Selvom vores ferie ikke just har budt på bragende solskin og 25 grader, så har vi forsøgt os med at lave is i år. Ikke den slags, der kræver ismaskine eller andet specialudstyr, men den slags, der bare lige skal køres igennem blenderen og hældes i isforme... Denne her er nem at have børn med til og du kan samtidig få ryddet ud i alle dine frugtrester (hvis du altså har nogle...) Først skæres den udvalgte frugt i mindre tern. I kan vælge hvilken som helst kombination i selv har lyst til. Vi valgte en rest af jordbær (1 stor håndfuld), kirsebær (1 stor håndfuld) og vandmelon (1/4 af en stor vandmelon). Det er en super lækker kombination. Hæld alle frugtstykkerne i blenderen og blend det sammen til alle frugtstykker er væk og du har en tyk smoothie-agtig masse tilbage. Forresten kan du også bare kaste nogle isterninger ned til blandingen og så servere hele herligheden som en smoothie i stedet... Fordel blandingen i jeres isforme - husk at fyld godt op, så du ikke bare trækker plastik...
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...