Nu er det efterhånden et par uger siden jeg fyldte år og havde kage med til mine nye kollegaer. Men i skal da ikke snydes for billeder af herligheden. Grundet lidt tidspres blev det den nemme udgave uden fondant overtræk og med sparsom og nem pynt i smørcreme, blomster i fondant og macarons. Nogen ville nok ikke synes det var den nemme løsning, men for mig, er dette langt hurtigere end hvis jeg skulle overtrække og lave sirlig pynt på kagen. Denne gang prøvede jeg en ny opskrift på kagebunde og dét var en succes! Det var denne lækre og luftige bund som jeg fandt ovre hos Frederikke Wærens og den kan varmt anbefales. Den er super nem at lave og så er den bare lækker og blød og nem at arbejde med. Kagen var fyldt med lækker blåbærmousse og hvid chokolademousse - dejlig sommerfrisk og let og så passede det bare rigtig godt til de der bløde bunde. Den blev smurt op med en almindelig italiensk marengs smørcreme tilsat lidt ekstra vanille og lidt lilla pastafarve for at balancere den gule fa...
om kvindeliv, alt og intet, stort og småt, mad og kreative indslag - et åndehul i en travl hverdag...