Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten tærte

Genbrug i August - Tøm fryseren, del 1

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det her på bloggen, men vi har en gammel skabsfryser tilbage fra dengang vi boede i Nørresundby. Den er vel 8 år gammel efterhånden og er ikke helt så frisk mere. Den bruger en pokkers masse strøm og rimer til for et godt ord. Så den skal tømmes og skrottes når vi flytter... Jeg havde i min fryser rester af persille, forårsløg, spinat, bacon, revet ost og squash, så jeg tænkte, det kunne blive til en tærte. Det skal siges, at manden ikke var ovenud begejstret, da der på madplanen stod spinattærte med bacon og squash (hvilket får mig til at tænke, at jeg nok ikke skal være så beskrivende i min madplan længere, men finde på lækre navne til nye retter) men han gav det da en chance... At jeg så selv måtte konsumere over en halv tærte til frokost over de efterfølgende dage, det er så hvad det er, han smagte på det og hvad mere kan man forlange... Jeg synes den var god og derfor kommer den også på bloggen. Desværre kan jeg ikke give præcise mål,...

Rabarbertærte med havregryn og mandler

Min mand er vild med rabarber! Det har jeg vidst nævnt før herinde et par gange eller fem, men det ændre altså ikke på, at jeg hvert år i rabarber sæsonen står i køkkenet og tryller en masse lækkerier frem til ham med rabarber i. I år havde jeg endda fået en stor bærepose fyldt med rabarber forærende af mine forældre - de var blevet renset, skåret og frosset ned, så det var lige til at tage op og bruge i diverse ting og sager eller det troede jeg det var. Da vi kom hjem fra ferie, havde håndværkerne nemlig slukket for vores skabsfryser, så alt hvad der var i den, var gået tabt inklusiv mine mange kilo rabarber! Så det eneste jeg har fået lavet i år med rabarber indtil videre er denne tærte, som jeg lavede hjemme hos mine forældre, mens vi var på ferie. Tærten tog vi med hjem til svigermor og svigerfar - svigermor er nemlig også stor stor fan af rabarber, så selvfølgelig skulle hun da også nyde godt af de lækre sager. Opskriften er hentet inde fra Storbyfarmen.dk og kan ses her...

På anbefaling - en tacotærte, nem aftensmad del 20

Min veninde postede en dag et billede af sin aftensmad på facebook og jeg måtte straks bede om opskriften, da retten så mere end lækker ud... Hun kunne så fortælle, at det var fra en af de kære Aalborgensiske mafia-pigers blog og at den smagte ganske udmærket... Jeg vidste bare med det samme, at retten skulle på ugens madplan, for den er jo en super nem og god resteret (i hvert fald når man kun er 2 voksne og junior) med tilbehør... Jeg ændrede lidt i opskriften på tærtebunden men holdt mig ellers til anvisningerne på fyldet og havde en stor rest af kødet tilbage fordi mit tærtefad ikke var nær dybt nok. Så husk, hvis du bruger et almindeligt tærtefad kan du sagtens halvere mængden af kød eller fryse resterne ned, som jeg gjorde til en omgang almindelige tacos en anden dag... Vi var begejstrede, eller jeg var i hvert fald - min mand var mest begejstret over tærtebunden og mente at fyldet godt kunne have undværet halvdelen af peberfrugterne... Men en sejr var det, da mindstemanden i...

Mini rabarbertærte med rabarber fra mors have

Så fik vi endelig brugt nogle af de rabarber, som min mor havde med i sidste uge og det blev efter mandens ønske til mini rabarbertærter... Jeg brugte som altid opskriften fra Foodfanatic , som jeg bare synes er GENIAL  og samtidig blev det også lige til én mini pæretærte og én mini æbletærte (ja det var restedag i mit køkken...) Jeg har dog gemt lidt rabarber i fryseren, så jeg kan afprøve en anden opskrift jeg fik af mandens kusine på et tidspunkt, for man finder jo aldrig ud af om der er noget bedre derude, hvis man ikke bliver ved med at prøve andre opskrifter af... Opskriften kan du enten finde hos Foodfanatic eller HER hos mig og så mangler jeg da vidst bare at flashe dagens vidunder

Efterårsgodter - der syltes og moses og bages...

Ja det går bestemt ikke stille for sig herhjemme i denne tid... Træerne i vores baggård har bugnet med æbler og figner, så hvad mere kan man ønske sig! Der er stadig en del figner på træet, men de er ikke modne endnu og jeg pønser lidt på at de måske skal bruges til figenpålæg, hvis man da kan lave det selv... Derudover har jeg også eksperimenteret med at lave hjemmelavet frugtmos til vores lille guldklump - så samtidig med at der lige blev lavet et enkelt glas figenmarmelade, fik jeg også lige smækket et par glas med banan/æble/pæremos og hindbær/fersken/nektarinmos sammen... De bliver spist med stor iver og denne uge har jeg frosset lidt ned også, så jeg også har det lidt nemt indimellem... Jeg har eksperimenteret med en ny mos i denne uge med mango, hindbær og nektarin i - så må vi se om herren bryder sig om det også - han kan i hvert fald rigtig godt lide frisk mango... Så kastede jeg mig over æblerne og fik af de første to kilo lavet karamelliseret æblemarmelade og for pokker h...

Rabarbertærte

Min mand er den største rabarberfan, jeg kender! Jeg selv kan nu også godt lide rabarber, men han er SÅ vild med rabarber desserter, kager osv... Så da jeg havde købt rabarber med hjem fra råvaremarkedet jublede han ellers som et lille barn og insisterede på, at der skulle laves rabarbertærte ud af dem... Så måtte jeg jo på nettet og finde mig en lækker opskrift på rabarbertærte og madblogs er der jo nok af, hvor man kan søge inspiration, så jeg endte på Foodfanatics's blog , hvor jeg fandt den mest udsøgte opskrift, med super god beskrivelse og virkelig fine billeder... Jeg har snuppet opskriften derinde fra og siger tusind tak for denne lækre sag - den ryger lige lukt i gemmerne... Rabarbertærte Dejen: 225 g smør 50 g sukker 2 æg 350 g mel Fyldet: 700 g rabarber 140 g sukker 1½ spsk kartoffelmel kornene fra ½ stang vanilje (valgfri) 1 æg til pensling Bland smør og sukker sammen til en ensartet masse. Kom herefter æggene i og p...

Broccolitærte med serrano skinke

Så fik jeg afprøvet den ene af mine nye kogebøger - "Tænd på tærter - Tryl med tilbehør" - en lækker broccolitærte blev det til og LÆKKER det var den altså! Uhmm... Intet slår en hjemmelavet tærtebund og fyldet var blødt og smagte himmelsk... Selvfølgelig skal i da ikke snydes for at dele denne oplevelse med mig og her følger opskrifterne: Broccolitærte med serranoskinke Salt basis tærtedej: 250g mel 125g smør ½-1 tsk. salt ½ dl vand Smuldr smørret i melet og ælt det hele hurtigt sammen. Har du en foodprocessor, puttes alle ingredienserne i på én gang og køres på højeste hastighed til dejen samler sig i en kugle. Herefter lægges kuglen på et meldrysset bord og trykkes flad i cirkelform. Drys oven på den fladtrykte kugle med mel, rul og tryk på samme tid – rul i forskellige retninger. Når tærtedejen er stor nok, løftes den over i tærteformen og trykkes forsigtigt på plads. Lad den overflødige dej blive siddende ved kanten på ydersiden af formen. Prik dejen i formen g...

Tærte og salat

Ja, umiddelbart lyder det lidt som en kedelig og tør menu, men uhh jeg ramte godt nok plet i aften med denne kombination! Normalt er jeg ikke så opfindsom, når det kommer til tærter, mest fordi manden ikke er totalt syg med de grøntsager, som jeg godt kan lide (svampe, porrer, blomkål osv.) og i aften var egentlig heller ikke nogen undtagelse. Jeg synes det ville blive lidt tamt med tærten bare alene, så jeg ville lave en spændende salat til også og da jeg købte ind forleden, puttede jeg lidt forskelligt i kurven til det, uden at vide, hvad det skulle ende med. Dette blev således resultatet: Tærten indeholder: Maizena tærtebund (bare den almindelige), kogte pastaskruer, rød og gul peberfrugt, ristet kyllingebryst og så æggeblanding lavet på 3 æg, 1 dl fløde og 1 dl mælk, salt og peber. Jeg sluttede af med at drysse 50 g parmesan på toppen... Salaten indeholder: iceberg, skåret i fine strimler, revet gulerod, kernerne fra et halvt granatæble og appelsinfileter. De...