Gå videre til hovedindholdet

1. søndag i advent

Første uge i praktikken er overstået og jeg kan slet ikke vente til en ny begynder i morgen - mest fordi jeg skal jule lidt omkring gutterne derude... Tror de er lidt ængstelige for hvad jeg kan finde på med mine julerier og det har de også god grund til, for det jeg ikke har kunne finde plads til herhjemme i dag, det ryger simpelthen med derud i morgen tidlig...

Ugen er gået fantastisk stærkt - jeg har haft noget at lave hele tiden og jeg føler mig velkommen og de er rigtig gode med mig. Jeg får en masse praktisk kontraktserfaring og min allerførste kontrakt blev godkendt og underskrevet i torsdags - prøv lige at spørge om jeg var stolt... MAX! Næste uge byder på en support og maintenance kontrakt samt noget prislisteværk... Jeg er lidt spændt på det sidste, for har ingen anelse om hvordan det skal udarbejdes, men det finder jeg vel ud af...

I går stod dagen på at få købt nogle flere julegaver - så vi er næsten færdige!!! Jeg mangler lige gaven til én veninde og så til min dejlige mand, men det bliver nok bestilt i løbet af denne uge, så jeg ikke skal stresse over det senere. Da det var overstået gik det hjem i lejligheden, hvor der skulle gøres julerent, bages, laves lidt konfekt og produceret juledekorationer, så det blev der så gjort. Jeg nåede også lige at sætte en omgang vasketøj over, så det var en ret hektisk dag i går, men hold op en masse energi jeg havde til det hele!
Her er lige et par billeder af resultaterne af dagens strabadser...


Så er det 1. søndag i advent i dag og 3 af mine kære har modtaget adventsgaver i dag. Tanja fik marmelader (jordbær og pære), svigerbedste fik røde lys og juleservietter og Christina modtog en julebog og et lille adventsbrev. Bare sådan nogle små hyggegaver til dem, der har ekstra brug for det og har gjort noget særligt for mig i år og jeg forkæler jo alle dem jeg kan komme af sted med at forkæle...

Vi startede dagen hos svigerbedste og fik noget dejlig morgenmad og en masse hyggesnak. Da vi skulle til at gå skete der noget meget underligt og lidt ubehageligt! Der var en kvinde, der ringede på døren. Hun så meget slidt, træt og lidt skummel ud og lugtede ret stærkt - hun ville ind og snakke, for hun havde det ikke godt og hun havde ingen at gå til. Heldigvis fik svigerbedste spist hende af med, at det kunne hun ikke komme til, for hun havde jo gæster og så ville damen prøve at bomme smøger også fordi hun ikke havde penge til at købe det... Det lugtede langt væk af at hun da ville ind og negle et eller andet hun kunne bytte til penge, så hun kunne købe sprut eller sådan noget. Meget ubehagelig oplevelse og bagefter kunne vi høre hende gå videre og ringe på andres døre i opgangen! Tror desværre nok, at der var nogen, der lukkede hende ind... Håber ikke at vi høre om et hjemmerøveri i Nørresundby i aftenens nyheder...

Vi var hjemme igen sent på formiddagen og vi begyndte så at finde julepyntet frem og jeg gik lystigt i gang med at pynte og skruede max op for julemusikken. Det har været fantastisk hyggeligt, men nu er jeg en smule træt efter al den juleri. Lige nu har jeg fået gang i aftensmaden og om en time kommer der jo afslutning på Forbrydelsen II og det er SUPER spændende! Kan næsten ikke vente... Tror nok at det er tidligt sengetid for mig derefter. Skal jo være absolut kampklar i morgen :-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...