Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten ferie

God Påske

Så er ferien slut og hverdagen er atter i gang. Selvom påsken i år også bære præg af, at vi ikke rigtig kan samles med nære og kære, så har vi gjort, hvad vi kunne for at gøre det så hyggeligt som muligt.  De sidste 14 dage har vi lavet påskepynt i perler og karton og pyntet op både ude og inde. Skærtorsdag havde storebror sendt lillesøster på jagt efter guldæg i haven og hendes præmie var en lækker is fra fryseren og tre guldæg. "Guldæggene" havde han med hjem fra DUS i mandags, for der havde han været på "æggejagt" - det var bare sten som var malet med guld. Det havde været et hit, så det ville han også gerne gøre for sin søster. Så han sneg sig ud efter frokosten og gemte "guldæg" og sendte så sin søster i haven. Det var så hyggeligt at se på og rigtig rart at de nu er så store, at jeg ikke behøver at følge efter dem overalt... Om eftermiddagen blev der hygget med LEGO-byggeri og hjemmebagte kanelsnegle. Jeg havde lige en halv pakke gær, der skulle brug...

Sommerferie 2020

Så lakker vores sommerferie også mod enden og på mandag går hverdagen løs igen... Det har været en anderledes sommerferie for vores vedkommende. Ikke fordi vi skulle hjemme (det gør vi sådan set hvert år) men fordi vi brugte de første 3 dage på psykiatrien sammen med mindstebarnet. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Jeg fortæller mere om det på familiebloggen, hvis du har lyst til at læse med HER . Det lagde en dæmper på starten af sommerferien, så for at ryste det af os, bookede vi et ophold i Legoland og fik taget os sammen til at købe årskort til Aalborg Zoo, som på en måde har været med til at diktere nogle af aktiviteterne i ferien.  Vi ankom til Legoland om søndagen i uge 28. Vi havde ikke valgt tidligt tjek-in, da vi skulle møde farmor og farfar i parken til en hyggelig dag. Vejret var ret blandet, men heldigvis for det meste tørt! Vi indtog parken med stort gå-på-mod - ældstebarnet vil altid gerne prøve d...

Den hyggeligste påskeferie

Vi har, ligesom så mange andre været tvunget til at aflyse vores planer for påsken i år og det har selvfølgelig været med stor ærgrelse, for vi havde jo glædet os til at se familien! Men på den anden side, så tror jeg, at det var lidt en "blessing in disguise" for os, for efter 3 uger med hjemmearbejde og hjemmeskole, havde vi brug for at være sammen på en anden måde! Vi brugte dagene på at være kreative sammen, hygge med film, lave god mad, arbejde i haven og få skub i at lave begge børneværelser om (det kommer der billeder af på et andet tidspunkt) og så har vi været mere i skoven end nogensinde! Det har været skønt! En af dagene havde jeg lavet spa-dag for mindstebarnet og jeg, hvor vi havde hjemmelavede ansigtsmasker på, fødderne var i fodbad og negle blev ordnet og lakeret alt imens vi lyttede til stille musik. Theresa var begejstret og vi hyggede os rigtig meget med det. Jeg fik også en masse dejlig tid ved symaskinen og det kom der en h...

Sommerferien 2019 - del 1

Nu skriver vi September og jeg længes allerede efter sommer og sol! Måske har den massive regn vi har fået på det sidste noget at gøre med det, men jeg tænker, at et kig tilbage på vores skønne sommerferie må være på sin plads... og før vi går rigtig i gang, skal jeg lige huske at sige, at intet jeg skriver om i dette indlæg er blevet sponsoreret. Jeg fortæller bare om vores gode oplevelser. Vi sparkede ferien godt og grundigt i gang med at pakke bilen og køre sydpå til farmor og farfar allerede fredag i uge 28. Det hele blev meget spontant planlagt godt og vel 14 dage før sommerferiens start, men det gjorde bare, at børnene ikke nåede at blive utålmodige. De blev hentet tidligt fra skole og sidste dag i børnehave og afsted med os gik det til Brande, hvor vi overnattede inden turen gik videre til vores egentlige destination. Vi nåede lige et smut ned til bymidten for at se på al den skønne Street Art, som Brande jo også er kendt for. Jeg synes, kunstnerne har været rig...

International Street Art Festival i Brande

Da vi var i Brande hos farmor og farfar i forbindelse med vores tur til Legoland, så vi også vores snit til at smutte en tur ned i bymidten, for at se al den street art, som mine svigerforældre har talt så meget om. International Street Art Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed i Brande og en virkelig god måde at sætte byen på landkortet. Er du interesseret, kan du læse mere om det HER . Der er ingen tvivl om, at det er nogle meget dygtige kunstnere, som deltager og her er blot et udpluk af de fine billeder jeg følte mest for. Dette smukke endegavls-maleri er også fra årets festival: Jeg er ikke sikker på hvorvidt disse også er fra i år, men smukke er de: Det er virkelig sjældent, jeg ser på kunst i nogen form, så jeg sætter pris på, at der er en mulighed som denne for folk som mig. Så føler jeg mig straks en smule kultiveret igen... Kommer du forbi Brande, er det bestemt et besøg værd.