Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Han piver forresten bare...

... ahvad? Elias har lige tabt endnu en mælketand - sin fjerde af slagsen. Forleden kørte den der reklame med Far til fjorten fra Bilka over skærmen - den havde T ikke set endnu, så jeg fortalte ham lige kort, at faderen beklager sig over, at endnu et af børnene har tabt mælketand og han derfor skal hoste op med 20 kr. fra tandfeen. Konen mener at han er nærig og manden svarer, at de har givet penge for mælketænder, for hvad der svarer til prisen på en bil... I dag, da Elias havde fået rokket sin fjerde mælketand ud (som han har haft i hvad der føles som en evighed) og stolt viste den frem, kom det så fra T, at ham der Far til Fjorten forresten bare pev, for han havde regnet lidt på det... Hvert barn har 20 mælketænder og parret har 14 børn og de giver 20 kr. pr. tand, som børnene taber: 20 x 14 = 280 x 20 = 5600 kr... det får man sgutte meget bil for nu om dage... Billede lånt hos www.tandlaeger.dk

Det er SÅ meget mandag!

Første dag efter mini vinterferie, mandag og fastelavn i børnehaven... det skriger nærmest kaos! Og sådan har det også været indtil videre... Jeg står for både aflevering og hentning i dag og med offentlig transport er det sin sag at få til at passe sammen. Vi kom egentlig op i god tid og var hurtige til at få tøj på men så var det som om det hele gik galt ved morgenmaden... Den yngste ville ikke spise noget, fint nok hun kunne jo bare få oppe i børnehaven. Den ældste ville godt spise, men tog evigheder om det og så blev tiden knap. Vi var desværre fem minutter senere ude af døren i dag og da vi kom til bageren kunne vi se bussen køre forbi nede på torvet... og så var 18 minutter til den næste bus ville komme... Så allerede der var vi næsten 20 minutter forsinkede... Der er fastelavn oppe i børnehaven i dag, så da vi blev omringet af Ironman og Hulk ...

En genert lille leo

Jeg har en svaghed for leo-print... så er det sagt! Jeg er vild med det - det er som om det bare drager mig og jeg var svært i tvivl, om jeg skulle købe ekstra til mig selv, da jeg sidste år købte denne lækre isoli hos Fabricroad. Det skulle jeg, for jeg ærgre mig gul og grøn over, at jeg ikke lige har til et par lækre sweats til mig selv nu... Nå, men der kom da en skøn bluse ud af det til Theresa og som sædvanlig i yndlingsmønstret 20047 fra Onion...

Vanilliesyltede pærer

Kender i det der med at stå med en eller anden madvare, som i bare ved, er ved at være lidt for moden til at nogen gider sætte tænderne i den... Jeg selv har et bedst med sprød, frisk frugt, så får æblet lidt rynker eller bananen lidt brune pletter, så ryger de øjeblikkeligt i en kage eller en anden form for bagværk, så jeg kan nyde godt af dem på anden vis... Jeg har også en saftpresser (som jeg lige skal have frigjort for støv inden brug) så indimellem har jeg da også kastet lidt frugt og grønt efter den, men desværre er det for sjældent at en kommer ud af skabet... Pærer kunne jeg ikke rigtig gemme til brød og boller og blended pære med isterninger lød heller ikke særligt sindsoprivende og så er det jeg vender mig mod de gamle dyder og laver noget, som jeg rent faktisk kan gemme og glæde mig til senere... som syltede pærer! Opskriften jeg har brugt er fundet her og den kan varmt anbefales, selvom den indeholder umådeligt meget sukker! Pærerne holdt ikke længe. Der var ti...

Fødselsdagssæt til Laura

Tilbage i oktober sidste år fyldte min venindes lille datter 2 år og det var selvfølgelig den perfekte anledning til at få brugt nogle rester og sende et lille sæt af sted til hende... Hele sættet er syet op i str. 98 - blusen er syet efter Onion nr. 20047 i jersey og interlock købt henholdsvis hos Stof - Sycenter i Videbæk og hos Stoff og Stil. Nederdelen er syet efter mønstret Fruit Garden fra Ottobre design 6/2016. Yderstoffet er en rest babyfløjl fra Stof2000, jeg har haft liggende siden ungerne var små og foeret er syet op i en lagenlærred også fra Stof2000.

2017 - forandringerne presser sig på...

Der er én julegave, jeg endnu ikke har fortalt om. En ret stor og betydningsfuld en af slagsen. Nej, jeg skal ikke have flere børn og jeg har stadig ikke meldt mig ind i et fitnesscenter... Til gengæld underskrev jeg den 20 december 2016 to dokumenter, som var og er meget afgørende for min fremtidige karriere. Jeg opsagde mit nuværende job og underskrev kontrakt som Legal Assistent hos Gomspace . Jeg er uddannet erhvervsjurist og har desværre ikke haft held med at få et fast job inden for området før nu. Derfor føles det både på én gang befriende men også overvældende, at jeg nu skal besidde en juridisk stilling igen. Noget jeg ikke har gjort, siden jeg var Juridisk Leder hos Legal Aid i et løntilskudsjob tilbage i 2014! Hvad er endnu større er, at jeg ikke selv har været ude og søge jobbet. Jeg er blevet decideret headhunted til denne stilling og det gør mig så taknemmelig over, at have venner, som også ser mig som en faglig stærk person. Jeg har skulle tage et langt tilløb t...

Nytårsdesserten 2016

Til nytårs aftenen 2016 kunne jeg slet ikke bestemme mig for, hvad vi skulle have til dessert. Gemalen var som altid frisk på den lækre hvide chokolademousse med knust daim, men jeg ville rigtig gerne lave lidt ekstraordinært, når det nu var til nytårsaften... Det endte med en dessert tapas... En lille kage af chokolade lagkagebund, udhulet og fyldt med hvid chokolademousse og friske blåbær. Et glas med hvid chokolademousse med knust daim og pyntet med et chokoladerør og eftersom jeg nu har lært at temperere chokolade, så skulle der også lige et lille slør i... To hindbærtrøfler (opskrift følger) og friske blåbær på et chokoladeslør. Fin og lækker måde at slutte årets sidste festmåltid af på...