Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Godt nytår...

Snart siger vi farvel til 2019 og tager hul på et helt nyt årti. En ren tavle - helt uden ridser. Jeg glæder mig. 2019 har været et blandet år for os. På familiefronten, kunne min mand og jeg fejre 10 års bryllupdag i foråret. Vi gennemgik ADHD-udredning med Elias i forsommeren, han fik diagnosen kom derefter på medicin, som har været en stor succes. I 2020 er det lillesøsters tur til at blive udredt og forhåbentlig kommer der noget godt ud af det også. Endelig er der også blevet taget hul på indretningen af vores hjem. Spisekrogen er blevet skøn, trappen er blevet lukket (THANK GOD!) og vi har fået tv'et hængt på væggen, så hele sofa-hjørnet er klar til en mindre make-over. Vi skal have ny sofa! I det nye år vil fokus være på at få stuen færdig, at komme på plads i bryggerset med Thomas' sampletasker og værktøj, så det virker bedre for ham og at få børnenes værelser opgraderet, så de også er mere alders svarende og passer til det behov, de har nu. På den kre...

Nyt fra symaskinen - del 8

I dag skal det handle lidt om årets julekjole, som jeg så ambitiøst kastede mig ud i at sy selv i år... Det krævede både, at jeg lærte at sy indsnit og usynlig lynlås og jeg nåede i mål! Jeg havde lånt Alt om Håndarbejdet nr. 11A (som åbenbart er nr. 10) på biblioteket og forelskede mig med det samme i to modeller i bladet. Kjolen på side 29 og skjorten på side 31 i  bladet her . Jeg måtte bare lave kjolen til juleaften. Egentlig var den ikke dyr i materialer overhovedet. Den har ikke kostet mig mere, end hvad jeg skulle have givet for den i en butik. Jeg købte også materialer til skjorten og pønser lidt på at få den færdig til nytårsaften... Faktisk var kjolen færdig et stykke tid før den skulle bruges og det eneste jeg manglede var bare et bælte som prikken over i'et. Men hold op det tog mig tid at finde et bælte, der passede. Jeg endte med at gøre et par fejlkøb til kjolen, men ikke så grelle, at jeg ikke vil kunne bruge dem fremadrettet. Kjolen i sig selv var ikke svær...

Julebordet 2019

Jeg lovede jo at tage lidt billeder af årets julebord. Jeg var desværre lidt for hurtig med kameraet, da jeg tilføjede lidt ekstra finish efter jeg have taget billeder og ikke fik taget kameraet frem igen derefter... nå, men forestil jer pynten tilsat manderiner... Som fortalt tidligere, så holdt jeg mig i år til et rent naturtema og jeg blev SÅ tilfreds med resultatet. Farven på servietringene passede super godt til resten af farverne på bordet og det røde lyste dejligt op. Jeg troede faktisk ikke, at jeg ville have de røde servietter på, men da jeg gik i gang med de andre servietter, jeg havde købt, så passede de bare slet ikke ind! Katten var også ganske begejstret for bordpynten, da jeg vovede sig ud efter gæsterne var taget af sted... Han har væltet julestjernen op til flere gange i løbet af de sidste par dage, fordi nye blomster bare er SÅ uimodståelige... Hvordan griber i borddækningen af juleaften? Min næste planlægning af borddækning bliver jo til nyt...

Glædelig jul

Så blev det den 24. december - en dag, der har været ventet med spænding herhjemme og vi er klar! De af jer, som har læst med igennem tiden ved også, at vores juleaften ikke ligner de flestes. Vi starter dagen så tidligt som børnene nu gør. Spiser en god og stor morgenmad og pakker lidt julegaver ud, så lidt af spændingen indfris. Så rykker vi hele juleaftens seancen nogle timer fremad og starter allerede med at spise julemiddagen omkring 16-tiden, dans om juletræet og julegaver derefter, så vi kan holde børnenes sengetid samtidig med at de stadig kan nå at lege med deres gaver, inden de skal sove. På den måde undgår vi, at vi voksne får kold julemad og at børnene bliver overtrætte og kede af det, fordi de ikke har haft tid til at lege med deres gaver... Elias har igen i år været med ude og købe sin egen julegave. Vi oplevede, at han spurgte rigtig meget om han fik én bestemt ting i julegave og gav udtryk for, at det var det han ønskede sig allermest og siden vi var ude og købe ...

Borddækning til juleaften...

Så er det allerede blevet den 23. december og i morgen kulminere hele månedens forventninger og forberedelser... Jeg glæder mig! Det skal nok blive skønt... I dag vil jeg tale lidt om borddækningen til juleaften og om hvordan jeg næsten altid til kort juleaften... Jeg ELSKER at dække bord og mener bestemt at noget af oplevelsen omkring maden er både præsentationen men også det veldækkede bord, som kan spille en afgørende rolle... Jeg har arvet et stel fra mine bedsteforældre, som vi bruger juleaften - og egentlig også ved andre festlige lejligheder. Det er blevet til en tradition og jeg ELSKER det stel... Problemet er bare, at finde noget som pynt på julebordet, der passer til farverne på stellet... I år tager jeg den naturens vej - all the way... Jeg har indkøbt en kunstig granguirlande, julestjerne, mos, små kogler, klippet lidt gran af juletræet til dekorationer og lavet alternativ blomster- og dekorationskrukker (se hvordan længere nede i indlægget), som også skal have plad...

4. Søndag i advent

Så blev det den 4. søndag i advent og hvor er december dog bare fløjet af sted! Jeg forstår slet ikke hvor tiden er blevet af. Gaverne på denne søndag står meget i håndarbejdets tegn. Til min mor har jeg syet denne shopper: Jeg er blevet rigtig glad for det mønster (som jeg på stående fod ikke lige kan huske hvor er fra) og tænker også, at jeg må have gang i nogle stykker til mig selv. Man kan aldrig få for mange af sådan nogle store shoppere... Et glas hjemmelavet lemon curd er det blevet til min svigermor Til både min far og svigerfar har jeg syet et forklæde, så de kan komme noget mere i køkkenet, nu hvor de begge er på efterløn. Faktisk fik jeg idéen fordi min far i mange år har brugt et forklæde, som jeg syede TIL MIG SELV, da jeg havde håndarbejde i 6 klasse... Sandt at sige, så dækker det ikke meget andet end lige midt på livet og båndet kan knapt nok bindes... Det skulle dette nye forklæde gerne råde bod på...  Nu har jeg så lovet min yngste at lav...

Lidt om årets julepynt...

I år har jeg talt meget om, at jeg var ked af, at jeg ikke kunne få en julekrans på døren. Vi må ikke lave huller i døren, her hvor vi bor. Det er jo egentligt forståeligt nok, når boligselskabet har betalt i dyre domme for at få den malet og lakeret. En dag gik jeg forbi et af de andre huse herude, hvor beboeren havde løst det med kransen på en rigtig fin alternativ måde ved at hænge kransen op med en snor under husnummeret i stedet. Så måtte jeg i gang. Jeg fandt kransen frem, som jeg har fra tidligere år og bånd fra gemmerne og måtte så ellers i Bilka, da mit andet pynt til kransen var gået tabt. Jeg fandt lidt forskellige skønne sager i en lidt alternativ julefarve. Kender man mig godt, ved man også, at jeg er meget traditionelt anlagt, hvad angår julen og dens farver. Det betyder, at jeg ofte holder mig primært til rød, guld og mørkegrøn, men i år talte denne blå/ turkisblå farve altså til mig og jeg er meget tilfreds med det enkle og fine resultat. Trappen blev pyntet ...