Hvis man skal dømme ud fra de sidste maaaaange indlæg, kunne man godt fristes til at tro, at dette er alt andet end en madblog. Men som en madblog startede det ud og det vil altid ligge og ulme under alle de andre indlæg om kreativiteter fra symaskinen, kagebordet og papir og saks. Jeg savner at lave anderledes og tidskrævende mad. Jeg savner at udforske mine kogebøger og give mig hen til køkkenets forførende dufte og smage. Tiden og overskuddet har bare ikke været til det på det seneste (mere om det på familiebloggen) og når det kommer til mad, er det bare nemmest at falde tilbage i den rille, man har kørt i længe med de samme 20 kendte retter, dag ind og dag ud... I dag havde jeg tiden, i dag havde jeg overskuddet (på bekostning af noget andet vel og mærket) og så blev der altså tryllet en lækker, men egentlig ikke så tidskrævende ret frem af skabenes lagre, som trænger til at blive tømt. Theresa havde for længe siden på en indkøbstur i Rema1000 forelsket sig i nogle kæmpe
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...