Ahh endelig har jeg fået sat mig ned og fået tiden til at surfe, opdatere i diverse fora og få svaret på alle de e-mails jeg har haft hængende, som ventede besvarelse... Nu har jeg tid til at slappe af og i ro og mag få opdateret bloggen også.
Ugen er gået med masser af forberedelser - min lillebrors gave skulle indkøbes, da han og familien kom herop i fredags for at fejre ham og også mig (jeg har fødselsdag om bare små 3 uger) så vi kunne lige så godt slå det sammen. Han fik Avatar og en STAR WARS Sweatshirt og jeg tror han blev rigtig glad for det hele :) Derudover skulle der købes morsdagsgave, 1 års bryllupsdagsgave, blomster til weekenden og så skulle der lige smækkes et par kager sammen; min lillebrors fødselsdagskage og vores bryllupsdagskage:
Ugen er gået med masser af forberedelser - min lillebrors gave skulle indkøbes, da han og familien kom herop i fredags for at fejre ham og også mig (jeg har fødselsdag om bare små 3 uger) så vi kunne lige så godt slå det sammen. Han fik Avatar og en STAR WARS Sweatshirt og jeg tror han blev rigtig glad for det hele :) Derudover skulle der købes morsdagsgave, 1 års bryllupsdagsgave, blomster til weekenden og så skulle der lige smækkes et par kager sammen; min lillebrors fødselsdagskage og vores bryllupsdagskage:
Jeg bagte bunde mandag - det var nogle rigtig gode bunde og jeg tænker måske at det er sådan nogle jeg vil fortsætte med, men jeg skal lige prøve mig noget mere frem. Bryllupsdagskagen blev lagt sammen med champagnemousse og hvid chokoladecreme og smurt op tirsdag, klar til overtræk onsdag, hvor jeg også gav min lillebror kage samme tur med tobleronemousse og skovbærmousse, den blev så først overtrukket torsdag.
Vi havde min bror og hans kammerat overnattende fra onsdag til torsdag, så det var en udfordring med at holde kagen hemmelig.!
Torsdag havde vi bryllupsdag, jeg overraskede manden med et spil han gerne ville have og han kom til gengæld hjem med den smukkeste buket blomster til mig:
Vi havde min bror og hans kammerat overnattende fra onsdag til torsdag, så det var en udfordring med at holde kagen hemmelig.!
Torsdag havde vi bryllupsdag, jeg overraskede manden med et spil han gerne ville have og han kom til gengæld hjem med den smukkeste buket blomster til mig:
Vi fik lækker indbagt laks med rejedressing til aftensmad og hyggede lidt indtil manden skulle spille resten af aftenen. Så min aften gik med at overtrække kage, lave aftensmad og lave aftensmad til fredag også - der skulle laves Jamies Bolognese med pasta og fordi den skal koge en time, så måtte jeg lave den aftenen før, så vi også kunne få noget at spise i ordentlig tid... Jeg var først i seng omkring midnat og rigtig godt brugt, men var rigtig glad for at jeg havde fået en time før fri den dag, så jeg også kunne nå det med morsdagsgave og blomster der... Fantastisk god dag var det.
Fredag skyndte jeg mig hjem efter arbejde, der blev hurtigt dækket bord og så kom familien lidt i seks. Jeg fik mine fødselsdagsgaver allerede der og fik hjælp i køkkenet til at lave salat alt imens jeg varmede bolognese, fik kogt pasta og ristet pinjekerner til salaten. Det var super hyggeligt. Manden kom hjem og min lillebror fik sin gave og så kunne vi sætte os til bords med en flaske rødvin, vand og sodavand. Kagen blev serveret til dessert og vakte stor begejstring. Vi var allesammen trætte allesammen og havde en lang lørdag foran os, så vi sendte mine forældre over til svigerbedste, hvor de skulle overnatte og min lillebror gik ned for at ryge. Mens han stod der, var han vidne til at et pizzabud skrammede en helt ny bil. Vi sagde det til ejeren og gik så i seng. Lige da vi var ved at falde i søvn, blev vi banket op af politiet, som gerne ville have en vidneforklaring. min mand gik så med min bror ned og de fik ordnet det hele, for så var ejeren af pizzariaet dukket op og de kunne godt se, at skrammerne stemte meget overens med dem i deres bil. Vi kunne gå til køjs igen omkring kl. 1...
Lørdag sov vil lidt længe og var ikke helt færdige med at spise, da mine forældre kom. Manden var taget på arbejde - det var nu lidt ærgerligt, for ville gerne have haft ham med et smut over i byen. Min lillebror flytter sandsynligvis herop for at starte uddannelse og det glæder jeg mig SÅ meget til. Det bliver rart at have ham i nærheden. Vi var så byen rundt, så Friis centret og så skulle min mor lige nogle ærinder, vi fik en lille is og tog så hjem efter at have handlet en smule. Manden havde fri kl. 13, så vi spise frokost omkring 13.30 og derefter tog vi en tur i Kvickly. Manden blev hjemme og slappede lidt af efter en hård arbejdsuge. Det endte dog ikke kun med en tur i Kvickly, vi var en tur i Vodskov, gennem Hammer Bakker og omkring Gl. Vrå Slot, som nu er lukket for offentligheden. Vi kom ret sent hjem igen - eftermiddagskaffen blev indtaget kl 17.30 og aftensmaden skulle derefter tilberedes. Der var fisk på menuen, så der skulle skrælles kartofler, laves persillesauce og steges på livet løs. Det var rigtig godt og hvor jeg dog ELSKER fisk, jeg kan slet ikke få det tit nok... Efter aftensmaden, som først blev serveret lidt i otte smuttede mine forældre igen over til svigerbedste og vi hyggede bare herhjemme foran vores computere.
Jeg gik dog relativt tidligt i seng, jeg har fået lidt problemer med min ene fod. Den hæver på siden, sådan at knoglen helt forsvinder. Jeg har fået at vide, at det er noget betændelsesværk, som ikke kan behandles og det vil kun aftage, hvis jeg tager det med ro med foden og holder den oppe. Det har jeg jo slet ikke haft mulighed for hele ugen, så den gik helt amok i går aftes og så var det bare med at komme i seng og i dag ser det da også bedre ud.
I dag startede med at jeg smuttede til bageren efter rundstykker og så satte vi ellers kurs over til svigerbedste for at få morgenmad. Der var vi ca. en times tid, så skulle manden og jeg ned og handle, min lillebror fulgte med, så jeg havde to stærke mænd til at bære vare hjem for mig ;) Vi sendte så min familie hjem lige før frokosttid og vi har brugt dagen på at hygge, jeg har fået vasket tøj og min brudekjole og nu sidder jeg her og slapper af med en god kop te. Der skal vidst også lige tages en opvask inden, vi skal have aftensmad.
Så fik jeg da vidst også berettet om alt det der er sket i løbet af ugen og kan i morgen tage hul på endnu en forhåbentlig begivenhedsrig uge...
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...