Gå videre til hovedindholdet

Theresa 7 år - regnbuer og hjerter

Så blev vores lille pige hele 7 år gammel og det er faktisk slet ikke til at forstå! 1. klasses skolepige, der er selvstændig, fantasifuld, fuld af store følelser og ganske enkelt fantastisk!

Når vi planlægger fødselsdag, har hun stor medbestemmelse - det er jo trods alt hendes fødselsdag. Hun får lov til at sætte rammerne og vælge tema og så arbejder jeg inden for dem. I år troede jeg, at det var de helt store skyts, der skulle frem med Frost 2 eller Miraculous Ladybug, men hun ville bare gerne holde en regnbue og hjertefest... Det var da lige til at gå til!

Hun lavede selv noget at pynten, jeg lavede lidt pynt og genbrugte fra tidligere år, men købte - som jeg plejer - tallerkener, dug og servietter. I år købte jeg tilmed en banner til væggen, så den ikke skulle være så bar og jeg ikke skulle til at lave en kæmpe regnbue! Banneren kan heldigvis genbruges.



Og se lige hvordan det farvevalg matcher fødselsdagsgaven perfekt! Man skulle tro, at det var planlagt...

Dækket rigtigt op til fødseldagsfest med dug, servietter og tallerkener, der matcher den fine banner. Her kan i også se de fine regnbuehjerter, som Theresa selv har lavet, der sidder på væggen til venstre i billedet.


7-tallet og hjerterne herunder er skåret ud af siden af en papkasse og malet med akrylmaling og fordi min blå farve var størknet, måtte jeg tage posca tuscher til hjælp til blå og lilla. Det viser, at du med fordel kan bruge det du har i hjemmet til at lave pynt af. Det behøver ikke være dyrtkøbt for at ligne en million.  

Nu sidder 7-tal og hjerter på døren til hendes værelse, som hun ynder at pynte med alle mulige fine klistermærker, billeder, perlemotiver og farvelagte tegninger, som hun holder meget af og gerne vil mindes.

Temaet kan du jo gøre meget mere ud af end vi nåede og det er lige til at blive glad i låget af at arbejde med alle de skønne farver, så jeg kan klart anbefale, at hoppe på hjerter og regnbuer som fødselsdagstema!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...