I aften skulle det være... Jeg har haft de laksefileter til at ligge i fryseren ALT for længe, så nu skulle de bruges og eftersom vi ikke har fået lavet madplan for denne uge endnu herhjemme, så kunne jeg ikke se nogen bedre mulighed end at få dem brugt i dag...
Hmm fisk og mig... Jeg ELSKER fisk - altså lige med undtagelse af kogt torsk, sild med ben og ansjoser... Ellers er det noget af det bedste jeg ved, men min tilberedning af fisk rækker sig til at panere og stege eller at indbage... Jeg har aldrig ovnstegt fisk eller dampet fisk før og havde slet ikke nogen idéer til en ukompliceret måde at tilberede laksefiletterne på...
Godt man har gode veninder, som kan inspirere en! I dag var det en fødselsdagsveninde, der lige langede en super lækker ukompliceret lakseopskrift ind fra siden og jeg bliver bare nødt til at dele den med jer, for det er noget af det mest vidunderlige fisk jeg længe har smagt!!! Ihh hvor var det altså godt!
Det var meningen, at jeg ville have forsøgt mig med en hjemmelavet hollandaise sauce, men det blev lige Knorr's den lette i denne omgang og så fandt jeg da også ud af at min kære mand IKKE bryder sig om hollandaise (han er bearnaise manden herhjemme) så nu skal jeg have fundet på et alternativ at servere til den slags fisk... tænker måske en af-art af en dansk sur/sød sauce... hmm... den må jeg arbejde videre på, men her kommer lige opskriften til jer også...
Ovnbagt laks a´la Tanja fødselsdagsbarn
4 laksefileter (eller 2 hvis de er meget store)
citronpeber
salt
1 citron
Tørret dild (kan bl.a. købes billigt i stor format i Tiger)
Tilbehør: Kogte små kartofler og hollandaise sauce
Tænd ovnen på 180 grader og læg herefter laksefileterne op i et ildfast fad. Pres citronen for saft og hæld det udover fileterne. Krydr herefter med salt, citronpeber og dild.
Sæt laksen i ovnen og lad den bage i ca. 15 minutter. Server med kogte kartofler (evt. vendt i persille eller dild) og hollandaise sauce.
Bon appetit...
En anden lækker opskrift med laks:
SvarSletLaksebøffer/fileter uden skind
En glas pesto
Revet ost
Citronsaft
Salt
Peber
Tilbehør:
Frisk pasta
Hollandaisesovs med lime (fra Knorr) + mælk.
Laks:
1. Ovnen tændes på ca. 200grader. (varmluftovn 180 grader)
2. Laksebøfferne ligges i et ovnfast fad og citronsaften hældes over.
3. Herefter drysses med salt og peber. Der ligges et lag pesto på hver laks.
4. Laksen sættes i den varme ovn i ca. 10-15 min (alt efter tykkelsen) og herefter drysses den revne ost hen over. Laksen sættes igen i ovnen i 5-10 min til osten er smeltet og begynder at blive gylden.
Tilbehør:
Kog pastaen efter anvisningerne.
Lav sovsen efter anvisningen. Undlad evt. margarinen (der hældes bare lidt ekstra mælk i).
Men aftenens måltid lyder nu heller ikke dårligt!!
I øvrigt så kan du lave laks i ovnen med et stykke bacon på. Man kan sagtens servere bearnaisesovs til - det smager rigtig godt :)
Hejsa Ann
SvarSletTusind tak fordi du lige vil dele en lækker opskrift med mig også :) Så kan der blive lidt variation i det også...
Mange hilsner
Agnethe