Torsdag - endnu en begivenhedsløs dag.... eller forholdsvis... Det var egentlig meningen at det skulle have været store bagedag, men Rema havde ikke lige alt det mel, gær m.m. som sådan en dag nu kræver... Ikke desto mindre rev jeg det ned fra hylderne jeg fandt spændende og videre i Føtex efter det der manglede... Man skal så lige huske at have en seddel med til sådan noget fandt jeg ud af da jeg kom hjem uden at have det helt rigtige mel til noget af det jeg ville bage... Nå pyt - så kan jeg jo bage i weekenden... desuden spiser vi egentlig ikke så meget andet end rugbrød for tiden - morgenmaden består jo af morgenmadsprdukter frem for brød og jeg er hoppet på knækbrødsvognen - der er trods alt lidt færre kalorier i end hvad et stykke franskbrød kan være besat med... Altså brødbagning i weekenden... men nu havde jeg jo også købt farlig chokolade og lækre nødder med hjem, så et eller andet skulle der altså bages til min MEGET lækkersultne og kagehungrende sjæl... Så kom jeg jo lige i tanke om, at jeg fik en muffinskagebog i fødselsdagsgave af en venlig sjæl (den djævel!!!) så mig frem med bogen og bladre... Det blev således til 2 X 12 muffins - henholdsvis chokolade med valnødder og alm. med chokoladestykker...
NAM NAM NAM siger jeg... Det smager bare SÅ godt og indeholder hver især henholdsvis 194 kalorier og 200 kalorier... Puhh!!! Det er et "dyrt" mellemmåltid... og hvor ku jeg altså godt spise en mere lige nu!
For tiden er der nogle af mine veninder, som går gennem nogle nye og spændende (nogle måske knapt så spændende) udfordringer, så jeg har meget store lyttelapper... Jeg vil rigtig gerne være der for mine dejlige veninder og i dag brugte jeg så 2 timer på telefonen med én og hun fik snakket rigtigt igennem og jeg fik snakket rigtigt igennem (selvom jeg ik er så god til at snakke om mig og hvad jeg går og tumler med, så fik hun også lidt af mine bekymringer) hvilket også var rigtig dejligt. Det kan man altså godt have brug for indimellem og jeg er så glad for at mine veninder også betror sig til mig. Veninderne får børn, køber huse og går fra forhold til at være singel - der er en del at snakke om og nogle knuste hjerter der skal have hjælp til at heles. Så selvom der ikke sker særlig meget i min hverdag, så får jeg da en del nye input - det hjælper mig at hjælpe andre, for så føler jeg mig heller ikke så nytteløs uden job... Men er jeg en smule bagud? Nu er jeg jo gift, men vi bor stadig i lejlighed, manden har deltidsarbejde og jeg sidder fast her i arbejdsløshedens sump... er det virkelig det? Skulle jeg begynde at tænke på børn nu hvor jeg går ledig eller skal jeg, som jeg har gjort indtil videre kaste mig frådende over jobannoncerne og søge mig den karriere, som jeg jo havde regnet med ventede på mig, da jeg stod med eksamensbeviset i hånden? Skal jeg begynde at læse videre igen?
Lige nu bliver ugerne taget på dags- ja nærmest timebasis. Jeg har svært ved at planlægge fremad, for jeg ved jo ikke, hvor jeg kan havne og jeg er bange for at jeg går glip af et eller andet... Det er en skræmmende verden at vågne op til efter 5 år med næsen begravet i bøgerne...
Så skulle man jo tro, at når man går hjemme, så får man fulgt med i nyhederne og hvad der foregår omkring i verden, men næ... ik rigtig - jeg var således rystet over, da jeg til aften satte mig ned for at se nyheder for første gang i nok en uge, og så de forfærdelige billeder inde fra rydningen af Brorson kirke i nat... Hvad er det dog for en opførsel vores politibetjente fremviser! Jeg kunne ikke tro mine egne øjne! Jeg har aldrig set politistave være så heftigt i brug og jeg finder det frastødende! Jeg hørte herefter både Birte Rønn og Brian Mikkelsen forsvare rydningen og sige, at de ikke kunne kommentere på det konkrete tilfælde og at rydningen var helt og aldeles berettiget og retfærdiggører det der skete, med at når der var sådanne optøjer fra sympatisørerne udenfor kirken, som var autonome typer, så måtte der jo reageres... Jeg så ikke nogen som helst indikation på at den unge kvinde, som fik 8 slag med en stav var autonom eller ude på at skabe optøjer - tvært imod! Den opførsel hun udviste fortjente bestemt ikke sådan en form for grov vold og jeg håber helt bestemt, at hun går til statsadvokaten med en klage, så vedkommende betjent kan stå til ansvar for sine handlinger.
For at slutte på en lidt mere munter note, så tror jeg at jeg vil spendere aftenen med at se Mama Mia - Godt at man kan låne sådan noget på biblioteket, just in case, det er noget værre øv...
For tiden er der nogle af mine veninder, som går gennem nogle nye og spændende (nogle måske knapt så spændende) udfordringer, så jeg har meget store lyttelapper... Jeg vil rigtig gerne være der for mine dejlige veninder og i dag brugte jeg så 2 timer på telefonen med én og hun fik snakket rigtigt igennem og jeg fik snakket rigtigt igennem (selvom jeg ik er så god til at snakke om mig og hvad jeg går og tumler med, så fik hun også lidt af mine bekymringer) hvilket også var rigtig dejligt. Det kan man altså godt have brug for indimellem og jeg er så glad for at mine veninder også betror sig til mig. Veninderne får børn, køber huse og går fra forhold til at være singel - der er en del at snakke om og nogle knuste hjerter der skal have hjælp til at heles. Så selvom der ikke sker særlig meget i min hverdag, så får jeg da en del nye input - det hjælper mig at hjælpe andre, for så føler jeg mig heller ikke så nytteløs uden job... Men er jeg en smule bagud? Nu er jeg jo gift, men vi bor stadig i lejlighed, manden har deltidsarbejde og jeg sidder fast her i arbejdsløshedens sump... er det virkelig det? Skulle jeg begynde at tænke på børn nu hvor jeg går ledig eller skal jeg, som jeg har gjort indtil videre kaste mig frådende over jobannoncerne og søge mig den karriere, som jeg jo havde regnet med ventede på mig, da jeg stod med eksamensbeviset i hånden? Skal jeg begynde at læse videre igen?
Lige nu bliver ugerne taget på dags- ja nærmest timebasis. Jeg har svært ved at planlægge fremad, for jeg ved jo ikke, hvor jeg kan havne og jeg er bange for at jeg går glip af et eller andet... Det er en skræmmende verden at vågne op til efter 5 år med næsen begravet i bøgerne...
Så skulle man jo tro, at når man går hjemme, så får man fulgt med i nyhederne og hvad der foregår omkring i verden, men næ... ik rigtig - jeg var således rystet over, da jeg til aften satte mig ned for at se nyheder for første gang i nok en uge, og så de forfærdelige billeder inde fra rydningen af Brorson kirke i nat... Hvad er det dog for en opførsel vores politibetjente fremviser! Jeg kunne ikke tro mine egne øjne! Jeg har aldrig set politistave være så heftigt i brug og jeg finder det frastødende! Jeg hørte herefter både Birte Rønn og Brian Mikkelsen forsvare rydningen og sige, at de ikke kunne kommentere på det konkrete tilfælde og at rydningen var helt og aldeles berettiget og retfærdiggører det der skete, med at når der var sådanne optøjer fra sympatisørerne udenfor kirken, som var autonome typer, så måtte der jo reageres... Jeg så ikke nogen som helst indikation på at den unge kvinde, som fik 8 slag med en stav var autonom eller ude på at skabe optøjer - tvært imod! Den opførsel hun udviste fortjente bestemt ikke sådan en form for grov vold og jeg håber helt bestemt, at hun går til statsadvokaten med en klage, så vedkommende betjent kan stå til ansvar for sine handlinger.
For at slutte på en lidt mere munter note, så tror jeg at jeg vil spendere aftenen med at se Mama Mia - Godt at man kan låne sådan noget på biblioteket, just in case, det er noget værre øv...
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...