Gå videre til hovedindholdet

Cremet kartoffel-/porresuppe og Kejzers ostebrød

Nu begynder jeg så småt at lægge opskrifterne fra indlægget Den værdige mad op på bloggen. Det kan godt tage lidt tid, da jeg ikke lige husker, hvor alle opskrifter er fra, men de skal nok komme frem, så snart jeg finder dem.

Først tager vi lige 2 fluer med ét smæk, da jeg kan huske, hvor begge opskrifter er hentet fra, som here goes:


Cremet kartoffel-/porresuppe
Til 4 personer skal du bruge:

3/4-1 kg kartofler
3 porre
40g smør (BRUG SMØR, DET ER DET VÆRD!)
1 liter lys bouillon (og brug en god bouillon!)
½ liter fløde (13% eller piskefløde)
salt, peber
purløg eller persille som drys
evt.ristet bacon som fyld

Skær de skrællede kartofler i mindre stykker. Kog dem møre sammen med halvdelen (eller alle) de rensede og skivede porrer i bouillonen. Purér det hele i en blender eller foodprocessor og hæld blandingen tilbage i gryden sammen med resten af porrerne, hvis du har valgt at tage nogle fra. Tilsæt smør og kog endnu 5 minutter. Hæld fløden i og lad suppen varme igennem ved god varme. Smag til med salt og peber og drys rigeligt med purløg eller persille på suppen ved servering.


Kejzers Ostebrød
Du skal bruge:
Dej: 
50 g smør 
2½ dl mælk 
25 gram gær 
1 tsk. salt 
1 tsk. sukker 
1 æg 
ca 500 g mel

Fyld: 
2 æg, 
ca 300 gram fintrevet fed ost (jeg brugte 200 gram mozzarella 100 gram cheddar), 
Paprika 
Tørret oregano
lidt chilipulver


1 æg til pensling
en springform med høj kant.


Sådan gør du:
Smelt smør og køl det ned til fingerlunt med mælken. Opløs gæren deri og tilsæt salt, sukker, æg og mel og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve lunt og tildækket ½ times tid.
Imens laver du fyldet; pisk æggene sammen og rør osten i.


Når dejen er klar, rulles den ud til ca. 15x50 cm flade. Fordel ostemassen på dejen. Drys med paprika, oregano og chili udover.

Rul dejen sammen til en roulade og put "dejpølsen" rundt i kanten i springformen. Pres enderne sammen, så der ikke er åbne ender.Lad kringlen hæve ca 15 min. og pensl brødet med æg og drys evt med lidt mel og paprika.

Bag lidt under midten i ovnen på 200 grader i ca. 35 min.
Efter bagning kan det serveres varmt eller koldt (men lunt er at fortrække)


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...