Nu er det efterhånden ved at være halvanden måned siden vi fejrede at vores yngste fyldte 8 år og for første gang prøvede vi også at invitere til pigefødselsdag. Så vi fik rigtig vores sag for i år. Som altid, ingen fest uden tema og denne gang havde den 8-årige besluttet sig for, at det skulle fejres i tropiske omgivelser. I år var der ikke det store overskud til at lave så meget selv, så vi gik en tur i Billig Billy i sommerferien og købte ind til festen. De havde både tallerkener, krus, hawaii kranse, bordpynt og loftsguilande. Vægguilanden er købt på Panduros hjemmeside på tilbud og jeg fik selv klippet nogle enkelte blade til bordet ud af karton fra lageret. Vi nåede ikke helt at få pyntet rigtigt op til familiefødselsdagen, men der blev dækket fint bord og lavet den traditionelle "over-the-top" fødselsdagskage, som mine børn er blevet lidt for vant til... Kagen indeholdt kagebunde efter opskriften fra Frederikke Wærens lagt sammen med chokolademousse og smurt op med de...
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...