Gå videre til hovedindholdet

Privatøkonomien - en update på stort og småt

Så er det igen tid til at komme med en lille opdatering på privatøkonomien herhjemme. Både januar, februar og marts har været nogle vilde måneder at komme igennem. Vi har forsøgt at begrænse vores forbrug, men både dyrlæge regninger i forbindelse med en syg kat, reparation af bil og mange ture til tandlægen for både min mands og mit vedkommende, har virkelig rystet vores budget godt og grundigt. Vi havde dog lidt i vores Diverse/bil opsparing, så det kunne afbøde noget af udgifterne, men vi kan nu godt mærke, at der virkelig er lavvande. Vi havde ikke lige budgetteret med at der skulle bruges over 3000 kr. på kat, 2000 kr. på bil og 15.000 kr. på tandlæge! Heldigvis er vi medlem af Sygeforsikring Danmark, så vi håber på, at der kommer et klækkeligt tilskud tilbage...

Vi kan også godt mærke, at vores dagligvarer er blevet dyre og det samme med priserne på take away. Derfor har vi forsøgt at holde os fra take away. Det er gået ret fornuftigt med gode madplaner og foodprep vaner. I vinterferien brugte vi lige lidt ekstra, da vi spiste i Zoo en dag og fik take away den sidste dag i ferien - lidt skulle der altså være plads til.


Det går fremad på opsparingsfronten og vi nærmer os stærkt de 50.000 kr. på boligopsparingen. Jeg kan slet ikke forstå, at vi har haft midlerne til at kunne spare så meget op på bare 2 år! Det er ret vildt. Det gør dog ret ondt at se, at de der negative renter æder en lille del af det med jævne mellemrum. Det føles lidt som ét skridt frem og to tilbage...

For at skaffe lidt ekstra på kistebunden forsøger jeg, at få sorteret ud i børnenes tøj og legetøj og mine egne kogebøger og hobbybøger og sætte det til salg. Det går nogenlunde. Her i marts måned har vi fået solgt for 275,- kr. Så er der lidt til at erstatte det, der er blevet for småt af basis-ting.

Det overordnede økonomiske mål for 2022 er at få bilen betalt ud. Vi skylder kun lige omkring 26.000 kr. så vi betaler lige ekstra 500 kr. ind på det lån om måneden,  Når bilen er betalt ud, kan vi sætte ekstra 2000 kr. ind på boligopsparingen om måneden og så begynder det at gå lidt stærkere. Jeg gad godt, at vi var tættere på at kunne melde os i køberkartotek, men vi er blevet enige om, at det at det ikke bliver i år, for vi vil gerne have pengene til udbetaling plus de omkostninger der er forbundet med huskøbet på plads inden. Jeg krydser stadig naivt fingre for, at mine faste 2 rækker i Euro Jackpot giver pote på et tidspunkt og kan give os en ekstra kapitalindsprøjtning - men der er nok større vinderchancer ved at spille Casino i stedet eller investere i aktier... Ingen af delene kommer dog til at ske her på matriklen i den nærmeste jeg anser på ingen måde vores opsparing for værende risikovillig kapital, vi har nemlig ikke råd til at tabe noget af det, vi har arbejdet så hårdt for at spare op! 

Anyway, det var lige en lille opdatering her fra pengefronten - vi må se, hvad de kommende måneder bringer og hvor meget vi bliver nødt til at omprioritere vores midler, for at få enderne til at nå sammen... 



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...