Gå videre til hovedindholdet

Nyt fra symaskinen - del 6

Egentlig har jeg altid mest været bukse-pige, men efter mit vægttab og med inspiration fra min søde kollega, som næsten altid går i kjoler, så er jeg blevet bedre til at at gå i kjoler og nederdele og nu syr jeg dem endda også til mig selv...

Det er efterhånden blevet til et par stykker - jeg har ikke rigtig plads på bøjlerne til alle de kjoler, så jeg må også beherske mig! Eller bruge noget af Theresas skabsplads. Men ohh skræk! Hun har også fået så mange nye kjoler, at hun ikke har plads!

Jeg skal lige huske at sige, at indlægget ikke er sponsoreret og jeg nævner kun mønstre og navn på butikker til inspiration for andre.

Her er noget af det, som er kommet igennem maskinen til mig selv og som jeg er rigtig glad for at bruge:


Min første kjole efter mønster fra Minikrea 70045. Kjolen nedenfor er syet efter samme mønster.


Dette sæt så jeg i et katalog fra Stoff og Stil og måtte bare sy det, da det passede så godt til arbejdet. En lækker slå-om bluse og nederdel som minder om denne bare med slids. Stof og mønster er begge fra Stoff og Stil.


Denne fine slå-om kjole er også efter mønster fra Stoff og Stil og det samme er stoffet.


Jeg har været lidt ambivalent i forhold til de der kimonoer, som lige pludselig var på mode og kunne spottes overalt i bybilledet her henover sommeren sat sammen med stramme jeans/jeggins/leggins og t-shirts eller kjoler. Det er lidt det samme med de der habitter, som mere ligner en pyjamas og som jeg ikke kunne drømme om at dukke op i på arbejde. Jeg er ikke god til cardigans og jeg manglede hen over sommeren noget, som jeg kunne bruge over mine t-shirts og kastede mig ud i at sy en kimono og jeg er overraskende nok blevet virkelig blevet glad for den! Syet efter mønster fra Stoff og Stil. Jeg tror nok at stoffet også var derfra, men jeg kan ærligt talt ikke huske det... 


En vaskeægte sommerkjole efter mønstret fra Minikrea 70045. Stoffet (som jeg havde haft et godt øje til længe) og kant elastikken er fra Schøneberg Stof og Design, som jeg besøgte i sommerferien på adressen i Brønderslev. En rigtig fin butik med et super godt udvalg!


Endnu en lækker slå-om-kjole efter mønstret fra Stoff og Stil, som jeg slet ikke kan få armene ned over. Stoffet købte jeg sidste efterår fra Piraf.


På nuværende tidspunkt har jeg stof og mønster liggende til en julekjole til mig selv og en skjorte, som skal klippes og syes derudover er der masser af adventsgaver og endnu mere tøj til børnenes garderober - jo der er nok at give sig i kast med og heldigvis hygger jeg mig med det...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...