Gå videre til hovedindholdet

Torsdags crunch

Ja, jeg ved jo godt det er fredag i dag, men jeg glemte simpelthen tiden i går aftes og fik ikke opdateret på den lækre aftensmad jeg lavede til os. Endnu en gang tog jeg "den dovne kok" under armen og sammen fik vi kreeret en lækker, cremet og blød blomkålssuppe. Jeg har personlig aldrig fået blomkålssuppe, men da vi begge er stor fan af blomkål, så tænkte jeg det skulle prøves.

Egentlig ville jeg have puttet noget bacon crunch på toppen, men jeg havde ikke lige fået bacon op af fryseren og så gad jeg ikke bøvle med optøningen. I stedet blev det til rå blomkål på toppen og det tog sig også ganske godt ud... Her kommer opskriften så:



Blomkålssuppe med crunch (4 pers.)
1 blomkål
1 bagekartoffel
1 løg
1 liter hønsebouillon
1 løvstikke- eller persillekvist (jeg brugte løvstikke og det smagte himmelsk og giver en god aroma)
1 dl fløde

Del blomkålen i små buketter og gem 1/5 til senere. Skær kartoflen i små tern og hak løget. Bring blomkål, kartoffel, løg, bouillon og løvstikke i kog i en gryde. Lad suppen koge i 15 minutter under låg til grønsagerne er godt møre. Kasser løvstikkekvisten, tilsæt fløde og blend suppen. Smag til med salt og peber og server suppen rygende varm med små rå blomkålsbuketter på toppen.

Tip: Prøv også med meget tynde skiver ristet rugbrød på toppen.

Bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...