Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra september, 2012

En værdig vinder

Så sluttede min give away og jeg har haft et vældigt arbejde med at sortere i alle kommentarerne, tælle lodder og lave oversigt... Først af alt vil jeg sige tusind tak til alle jeres bidrag til denne give away - sikke mange fine, rørende, hyggelige, morsomme og varme historier i har haft af fortælle og derfor har det også været MEGET svært for mig at vælge. Faktisk har det været så svært, at jeg har ladet "find en vinder" finde vinderen af min give away og vinderen blev:   I alt var der 75 lodder i konkurrencen og med lod nr. 23 vandt: Mette med bloggen Do you feel the luck Hun skrev følgende om hendes bedste kageoplevelse: Stort tillykke til Mette. Vil du kontakte mig på agnethe.thorsen(snabela)gmail.com - så vil der hurtigst muligt være en bog på vej til dig i posten derefter... Rigtig god aften alle sammen og tak fordi i havde lyst til at dele jeres bedste kageoplevelse med mig!

Et lakridskys...

Ihh hvor kan man dog blive bagud med sine blogindlæg, når man er på miniferie i sommerhus med svigerfamilien... Men nu er vi hjemvendt og så er det da vidst tid til at få opdateret på lidt af det, der ligger fra før vi smuttede af sted... Min mand ELSKER lakrids og det er i alle mulige afskygninger... Han har engang præsteret at spise en såkaldt lakridsbombe bestående af vanilieis, lakridsis, lakridssauce og lakridskrymmel! Det er bare lakrids på lakrids og da jeg introducerede disse lækre kys for ham, så var han ikke sen til at sige, at de ikke skulle deles med nogen! Opskriften er en blanding af en gammel opskrift fra min skolekøkken-kogebog og så fantasi, så den er taget på slump - bær over med mig, hvis målene ikke lige passer - du kan altid modificerer den efter dine behov og lyster... Lakridskys Hvider fra 2 æg 1½ dl flormelis ½ tsk. lakridspulver 4 lakridsfudge karameller Pisk æggehvider og flormelis stive. Tilsæt lakridspulveret og den meget finthakk

Så er det i morgen...

... at vinderen af min give away bliver fundet...  I dag bliver den hektiske kagesommeren rundet af med en efterårsbryllupskage og dermed er det også lige op over med slutningen på min give away... Har du endnu ikke deltaget, så kan du stadig nå det - du kan se spillereglerne bare ved at klikke på billedet...

Et efterårsbryllup

Det hele startede med, at Tina skrev til mig en dag tilbage i Februar og spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at stå for kagen til hendes og Anders' bryllup. Tina vidste jo allerede tilbage fra vores tid i Lilly sammen, at jeg havde en svaghed for bryllupskager, så med dette tilbud kunne jeg da ikke sige nej... Det er nu efterhånden små 7 måneder siden og i dag kom brudeparret for at hente kagen til deres store dag, som løber af stablen i morgen! Da de kom var jeg i fuld gang med at forberede transportkassen og selvom de var vældig tålmodige, at kunne jeg godt mærke, at de rigtig gerne ville se kagen og så måtte jeg jo lige gøre mig færdig i en hurtig vending, så de kunne se denne kage: Ønskerne blev ændret fra prøvesmagningen og til den endelige udgave, så der kom noget rødt ind i det hele efter gommens ønske og guld-farven blev helt droppet. Blomsterne var oprindeligt tre slags, brudeparret ville gerne nøjes med roser og calla liljer og jeg tilføjede så blade for at gi

Hvad man kan nå at lave på en time...

I aftens havde jeg lige lidt ekstraordinært overskud, da den bette var blevet puttet, så jeg besluttede mig for at gå i køkkenet og få lavet nogle af de ting, som jeg har haft udskudt nogle uger nu... Det var rigtig dejligt at få styr på og så skal jeg ikke stresse over det resten af ugen, for der bliver nok at se til... Fra staten af september har jeg haft nogle citroner liggende til at lave lemon curd af, men jeg fik aldrig taget mig sammen til at få det gjort. Nu var de ved at være lige til den gode side af modne,så måtte jeg hellere få dem brugt! Jeg fulgte bare opskriften fra Himmelske Kager som jeg også brugte til min fødselsdag og den er blevet rigtig god. Min svigermor er helt vild med den og der blev mere end rigeligt, så vi kan sagtens have et glas med til hende og et glas til når vi er i sommerhus. Et andet glas er sat til side til svigerbedste og så må den sidste blive til en værtindegave, for jeg får det ikke selv brugt, medmindre det skal bruges til kage eller lignende

På potten...

I og med, at vi på det sidste ikke rigtig har fået noget mad, der er værdig til at vise frem her på bloggen, så får i altså lige endnu et kreativt indlæg og et af mine seneste krea-projekter er at få gjort arve-pottestolen klar til Elias. Den er gået i arv, så både jeg og min bror har brugt den til pottetræning. Jeg er glad for, at jeg nu har fået den herop, så jeg kan give den en kærlig omgang... Sådan ser grusomheden ud: Den skal slibes ned og så have en ny farve... Jeg kan dog ikke blive enig med mig selv om den skal være rød igen eller om den skal være en helt anden farve... Det skulle jo helst også stå godt til den blå potte... Jeg har en cremefarvet spraymaling herhjemme fra da jeg gav vores spisebordslampe en makeover, men måske bliver det for kedeligt... Min svigermor foreslog ellers at jeg kunne få både grå og sort maling af hende til det, men synes godt nok det bliver lige skrapt nok... Men vi får se, hvad jeg finder ud af - nu skal jeg lige i gang først... Hvad synes i?

Ugler fra symaskinen

Vi var jo til 90 års fødselsdag sidste weekenden og jeg synes Elias skulle have noget fint at tage på og helst hjemmesyet... det er endnu kun lykkes mig at sy ét stykke tøj til ham og nu synes jeg det var på tide at forsøge igen og jeg synes faktisk det gik helt godt. Denne gang havde jeg jo en fin bog med masser af lækre mønstre lige til at kaste mig over, så det gjorde jeg og dette blev resultatet: Dog skal jeg lige blive dus med skråbånd både ved halsslids og nede ved sideslidsen, for det ser godt nok lidt skørt ud desværre... Men den er ganske sød, når den kommer på og en smule for lang på ærmerne endnu...

To x frokost og en lille opskrift...

De sidste par dage har jeg haft mægtig travlt ved tasterne og skrevet en artikel til min blog Madmama så derfor har jeg forsømt denne blog lidt og slet ikke fået fortalt om min frokost eller mine kreative planer... Frokosterne har været ganske enkelt og lige hvad jeg havde at bikse sammen Rugbrødsklemmer med ost og gravad laks samt en stabel rå blomkål, hjemmedyrkede tomater og gulerødder Blandet pastasalat med hjemmerørt æggesalat og pampas flutes til Opskriften på hjemmelavet æggesalat skal i da ikke snydes for, så her kommer den: Hjemmelavet æggesalat 3 pers. Du skal bruge: 3 hårdkogte æg 2 spsk. cremefraiche eller lignende. 2 ½ spsk. mayonnaise ½ tsk. karry salt og peber ½ potte purløg Rør cremefraiche, mayonnaise, karry, salt og peber sammen. Pil æggene og skær dem i tern enten med en kniv eller med æggedeleren og put dem op i dressingen. Klip purløget i og rør det godt sammen. Servér med lidt klippet purløg på toppen som pynt. Bon appetit!

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

På visit...

I dag havde jeg vovet mig udendørs og helt over på den anden side af fjorden, hvor jeg tilbragte nogle dejlige timer hos en af mine ynglingspersoner (og blogger) Camilla . Hun skulle jo have sin bog igen, som jeg lånte for snart LÆNGE siden og hvor har jeg dog haft dårlig samvittighed over at have beholdt den så længe, specielt set i lyset af, at jeg selv fik den i fødselsdagsgave!!! Nå, men som et plaster på såret medbragte jeg en anden bog til låns og denne lille værtindepose... Fyldt med 2 glas mild æblechutney, en omgang af Meyer's æblemuffins og så en pose æblechips og pærechips... Nu håber jeg bare at det hele smager den lille familie... Kurven/posen er hjemmegjort og endda her til morgen og kan snilt bruges til brødpose eller lignende... Til trods for det noget truende vejr, så kom jeg hjemmefra uden paraply og tørskoet frem. Der var dog ikke gået mere end 10 minutter fra jeg havde sat støvlerne indendørs til det stod ned i lårtykke stråler udenfor og så stod je

Dagens frokost og dagens høst...

Jeg synes selv jeg gør det mega godt med det her mission slank, selvom jeg dog ville ønske jeg havde en smartphone eller en tablet, så jeg ikke behøvede at tænde computeren for at registrerer, når jeg har spist noget... Men det fungerer lige nu og når pengene ikke er til sådan en fancy fon, så må jeg bare klare mig... Men dagens frokost skal da lige flashes, for den er var godt nok en lækker omgang i sig selv og jeg ELSKER at få aftensmadsrester til frokost...   Lækre tarteletter med høns i asparges, rå gulerødder og blomkål samt en lille samling babyspirer... GUF! Jeg har nu ellers også været på dupperne i dag, der er blevet ordnet en ordentlig bunke vasketøj og så har jeg ellers været på færde i køkkenet, for jeg har en frokost date i morgen og sådan noget kommer man jo ikke tomhændet til... Jeg vil endnu ikke afsløre, hvad værtindegaven består af, men sige, at dagen høst bestemt har haft en stor rolle i sammensætningen af gaven og her er den så, altså høsten...

Et rigtig søndagsinlæg om kager...

Lige netop denne søndag er jeg max tappet for energi... Jeg har haft hele 2 kager på programmet denne weekend, så hele ugen er gået med kageforberedelser, bagning, pyntning og lidt syprojekter udover de daglige pligter plus jobsøgningen. Vi toppede så lige det hele af med en 90 års fødselsdag i aftes... Vi var først sent hjemme, men det var dog ikke nogen hindring for at mindstemanden synes, at jeg skulle op lidt over seks alligevel her til morgen... Håber på en lur lidt senere, dog har det lidt lange udsigter, for både svigerforældre og min bror kommer forbi og bror bliver vidst til aftensmaden... Nå, det var de her kager jeg kom fra... Den første var til lille Clara, som skulle fejre 3 års fødselsdag og hun ville RIGTIG gerne have en prinsessekage. Så det skulle hun da have!  Hermed min allerførste prinsessekage med en lille prinsesse på toppen. Hun er lavet Rice Krispy treats og overdelen er en dukke, diademet er hjemmelavet af en lille fingerring med Nuser og et par p

Frokost og hjemmeavl...

Jeg har dyrket både cherrytomater og lækre gulerødder i baggården sammen med overboen udover den store kæmpe squash jeg kunne hente forleden. Der er faktisk 3 squash mere på vej! De begynder allerede at ligne noget og jeg glæder mig til at få noget i maden og i fryseren... Jeg har også vendt et nyt blad og har besluttet mig for seriøst at tage madlog og mission slank op igen. Derfor har jeg målt og vejet min mad siden i morges igen og lavet en LÆKKER frokost med godter fra køleskabet... Frokosten bestod af en omgang scrambled eggs, ristet rugbrød, ristet serrano skinke, gulerodstave, en halv nektarin og en halv kiwi... faktisk blev jeg forbløffende mæt af denne omgang og tror bestemt jeg kan holde mig mæt til mellemmåltidet senere på eftermiddagen... Dette har været en god start, nu skal det bare holde ved...

Troldmandens Tortillas - nu omdøbt til Madmamas Tortillas!

Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har postet lige netop denne opskrift noget før, for det er en af mine absolut ynglings. Hvis jeg har, så må det være LÆNGE siden, for jeg kan slet ikke finde den når jeg søger i arkivet... Anyway, hvis du har set opskriften her før, så kan du bare springe let og elefant over dette indlæg... Jeg har valgt at omdøbe min udgave af disse tortillas fordi jeg har tilføjet en del andet fyld i tidernes løb og fjernet noget af det oprindelige... Jeg er ikke fan af bønner og det indeholder den oprindelige opskrift, så de røg sig en tur. Ind er i stedet kommet en omgang gulerødder, squash, persillerod/pastinak (hvis jeg kan slippe af sted med det) eller majs.  Jeg har desværre ikke endnu fået taget billeder af retten til bloggen, så det har jeg endnu til opgave at få gjort, en her kommer opskriften i hvert fald... Madmamas Tortillas 6-8 stk. 6-8 store tortilla wraps 500g hakket oksekød 1-2 spsk. olie til stegning 1 rød peberfrugt, i tern 2 gulerø

Alt skal bruges... Eller hvordan en squash på 2 kg får ben at gå på...

Yep hele 2 kg... faktisk 2065 gram helt nøjagtigt og vi har selv dyrket den! Altså min overbo og jeg... Vi fik en kæmpe fin plante ud af de frø vi havde forspiret og den voksede sig så fin stor... Desværre nåede den at tage livet af en anden, som var ved at blive til noget også, men pyt... Jeg fik nu RIGTIG meget ud af min halvdel af bæstet... Jeg plukkede den, vaskede den, delte den og så fik overboen lidt over 1 kg... Jeg beholdte resten og her er hvad jeg fik ud af det: Få opskrifterne på squashgodterne herunder: Madmamas Grøntsags- og kerneboller Chokoladekage med squash - damn den er god! Squash- og gulerodsboller (opskrift undervejs) Troldmandens Tortillas (opskrift undervejs) Vupti, så havde jeg brugt lidt over 1 kg squash og det kan man vidst kalde at udnytte sin grøntsag maksimalt!

Krea-hjælp søges - en (hækle)strikkekyndig sjæl...

Der var en gang for MANGE år siden, hvor jeg snildt selv ville kunne have opfyldt dette ønske, men som årerne er gået, har jeg mistet lysten og evnen til at hækle... Derfor ærgrede jeg mig gul og grøn, da jeg i Stof og Stils nyeste julekatalog så disse herligheder... Jeg ønsker mig 6 stk. og nu søger jeg så en venlig sjæl i blogland, som har mod på at producere sådanne lækre julekugler til mig. Jeg skal selvfølgelig nok selv skaffe mønster og garn til det, men det ændre jo ikke på, at jeg mangler en person, som har hænderne skruet ordentligt på til at lave det for mig... EDIT: Jeg fandt så ud af, at de er strikket disse kugler, så jeg har brug for en der har lyst og tid til at strikke for mig, for det kan jeg slet ikke!