Gå videre til hovedindholdet

J.O. Curry Mandag

Så har jeg haft fat i min nyeste tilføjelse af kogebøger til min Jamie Oliver samling - det er bare glade dage, som jeg var så heldig at få i fødselsdagsgave af min kære veninde Carina.
I aften stod den så på Jamies ynglingscurry (sikkert en af MANGE) og  han sendte mig på rundfart Aalborgs etniske købmænd og helsbutikker for at indkøbe de lidt specielle ingredienser, som skulle bruges. Jeg var i ikke mindre end 3 forskellige butikker og her var mit rov:


Da jeg endelig kom hjem var det så frem med gryderne og i gang. Egentlig var denne meget velsmagende curryret lige til at gå til. Den skulle hverken simre i timevis på komfuret eller have 100 forskellige ingredienser skåret op og puttet i. Næ - dejlig enkel og så synes jeg jo mine smagsløg blev ganske godt forkælet omend manden var af en anden mening. Han synes den indeholdt alt for meget forskelligt og kunne slet ikke forstå, at der skal så meget til og at det var for mange forskellige smage at blande sammen... Nå pyt, så må han jo spise noget andet til aftensmad i morgen...


Jamie's ynglings karry (4 pers.)

5 spsk. vegetabilsk olie
2spsk. sennepsfrø
1 tsk. bukkehornsfrø
3 udkernede friske grønne chilli i tynde strimler (kan undlades)
1 håndfuld karryblade
2 tommelfingerstore stykker groftrevet ingefær (skrællet)
3 hakkede løg
1 tsk. stødt chili (kan undlades)
1 tsk. gurkemeje
6 hakkede tomater
1 dåse kokosmælk a 400g
salt

4 kyllingebryster i 1 cm tykke strimler
1 spsk. stødte korianderfrø

Karrysauce: Varm olien op i en gryde og sautér sennepsfrøene. Når de hopper op, tilsættes bukkehornsfrø, frisk grøn chili, karryblade og ingefær. Rør rundt og steg videre et par minutter.

Kør løgene i en minihakker eller foodprocessor og kom dem i gryden. Steg videre i 5 minutter, til løgene bliver bløde og begynder at tage farve.

Tilsæt så stødt chili og gurkemeje. Kør tomaterne på foodprocessoren og kom også dem i gryden.

Tilsæt 2-3 dl vand og kokosmælk efter yderligere et par minutter. Lad det simre i ca. 5 minutter, til saucen har en konsistens som fed fløde. Smag til med salt.

Kylling i karry: Lynsteg kyllingestrimlerne og korianderfrø, til det er smukt gyldent, bland det i saucen og lad det koge med i 10 minutter.

Server med ris eller bulgur - Bon appetit...

  

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Nyt fra symaskinen - sommertøj skal der til - del 17

Med sommervejret er lysten til at sy sommertøj kommet bragende og det er i den anledning blevet til nyt sommertøj til både mig og mindstebarnet. Det meste er syet efter mønster, men jeg har også fundet inspiration hos Johanne Kohlmetz (som i øvrigt lige har udgivet en fin bog, som jeg har planer om at give mig selv i fødselsdagsgave) og for nylig er jeg begyndt at følge en gruppe af norske sy-piger på Instagram, som også laver enormt meget fint ud af genbrugsstof (duge, gardiner, sengetøj m.v.) og jeg synes det er helt fantastisk! Det har givet mig blod på tanden til at sy lidt mere i fast stof end jeg tidligere har gjort. Ikke kun til mindstebarnet, men også til mig selv... Først vil jeg lige vise jer mit første forsøg på at sy en etagenederdel: Nederdelen er syet i en lækker viscose som er købt hos Stoff og Stil og mønstret er også derfra. Jeg er meget tilfreds med den og så er jeg vild med farven! Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil bruge den rest, der er tilovers til... Je