fredag den 21. marts 2014

Besøg af mødregruppen...

... det kræver lidt ekstra lækkert til ganen og det fik vi... Jeg var fuldt ud tilfreds med både de lækre brød og den enormt saftige chokolade/banankage jeg også lige fik bakset sammen. Så oveni snakken, babyhygge og alt det andet der høre til i sådan en mødregruppe blev vi også ekstremt mætte og det var simpelthen sådan en hyggelig dag. Guf og så triller man ellers derud af. Men i skal da ikke snydes for billeder og opskrift, for begge dele kan varmt anbefales, også selvom man ikke lige er så heldig som mig, at have en mødregruppe at servere for og som bonus, så kan man også få gjort op med det runkne æble man har liggende i sin frugtkurv sammen med de brune bananer!


Koldthævede rugstykker med æble (16 stk.)
25g gær
4½ dl lunkent vand
1½ tsk. salt
1 spsk. olie
200g groft rugmel
150g grahamsspeltmel eller grahamsmel
ca. 350g hvedemel
100g revet æble
50g sesamfrø
Pensling og pynt: 1 sammenpisket æg og sesamfrø

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt lidt af melet, salt, olie, æble og sesamfrø. Rør herefter resten af de tre slags mel i og ælt dejen let sammen. Den skal være lidt fugtig.
Dæk skålen til med plastfilm og sæt den i køleskabet 4-5 timer eller natten over.
Drys med lidt hvedemel på vordet og form en firkant ud af dejen. Skær 16 tern ud af firkanten med en skarp kniv. Stil herefter stykkerne på bagepapir på en bageplade og lad dem efterhæve i 15-30 minutter. Pensel rugstykkerne med æg og drys med sesamfrø. Bag rugstykkerne i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Et lille tip: Der kan tilsættes 50g hakkede hasselnødder, hvis du er til ekstra knas.


Chokoladekage med banan
3 dl hvedemel
100g smeltet smør (eller margarine)
1 tsk. bagepulver
2 små bananer, moset (jeg brugte to store)
1 dl kakaopulver
1 spsk. citronsaft
1 dl sukker
2 dl koldt vand
2 tsk. vanillesukker
evt. 50g hakkede pecan eller valnødder

Opvarm ovnen til 175 grader (varmludt 160 grader) Læg bagepapir i en bageform (firkantet 20x20 eller rund 25 cm).
Sigt mel, bagepulver og kakao i en skål og bland sukker og vanillesukker heri. Bland nødderne i sammen med her, hvis du gerne vil have nødder i.
Bland smørret med de mosede bananer, citronsaft og vand. Hæld det over de tørre ingredienser og vend det godt sammen. Hæld dejen op i en form og sæt den i ovnen i ca. 25 minutter. Lag kagen køle af i ca. 15 minutter før du tager den ud af formen og lad den køle helt af på en bagerist.

Bon appetit!

4 kommentarer:

  1. Mums, bollerne er gode (ændrede lidt i opskriften, da jeg ikke havde rugmel hjemme) kh Pia

    SvarSlet
  2. Det er jeg glad for at du synes Pia og jeg er sikker på, at de også sagtens kan gå uden rugmel :D

    SvarSlet
  3. Sikke et traktement :o) Du har en heldig mødregruppe!

    De boller skal jeg vist prøve at bage...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahh så galt er det heller ik er det? ;)
      Hehe det synes jeg du skulle - de er virkelig grumme gode, men sesamfrøene kan godt komme til at smage funky hvis man opbevare bollerne i en plastikpose har jeg fundet ud af :(

      Slet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...