Gå videre til hovedindholdet

Privatøkonomien - hvad er status og hvad er der sket siden sidst?

Det er alt for længe siden, at jeg har fået givet en opdatering på, hvordan det står til med finanserne herhjemme.

Jeg har i de sidste par måneder forsøgt at tracke vores forbrug og jeg har fået overblik over, hvad vi bruger på mad, husholdning, personlig pleje, kat og diverse.

Det gik ikke så godt i maj måned med at fået hele skrevet ned, men udover udgifter til de gængse kategorier, havde vi i maj udgifter til fødselsdagsgaver, bryllupsdagsgaver og mors dags gaver. 

Det gik bedre med at få skrevet det hele ned i juni måned og ohh my gosh, vi har brugt mange penge!!! Jeg er faktisk næsten helt flov ved at vise jer denne oversigt!

Det skal lige siges, at jeg havde fødselsdag i juni, vi skulle have nye sommerdæk, min telefon stod af og så var der udgifter til fars dags gaver.

Gaver, vedligehold af bilen, nyt indkøb af tøj, elektronik, m.v. ryger på vores "diverse" post, men vi sparer løbende op til både gaver og vedligehold af bil og vi havde en buffer til en ny telefon til mig, så der var heldigvis ikke noget af det, der slog hul i vores økonomi.

I forhold til min fødselsdagsfejring, forsøgte jeg at sammensætte en menu baseret på ingredienser, som vi allerede havde hjemme i fryseren, på tørvarelageret eller de ting i køleskabet, som vi ikke havde fået brugt i ugens løb og alligevel har madposten været over 2500 kr. mere end normalt! Dét er alt for voldsomt og har gjort, at der ikke gik noget til husopsparingen i juni. Det skulle gerne se anderledes ud denne måned trods ferie... Jeg har dog lige opdaget, at vi har betalt 44,55 kr. i negativ rente på vores boligopsparing, hvilket jeg er ret harm over. Nu har vi endelig råderum i økonomien til at spare op og så skal vi betale penge, for at have dem stående i banken... jeg må sige, at det der med penge i madrassen begynder at lyde lidt mere tiltalende, selvom det er et mindre beløb, så kan det jo godt løbe op i takt med, at vi får sparet mere op!

Vi er begyndt at afbetale ekstra 500,-kr. på vores bil og vi har regnet ud, at vi så er færdige med at afbetale den et år før end vi ville have været på den gamle ordning. Jeg skal have startet en ny gældstracker op på bilen - det kunne jo være, at vi blev motiveret til at finde nogle ekstra penge et sted til at kaste efter det lån... Madposten ville jo være et godt sted at starte!!!

Afbetalingen på mit SU-lån går slag i slag og siden jeg begyndte at tracke, er der blevet afbetalt 11.722,82 kr. Det bliver den sidste gældspost, vi kigger på at få afbetalt, fordi renten er så lav, som den er.


 Nu tager vi hul på den sidste uge inden sommerferien og i det næste indlæg vil jeg vise jer vores sommerferieplaner. I år har jeg været håbløst bagud med at få lavet planen færdig i visuel form, som vores børn har brug for, men nu er den ved at være klar og så kan de lige krydse dagene af og tælle ned til fredag eftermiddag...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo