Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2012

En søndagsmorgenmad...

Der er ikke så meget at sige, andet end at overskuddet til vores egen morgenmad i dag kom fra en dunk, fordi jeg brugte det på at lave bananpandekager til junior! Bananpandekager... opskrift følger...

Et eventyr, der vandt!

Kort tid før jul blev jeg gjort opmærksom på denne konkurrence , som fotografen Tina Liv havde stablet på benene. Det var min veninde Lena, som havde postet linket på sin SoBridelicious side og jeg tænkte, hvorfor ikke prøve - det var jo en super fed præmie... Jeg havde på ingen måde forventet at vinde, da jeg skrev historien, den er meget barnlig, fyldt med klicheer og ganske simpelt bare min fantasi på afveje... Du kan læse den HER i sin fulde længde og tjekke Tina Livs fantastiske portfolie ud samtidig, men jeg vil lige give jer en lille teaser her: Fotofeen Tina var på opdagelse i den fortryllede skov på en smuk vinterdag. Hun var ude for at finde det perfekte motiv at tage et billede af, for hun skulle nemlig bruge en fødselsdagsgave. Det var hendes egen fødselsdag i dag, men også hendes tvillingesøster kærlighedsfeen Liv fyldte år og det var til hendes gave billedet skulle laves. Liv var dog blevet så trist på det sidste – det var som om, at hun ikke længere troede ...

24. December - glædelige jul

Så kom julen alligevel trods snestorm... Vi slap ud af det nordjyske inden der blev nedlagt udkørselsforbud og vi sidder nu i en tryg varm stue med fabelagtige udsigt og et fint pyntet juletræ står klar til aftenens festlighederne... Så er der bare tilbage at vente på at lyset igen sænker sig, så vi kan krybe sammen i sofaen under tæppet og tænde for disneys juleshow inden det hele går løs... Rigtig glædelig jul allesammen!

23. December - et dækket julebord...

Glædelig 23. december... Så nåede vi endelig til dagen før dagen og hvor er tiden dog fløjet af sted... Det er som om December er smuttet lige igennem hænderne på mig og jeg har slet ikke nået alt det jeg gerne ville. Fx så afspejler denne julekalender, som så småt er ved at rinde ud, slet ikke, at min blog startede som en madblog og jeg havde planer om at lave langt mere mad til bloggen og DIY's også, men det blev ved planerne... Så håber jeg , at jeg måske kan få dem realiseret i juledagene i stedet, når vi vender hjem fra det Vestjyske... Bag dages låge gemmer sig en lille juleopdækning, næsten sådan som jeg har planer om, at det skal se ud på julebordet inden vi indtager julemaden. Her vil jeg vise jer lidt alternativ bordpynt og lidt hjemmelavet hygge og håber at det kan give inspiration til jeres julebord... Inspirationen stammer mange steder fra - forskellige sy-blade/bøger og ikke mindst har jeg benyttet mig af følgende DIY . Den tog ikke lang tid af lave og jeg synes...

22. December - i småkageland...

Så kom dagen, hvor jeg endelig fik tiden til at få bagt småkager... De er også en del af en julegave, så mon ikke det også var på tide... I år jeg jeg prøvet lidt andre slags af end tidligere og været spændt på resultatet og jeg må nok sige, at jeg er tilfreds... det kunne godt gå hen og blive klassikere herhjemme og så er der selvfølgelig RIIIIGELIGT med smør i... I skal selvfølgelig også have glæden af at prøve dem af selv, så her kommer der opskrifter, som i øvrigt er fra Amos store Julebagebog: Strassburger Du skal bruge: 250g hvedemel 25g marcipan (jeg brugte 45g) 80g flormelis 250g blødt smør eller margerine Pynt: Mandler eller cocktailbær Sådan gør du: 1. Rør marcipanen glat og lind med lidt smør.  Kom flormelis og resten af smørret i og rør det godt sammen.  Tilsæt melet og rør dejen sammen. 2. Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl  og sprøjt den ud i små toppe på en bageplade med bagepapir. 3. Pyt med halve sm...

21. December - Lad det sne, lad det sne, lad det sne...

Glædelig 21. december Egentlig passer dette indlæg jo godt nok til, hvad der venter os her i slutningen af ugen og da vi er nogle af dem, som er ret afhængig af offentlig transport køre lige netop på søndag, så krydser vi fingre for at det ikke bliver så slemt igen... Lige endnu et lille indlæg om julepynt, tror jeg godt lige vi kan klare, men det er også næsten det sidste i denne omgang... Har slet ikke tid til at lave mere selvom jeg finder inspiration alle vegne! Inspirationen til disse fine uroer har jeg fundet på en af de blogs jeg følger, som har lidt interiør, lidt DIY og meget charme... Men her er min udgave og jeg undskylder på forhånd for de ret så dårlige billeder, mangel på lys får også denne gang skylden! Har du selv fået lyst til at lave en uro af samme slags, kan du se HER hvordan du laver pompom'erne og ellers kan du google hama perle snefnug og så får du straks en del links til blogs og andre sider, som enten viser disse smukke fnug eller ...

20. December - Julestjernen...

I år ville jeg dedikeret et helt indlæg til julestjernen, som jo fås i virkelig mange afskygninger - af papir, til at sætte på toppen af træet, til at flette, til at hæge i vinduet med lys i og sågar som blomst. Men hvad betyder julestjernen for dig, er det et pejlemærke for dig eller betyder julestjernen slet ikke noget udover at være et dekorativt element i julepyntningen?  I år har DR1 valgt at lave en julekalender, der netop hedder Julestjerner - jeg har ikke selv set så meget af den endnu, men den virker okay, måske følger du allerede med? Julestjernen for mig har altid været et symbol på noget uopnåeligt og alligevel noget, som guider dig gennem livet og et varsel om at noget nyt er på vej. Sådan lidt som vi høre i juleevangeliet, hvor vi hører både de vise mænd og hyrderne på marken drages af stjernen... Du kan læse nærmere om Betlehemsstjernen HER Her er lige et lille glimt, af de stjerner, jeg har lavet eller fået i gave gennem de sidste år. Lavet af min overbo ...

19. December - DIY julegaver

Glædelig 19. december... Nu mere end nogensinde er det på mode at købe brugt eller selv lave sine julegaver og i år må jeg nok også indrømme, at der da er et par af gaverne, som er hjemmelavet eller købt brugt. Min far har en hobby, som er ret dyr men heldigvis er nem at finde fine velholdte ting til fx i hos DBA eller G&G. De hjemmelavede gaver har været til nogle veninder, hvilket også gør, at der er et par stykker af dem, som jeg ikke kan vise frem her. Dog vil jeg lige flashe en julegave som jeg har lavet på vegne af nogle andre til et familiemedlem. Denne gave er lavet efter forskellige DIY's, som jeg har fundet i blogland og selvfølgelig også gerne deler links med jer til, så i selv kan komme i gang. Lige netop denne gave er ikke alt for tidskrævende og heller ikke særlig svær at gå til, så her burde de fleste kunne være med. Gaven er en nøglesnor med tilhørende smartphone etui... Du kan finde en rigtig god DIY på nøglesnoren HER og en p...

18. December - Årets julekort

Glædelig 18. december... Så blev jeg ENDELIG færdig med årets produktion af julekort - desværre løb jeg tør for karton til selve kortene halvvejs, men så er det da forfærdelig godt at have en mand, som arbejder i en boghandel... Det har holdt hårdt med at få kortene lavet færdig, men nu mangler jeg faktisk kun at skrive i et par stykker af dem og så er de klar til at komme af sted i morgen... Idéen er tyv-hapset fra Pinterest (både et fantastisk sted men også en tidsrøver af en anden verden...) og nogle af billederne er faktisk taget før jeg nåede at blive helt færdig - der mangler en lille detalje - kan du gætte hvad det er?... Har du fået sendt årets julekort af sted eller er det slet ikke moderne mere med kort hjemme hos Jer?

17. December - Julens musikalske indslag...

Glædelig 17. december...   Alt imens jeg sidder og nørkler med at blive færdig med julekort og bordpynt til julebordet, så vil jeg lige give jer lidt indblik i, hvad jeg har af musik til at holde mig gående på... Julemusikken har kørt herhjemme lige siden 1. december og den stopper ikke før vi rammer d. 31. december og det så bliver tid til at spille Abbas Happy New Year på fuld drøn... I år har jeg endelig fået taget mig sammen til at høre Michael Bublés julealbum, jeg har genhørt klassikere fra de gode gamle 80'er og jeg er gået i barndommen sammen med min søn... Her er et par udsnit af de dejlige, men måske knapt så klassiske julesange i på min playliste: Denne her har jeg i versionen med Tommy Seebach og den er tusind gange bedre, men denne var den eneste jeg kunne finde... Håber det kan bringe julestemningen frem i jer på denne lidt kolde og våde mandag... Rigtig god fornøjelse...

16. December - Jule og genbrug del III

Glædelig 16. december... I dag vil jeg dele en lille DIY med jer på en simpelt måde at pynte jeres pakker på og endda med selv samme reklamepapir, som jeg anvendte forleden til at lave guirlander og flagranker af ...  Jeg tror ikke jeg behøver at beskrive så meget, billederne viser vidst ret godt, hvordan det foregår - det eneste jeg vil sige, at jeg valgte, at mine strimler var 1,2 cm tykke og ca. 12 cm lange, men det kan du jo gøre, som du synes... Sæt lidt dejlig julemusik på og så må du have rigtig god fornøjelse...

Så lukkes der for...

... muligheden for at kunne skrive Anonyme kommentarer... Desværre har jeg i den senere tid oplevet en del spam her på bloggen og det er bare ikke det min blog er til for og jeg gider ikke bøvlet med at slette det. Så jeg beklager meget, men hvis i har lyst til at kommentere, så opret en google-konto - det er nemt og man kan aldrig få for mange e-mail konti...

15. December - Sprøde Chokoladebolde

  Glædelig 15. december Her er lige lidt mere inspiration til julens sundere konfekt - opskrift er fra bogen Sundt Sødt og er en af de opskrifter fra bogen, som er aller nemmest at gå til. Alt hvad der kræves er to ingredienser og lidt tid og så har du en lækker og lidt sundere snack som helt sikkert ikke varer julen ud, for så godt smager de! Julebordet vil helt sikkert blive en smag rigere med disse lækkerier, så her kommer opskriften: Sprøde Chokobolde 100g mørk chokolade (gerne 80% kakaoindhold) 1 pose poppede hirse Smelt chokoladen i en stor skål over vandbad. Hæld herefter de poppede hirse i chokoladen og rør forsigtigt rundt til hirsen er dækket af et tyndt lag chokolade. Læg dem til at tørre på et stykke bagepapir og hæld dem derefter i en lufttæt beholder. Holdbarheden har vi ikke testet, da hele portionen forsvandt i løbet af en uge! De smager bare RIGTIG godt... Rigtig god fornøjelse med dem...

14. December - Jul og genbrug: del II

Jeg lovede jo, at jeg ville berette endnu mere om dette års julegenbrugspynt, som jeg selv har fået idéen til og fremstillet (noget af det i hvert fald...) Allerede da de første julekataloger begyndte at dumpe ind ad døren, begyndte jeg at tænke over hvor meget papir det er, der går til spilde på alle de reklamer, når folk har kigget dem igennem og de så ryger i papircontaineren (forhåbentlig da...) Samtidig tænkte jeg også på de mange familier, som ikke har råd til at gå ud og købe deres julepynt og på måder, de kunne tilbringe nogle gode stunder med deres børn ved at lave julepynten selv og endda bruge det, som vi får helt gratis ind ad døren - nemlig reklamerne! Her er mine bud på julepynt, som er lavet af reklamer og julekataloger fra mange af butikkerne i Aalborg og omegn... En guirlande af både reklamer men også restepapir fra sidste års julekortsproduktion Flagguirlande lavet af reklameforside og bagside fra Aalborg Storcenter Flettet julehjerte lavet af jule...

13. December - Luciadag...

Glædelig 13. december   Egentlig var det meningen, at jeg i dag skulle have haft en omgang lækre lusseboller klar til jer her på bloggen, men da planerne om julekalenderen blev udformet, var der ikke taget højde for, at jeg kunne være i praktik eller job, så dem må i have til gode... De skal i hvert fald nok blive lavet på et eller andet tidspunkt, for de hører jo julen til... Er det en fast tradition hjemme hos jer at bage luciaboller eller hører der kun optog og lys med til dagen? Jeg vil i stedet berette lidt om Lucia, Luciadag og ikke mindst Lucia-sangen... Lucia stammer fra det latinske lux , som betyder lys. Sankta Lucia , der oprindeligt var en italiensk helgeninde, som led martyrdøden, har netop også helgendag d. 13. december. Skikken med Lucia-optog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som findes lang tid før 13. december. Alle Luciaerne deltager så i konkurrencen ...

12. December - Julens natur...

Jeg kan rigtig godt lide, at det i nyere tider er blevet populært at bringe naturen endnu mere ind i julepyntningen, specielt når der skal laves andet end bare dekorationer med lys, mos og gran. Det er så nemt og fint at se på og ikke mindst billigt, for alt hvad det kræver er en lille tur i skoven for at hente grene, kogler og har man været opmærksom i efteråret, så har man sikkert også gemt lidt blade og kastanjer, som også kan bruges til at pynte med. Skal der lidt luksus til, så kunne man jo smutte forbi den lokale blomsterbiks eller råvaremarked for at hente proviant... I år fik jeg min mor til at gøre det ene og jeg selv tog mig af den anden del, så jeg har fået serveret de fineste lærkekogler, jeg kunne tænke mig og en masse bær og paradis æbler (som desværre nåede at gå til...) og ikke mindst kastanjer! Det skylder jeg min mor en stor tak for. Jeg selv smuttede skam bare forbi råvaremarkedet og kom hjem med favnen fuld af blomster og planter... Her er det friske roser, d...

11. December - Jul med krummer i del 1...

Til jul høre sig altså småkager... Det er ikke noget vi spiser herhjemme særlig tit, men til jul sætter jeg mine småkage-bage-evner på en prøve og kaster mig ud i nye opskrifter på julesmåkager... Derfor vil der også komme en mindre følgeton med kageindlæg i løbet af julekalenderen - det håber jeg i bære over med... Jeg vil lægge ud med én slags småkager og én monster lækker jule "lagkage"... Jeg skriver lagkage i citationstegn fordi kagen egentlig minder ret meget om mine fondantkager bare uden fondant! Den mest himmelske blanding du kan forestille dig og det er IKKE sidste gang den bliver lavet denne jul... det er den simpelthen bare for god til at lade være med... Se lige bort fra pynten, for køn blev den altså ikke ligefrem... det skulle gå lidt stærkt, så smag frem for udseende denne gang selvom jeg ellers gerne går meget op i begge dele! Kagen er en gulerodskage (lavet på DENNE berømte cupcake opskrift - dog uden nødder) med Chocolate Creamcheese Frosting (so...

10. December - Julesne Julesne...

Så skal jeg da lige love for, at vinteren for alvor gjorde sit indtog i Nordjylland i går... Det sneede størstedelen af dagen og det har givet nogle mægtige dynger! Vi var ikke sneet inde som sådan, men jeg er spændt på hvordan den offentlige transport klarer snemængderne her til morgen... Sådan var min udsigt i hvert fald i går:   Dagen gik med hygge både indenfor og udendørs - vi var nemlig ude med slæden igen i går og så bagte vi honningkager til eftermiddag, som nu bare mangler at blive pyntet med glasur. Jo jo den bette har skjulte talener og nød det hele... også en lille hyggestund på sofaen i ske med mor, mens der kørte Timmy... Så bliver det vidst ikke meget hyggeligere... Dagens indlæg er således meget inspireret af gårsdagens vejr og er årets første julesang her på bloggen... Sjovt nok var den første julesang jeg hørte i år Søren Banjomus... Hvad sker der lige for det! Anyway - dette klip er fra min ynglings julefilm over dem alle - nemlig Dyrlægens Plejeb...

9. December - Jul og Genbrug....

Rigtig glædelig 9. December... Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er STOR fan af genbrug. Jeg giver ikke meget for den køb/smid væk kultur vi har tillagt os og synes det har været en ærgerlig udvikling... Det glæder mig rigtig meget, at bølgen så småt er ved at vende og at flere og flere faktisk benytter sig af den lokale genbrugsen, DBA, Gul&Gratis og hvad de ellers hedder og så synes jeg jo det er rigtig fint, at hver gang man besøger fx en genbrugsbutik, så går pengene, man lægger der, til et godt formål. I dag var jeg på jagt efter et pandebånd og da jeg ikke har alverden at rutte med i denne måned gik vi først en tur i H&M... Det var dog de kedeligste og mest tynde pandebånd jeg stødte på der og lidt skuffet smuttede vi hjem igen... Jeg ville så lige gå forbi vores genbrugsbutik, som ligger blot et stenkast herfra, for at se om de havde et pandebånd... Det havde de desværre heller ikke, men jeg gav ikke op og godt jeg har lært at sy - ellers havde jeg ikke tænkt p...