søndag den 16. juni 2013

Jeg har aldrig gået med...

Lårkort... Jeg har bare aldrig haft øvreskankerne til det ;-)

Ej spøg til side... I dag var vi i Kiwi og handle (det eneste sted i byen, man tilsyneladende kan få juniors ynglings brødstænger) da de havde det ene gode tilbud efter det andet og vi trængte til en lidt længere gåtur. Jeg besluttede mig så for, at i dag skulle det være, at vi fik os et Lårkort her i husstanden, så vi kunne få glæde af en masse gode særlige lårkort-tilbud, hver 4. pakke liberobleer gratis, spare 10% på økologi og få et stykke gratis frugt til mindstemanden...


Vi går jo en tid i møde, hvor hver mønt skal vendes og så er tilbud som disse kærkomne. Jeg skal lige for en god ordens skyld sige, at dette indlæg ikke er sponsoreret på nogen måde, det er såmænd bare en anerkendelse af et godt tiltag, som jeg har lyst til at benytte mig af.

Allerede på dagens indkøb sparede vi da lidt, for jeg køber ALTID økologiske gulerødder - da vi kom hjem så jeg så, at ugens Lårkort supertilbud (som jeg selvfølgelig ikke fik benyttet mig af) det er Ben & Jerry's Isbøtter med 500 ml i til kun 39,- kr.! Har du ikke lårkort, løber isen op i 52,- kr., så der er da noget af en besparelse at hente! Måske er det grund nok til at du får dig et Lårkort i denne uge??? Du kan få det ved at spørge ved kassen eller du kan scanne ugens tilbudsavis og få det på din telefon som en lækker app - jeg er bare kortsamler, så plastik til mig blev det...

Går du med Lårkort i forvejen eller handler du slet ikke i KIWI Minipris?

6 kommentarer:

  1. næ.. jeg har et bummelum-kort! *griner*

    Det sker en sjælden gang, at vi handler i en kiwi og den her dag, hvor jeg gerne ville have et kort, havde de kun bummelum-kort tilbage......... så måtte jeg jo nøjes, hvis jeg ville have rabat. Det var der, hvor de kørte med "halv møms"..

    Men kan da godt ske, at jeg også skal prøve mig med det der lårkort... når nu det er gratis.. Behøver jo ikke sige til nogen, at jeg går med lårkort ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh Helle!Jeg synes nok jeg læste noget om, at der var et bummelum-kort - de er godt nok opfindsomme hva ;)
      Godt at det er et kort, hvor man ikke behøver at flashe skankerne, hver gang man gerne vil have lidt i rabat, for så tør jeg slet ikke tænke på, hvad et bummelum-kort skulle lede til ;)

      Slet
  2. Vi bor faktisk ikke så langt fra en Kiwi, men kommer der sjældent... Det kunne være, at sådan et kort kunne gøre lidt til det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør i hvert fald, at jeg gider bevæge mig noget længere for at handle, når der er en gulerod i den anden ende :P

      Slet
  3. Jeg handler aldrig i kiwi, da der ikke er nogen i nærheden, men det dér lyder da rigtig smart.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også det er smart og tænker, at mange andre kæder kunne tjene godt på at have sådanne fordelskort (fx Bilka & Føtex)

      Slet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...