Gå videre til hovedindholdet

Opslag

International Street Art Festival i Brande

Da vi var i Brande hos farmor og farfar i forbindelse med vores tur til Legoland, så vi også vores snit til at smutte en tur ned i bymidten, for at se al den street art, som mine svigerforældre har talt så meget om. International Street Art Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed i Brande og en virkelig god måde at sætte byen på landkortet. Er du interesseret, kan du læse mere om det HER . Der er ingen tvivl om, at det er nogle meget dygtige kunstnere, som deltager og her er blot et udpluk af de fine billeder jeg følte mest for. Dette smukke endegavls-maleri er også fra årets festival: Jeg er ikke sikker på hvorvidt disse også er fra i år, men smukke er de: Det er virkelig sjældent, jeg ser på kunst i nogen form, så jeg sætter pris på, at der er en mulighed som denne for folk som mig. Så føler jeg mig straks en smule kultiveret igen... Kommer du forbi Brande, er det bestemt et besøg værd.

Sommerferie...

Ligesom mange andre ude i det ganske land, nyder jeg ferie lidt endnu...  Vi køre på sidste uge og på mandag går det igen løs for både Elias og jeg. Theresa har lige et par dage hjemme, inden hun på onsdag starter i den nye børnehave. En dag vi alle venter med spænding!  Ferien er blevet brugt på nogle små ture hist og her, en meget vellykket tur til Legoland sammen med farmor og farfar, nogle dage på bondegårdsferie hos bedstemor og bedstefar og denne uge er blevet brugt på projekter herhjemme. Vi har haft rigtig meget tøffetid. det har været tiltrængt men også ret hårdt ment på den måde, at Elias ikke rigtig kan have tøffetid af sig selv. Han skal hjælpes i gang og vi bliver nødt til at planlægge, hvad han skal bruge sin tøffetid på, ellers går han helt i baglås. Det er specielt rigtig hårdt, når tøffetid ikke kun må bruges med tablet. Men så er det godt, at vi fik badebassinet med hjem nede fra bedstefar og bedstemor! Det bliver flittigt brugt i d...

Kagen, der gik sin helt egen vej

- eller fortællingen om hvordan man sammensmelter en 3-årigs og moderens ønsker til én fødselsdagskage... En mandag formiddag tikkede en email ind i min indbakke med overskriften Kage? fra en sød bekendt. Hendes datter fyldte 3 år den kommende søndag og hun ville rigtig gerne servere en lækker kage til fødselsdags fejringen om eftermiddagen - forhåbentlig en kage fra min hånd... Det kunne jeg ikke sige nej til, men måtte pænt fortælle, at jeg have mine begrænsninger, da jeg slet ikke havde råvarer hjemme til en kage af større kunstnerisk kaliber, så hvis det var i orden med en opsmurt kage pyntet med hvad end jeg nu havde i huset, ville jeg rigtig gerne lave en kage til fødselsdagen. Jeg fik frie hænder som altid og endte faktisk med at overraske mig selv positivt. Min søde bekendt elsker blomster og et skarpt klassisk look på en kage, men det er altså begrænset for sjovt en 3-årig vil synes det er. Derfor skulle der også være noget, som hun kunne relatere til og hvad er (næs...

Maj du søde milde...

Så nåede vi midten af Maj og det lugter allerede dejligt af sommer. Det kan tydeligt mærkes, at alle hungre efter en rigtig dejlig sommer og jeg skal da indrømme, at udsigten til regn både i morgen og fredag heller ikke tiltaler mig, men det er om noget rigtig godt for de ting jeg har plantet i haven! Jeg har endelig fået pallerammer op at stå og plantet lidt krydderurter ud, hindbærbuskene og jordbærplanterne er kommet i jorden og det samme er ærterne. I krukkerne er der plantet salat, squash og en skoleagurk. Og selvfølgelig står min rabarber stolt og lækker - den har haft godt af at komme ud i andre luftlag. Jeg har også sat lidt forspiring i gang, men ikke fået dem sat ud i solen før i dag... Krydser fingre for, at specielt spinaten bliver til noget. Det kunne være SÅ skønt, at gå ud og plukke det i egen have! Generelt er der ikke kommet så meget skik på haven endnu. Jeg skal have lånt mig til en kanttrimmer og købt en håndskubber, så vi kan få trimmet både ka...

Maskinen står stillle...

Der har simpelthen ikke været ro (eller plads) til at finde maskinen frem og få lavet alt det jeg gerne vil til ungernes sommergarderobe endnu, men jeg håber det snart kommer... Men der er vidst stadig nogle få ting, som jeg endnu ikke har fået vist frem herinde, som røg igennem maskinen inden vi flyttede og med al den stilhed, så griber jeg lige muligheden for at gøre det nu! Huer til både gave og til ungerne selv Lækker vamset trøje til Elias Endnu en blød trøje til Elias I februar måned var jeg godt i gang med at rydde ud i gemmerne og jeg faldt over en ældre strikketrøje, som jeg har fået af min svigermor på et tidspunkt. Jeg har aldrig rigtig fået den brugt fordi den var lidt for stram over barmen, men har gemte den, for tænk nu hvis... En dag så jeg en re-fashioning video på Facebook om at sy en bluse om til andre ting og det slog mig, at jeg kunne forsøge mig med det samme på denne trøje. Muligheder frem for begrænsninger og frem med saksen! Det...

Elias 7 år

Nu er det efterhånden næsten 2 måneder siden min store dreng fyldte 7 år og jeg har taget tilløb til indlægget her rigtig mange gange, men det er som om tiden bare er løbet fra mig hver gang... Men nu skal det være og som til enhver børnefødselsdag herhjemme, så er der tema over hele linjen... Kage skulle der også til. Det blev til en simpel chokoladekage, som jeg ved Elias elsker og så havde jeg  en rest blå smørcreme tilbage fra den kage , jeg havde med på arbejde tidligere på måneden og det gjorde det ud som fyld. Resultatet blev enkelt, men fint og lækkert. Det var planlagt, at vi skulle ud på skolen for at fejre Elias fødselsdag, men både han og jeg var syge på dagen, så det blev ikke til noget. Efter påske får de en kasse op på skolen med poser og spilleplader og så kan de spille Pokemon Bingo i klassen med præmier til alle. Jeg fandt Pokemon Bingo HER og disse lækre sager kom i fine poser: Og nu er planlægningen så småt gået i gang for næ...

I ugen der gik...

begyndte vi hverdagen i vores nye hjem... Vi bor stadig i flyttekasser på højde med mig selv, de voksnes tøj ligger i poser (for der er ikke skabsplads nok) og bryggerset er fyldt med bøger og krea-gejl fordi vi ikke har fået indrettet stuen med skabe endnu, så det kan komme på plads... Så det hele er noget af en udfordring lige nu og med  kursus i KBH, kursus i Århus og lange arbejdsdage, har der ikke været meget tid til at komme på plads... Her er lidt billeder fra ugen der gik og som i kan se, har der dog også været lidt tid til at hygge på hjemmefronten...