Gå videre til hovedindholdet

Vores første år som husejere - del 3

Endelig tør jeg tro på, at foråret er kommet! 

Det har holdt hårdt synes jeg, men nu føles dagene længere og energien er så småt ved at vende tilbage... I weekenden tog vi hul på det første af mange husprojekter for foråret og sommeren. Vi fik nemlig væltet hønsehuset. YAY! Gulvet skal lige fjernes og det samme skal det træ, som er for dårligt til at genanvende, men det er en kæmpe sejr, at det nu er jævnet med jorden!




Der kom rigtig meget fint træ ud af hønsehuset, som bl.a. skal bruges til højbede og min kære mand fik da også lige blod på tanden til at prøve at bygge den første allerede samme eftermiddag.

Nu skal den bare lige slibes let og males med træbeskyttelse og så er den klar til brug! Jeg glæder mig SÅ meget til at komme i gang med at anlægge køkkenhaven i disse smukke højbede.

Jeg nåede også at tage de første krampetrækninger med at få klargjort pladsen mellem drivhuset og hækken til en kompost. Der ligger en masse granitskærver godt blandet med jord og derunder en ukrudtsdug. Jeg nåede ikke super langt, for granitskærverne skal jo lige køres væk og bruges et andet sted, men det tæller i min bog, at der er taget hul på opgaven!

Derudover fik jeg faktisk også gjort lidt mere klar inde i drivhuset til de kommende afgrøder. Jeg skal lige have fat i en kapilærkasse mere og så er vi kørende med 4 bede til tomater og agurker. Der skal også lige friskes op derinde med lidt maling på det lille fine bord og på træhylden, der hænger og så skal jeg have fundet mig et par fine stole (allerhelst genbrug), så vi kan sidde og nyde solen derinde mellem alle grøntsagerne.


Jeg fik mig også en glædelig overraskelse, da jeg klippede hindbærrene ned forleden - der er ved at komme rabarber frem i bedet.

Jeg har været super ærgerlig over, at jeg ikke fik mine rabarber med, da vi flyttede, så det var bare rigtig dejligt at finde ud af, at der var mange fine skud på vej. Nu skal jeg lige have tømt mine kartoffelspande for blåbærbuske, som skal plantes, og så kan jeg bruge dem til at lægge over og drive rabarberne lidt mere frem, inden spandene også skal bruges til at lægge kartofler i, medmindre vi bruger et højbed til det i år...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...