Gå videre til hovedindholdet

Fødselsdagskager i lange baner

I år er har den mindstes fødselsdagsfejringer kastet intet mindre end 5 forskellige slags kager af sig. Det er jo helt vildt! Jeg synes heller ikke, at jeg lavede andet end at bage hele august måned! Godt der var et stykke tid til lyserød lørdags cupcake bageriet, for jeg synes det var en kende for meget af det gode...

Jeg startede med at lave den mest fatale fejl, du kan lave som amatørbager hjemme i dit køkken - nemlig at vælge at arbejde med sugarpaste i 30 graders varme... Er du bims jeg var presset på alle fronter også selvom det var en fantastisk nem kage i både design og fyld... 

Theresa havde valgt en figur fra et univers hun kender fra Youtube - Lankybox - Boxy. Jeg fandt heldigvis meget god inspiration fra dygtige folk, som også havde forsøgt sig med den lille Kawii lignende kasse... Jeg vil ikke sige, at jeg var super tilfreds med resultatet, men den blev faktisk okay taget varme-bøvlet i betragtning og fødselsdagsbarnet var tilfreds - det var det vigtigste! Opskriften på bundene finder du HER. Fyldet var rester jeg havde fra min egen fødselsdagskage - en hindbærmousse og nougatmousse.


Til hendes rigtige fødselsdag ville hun gerne dele kage ud i klassen og jeg havde lige fået den skønne 100 Bradepandekager hjem fra Kagetid, så klassenstime kagen skulle selvfølgelig afprøves og til stor begejstring for både fødselsdagsbarn og klassekammeraterne... Det er ikke sidste gang, den kommer med i skole...

Til anden etape fortsatte vi temaet med Lankybox figurerne og denne gang ville jeg lave Foxy til hende. Det blev en simpel regnbuekage med lækker hvid chokolademousse med lime imellem og slikfyld i midten. Hurtig og nem at lave og utrolig effektfuld! Jeg lavede bundende ud fra samme opskrift som Boxy kagen og delte så dejen op i 4 og farvede hver del, før de blev bagt i kort tid (10-12 minutter).


Vi sluttede lige af med en fødselsdag for klasseveninderne med lækre chokoladecupcakes (se opskriften HER) med regnbuesmørcreme og bløde fine minidonuts med lyserød glasur og krymmel (se opskrift HER) enkelt og effektfuldt!



Behøver jeg at sige, at der blev spist op? og godt det samme! Ellers skulle vi have levet af kagerester i mange uger fremad eller have lavet de lækreste romkugler...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...