søndag den 18. oktober 2009

The Jane Austen Book Club

Det lidt sent inden vi kom i gang med aftensmaden. Den blev først indtaget omkring 20-tiden og manden forsvandt med lynets hast ind til computeren igen efter maden, han havde aftaler... Nå ja, så måtte jeg jo selv finde på noget at lave, så der blev skyllet af efter aftensmaden og ryddet væk og så tog jeg lige en lille time foran skærmen selv. Først omkring kl 22 huskede jeg på, at jeg jo havde lånt to film på biblioteket, som jo har virkelig kort lånetid, så dem måtte jeg hellere komme i gang med. Valget faldt på filmen The Jane Austen Book Club og jeg lovede min veninde lige at lave en mini-anmeldelse af den, så den følger herefter.


The Jane Austen Book Club
6 måneder. 6 romaner. 6 medlemmer. Da fem kvinder og en enkelt mand mødes for at diskutere den engelske forfatterindes populære romaner, indser de, at Emmas, Mr. Darcys og Bennet-søstrenes hjertesorger ikke er så forskellige fra deres egne. De finder trøst, indsigt og kloge ord i bøgerne og hinanden og opdager, at når det gælder spørgsmål om kærlighed, behøver de bare at spørge: “Hvad ville Jane gøre?”.


Med et cast bl.a. bestående af Maria Bello (Coyote Ugly), Amy Brenneman (Amy's ret, Private Practice, Frasier) og Kathy Baker (Æblemostreglementet) forventer man alligevel lidt af filmen og med titlen kan man jo heller ikke gå ren galt.

Filmen begynder på en meget mærkværdig note - vi er til begravelse, ikke et menneskes begravelse, men en hunds... Den ene af hovedpersonerne Jocelyn, som er hundeavler, har lige mistet en af sine hunde og til denne komsammen stifter vi bekendskab med 3 andre af klubbens kommende medlemmer, nemlig Sylvia (Jocelyn's veninde), Sylvia's datter Allegra og  Bernadette, endnu en af Jocelyn's veninder. Så langt så godt. Herfra begynder historien langsomt at forme sig - vi finder ud af, at de alle har en forkærlighed for forfatterinden Jane Austen og de sidste to medlemmer i klubben gør deres entre på hver sin særprægede måde. Klubben formes af Bernadette og Jocelyn som en måde, at hjælpe Sylvia over sin skilsmisse, hvilket giver muligheden for at introducere manden i gruppen. Det viser sig snart, at de alle får meget mere end bogsnak ud af møderne.

Filmen er bestemt helt i gennem en "Chick Flick" - der er ikke de helt store overraskelser og den flyder stille og rolig derudaf. Jeg har personligt kun stiftet bekendskab med én af Jane Austens mesterværker, nemlig Pride & Prejudice miniserien fra BBC med Colin Firth og Jennifer Ehle i hovedrollerne. Denne film lægger meget op til, at man også kender de bøger, som bogklubben gennemgår og jeg er sikker på, at man ville forstå mange af de små "hints" og henvisninger der er i filmen, hvis man har læst bøgerne eller kender historierne i det mindste. Derfor fik jeg ikke meget ud af den del af filmen, der rent faktisk består af diskussioner om bøgerne. Jeg følte mig lidt udenfor, fordi jeg netop ikke vidste, hvad de snakkede om i mange tilfælde, men jeg fik så også lidt lyst til at læse bøgerne, så jeg kunne følge med...

Det er en sød film med en sød historie at fortælle og det er første gang jeg nogensiden har hørt nogen trække paralleller mellem en Jane Austen bog og Star Wars... Den er anbefalelsesværdig til dem, som har læst en del Jane Austen bøger og kan lide universet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...