Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra april, 2022

Upcycling - julegaver og brug dine rester

Ja, jeg ved godt, at det kommer lidt på bagkant, men der gik lige et stykke tid, inden min bror og hans kæreste fik deres julegaver pga. Corona og jeg kunne jo ikke så godt afsløre gaven her inden de fik den. Så jeg har siddet på indlægget et stykke tid og så glemt ALT om det. Men nu skal det være... Jeg var meget tilfreds med resultatet og nu hvor min bror og hans kæreste stod til at skulle flytte på landet, måtte de jo have deres egen gårdnisse. Så hvordan kommer du fra en skovmandsskjorte købt på genbrug til en nisse? Det er ikke så svært - alt du skal bruge er en skjorte (denne blev købt i genbrug) et mønster eller fri fantasi, stof til fødder og næse, et skæg og så ris eller plastik granulat til at gøre nissen lidt tung... Nissen her er syet efter nissemønstret fra Stof og Stil (Selfmade) og er super nem at gå til. Det eneste jeg var ude og købe til at lave denne var den ternede skjorte (købt for 35 kr. i genbrugsen), som nissens krop og arme er lavet af. Nissen er fyldt med plast

Påske 2022

Nu er påsken ved at være til ende og det har været en fantastisk en af slagsen. Vi har ikke været helt fyldt op af planer, men lidt har vi da haft for. Børnene har haft fri siden forrige fredag, mens jeg havde min første feriedag i onsdags. Den blev brugt på en tur i biografen med familien. Vi var inde og se Sonic 2 og det var en succes. Jeg priser mig lykkelig for, at vi havde husket at tage børnenes hørebøffer med, for lyden kommer ALTID bag på mig. Jeg synes simpelthen at det er alt for højt, men nu er jeg (og børnene) også ret lydfølsom, så der skal ikke meget til. Torsdag skulle Theresa til en fødselsdag og vi brugte dagen på at få ryddet op og ud i bryggerset. Det gav luft og var bare super dejligt at få overstået. Jeg fik også tanket lidt op på veninde-kontoen. Fredag var en rigtig slap-af dag. Vi var kreative med perler, jeg fik syet lidt på min overlocker, pyntet lidt op til foråret ude i forhaven, vi så film, spillede musik og hyggede max. Lørdag var en meget praktisk dag, hv

Elias 11 år - Among Us fødselsdagsfest

Jeg ved godt, at det er en kliché, men tiden går altså bare for stærkt til at jeg kan følge med. Det var jo bare for få øjeblikke siden, at min førstefødte kom til verden, men kalenderen siger, at det er 11 år siden! Og sikke meget der er sket... Vores skønne dreng fyldte 11 år tilbage i februar og havde ønsket sig en Among Us fødselsdagsfest for familien og ville rigtig gerne have Switch kage med i skole. Som sagt, så gjort. Kagen var en ganske almindelig chokoladekage smurt op med lidt smørcreme (bare den nemme slags med flormelis, smør og lidt citron) og overtrukket og pyntet med sugarpaste. Det skulle vise sig at være en kende besværligt at finde Among Us pynt, medmindre jeg havde lyst til at bestille det hjem fra USA... Jeg måtte derfor tænke lidt kreativt og selv sammensætte nogle elementer, som kunne gå for at være inden for Among Us temaet. Theresa havde været perlekreativ under Corona-nedlukningen sidste år og lavet en hel bunke Among Us figurer og dem lånte jeg til bordpynt.