En ny begyndelse for mange år siden... 10 år for at være helt præcis...
Jeg tog billedet i morges på vej til arbejde (jaaa, jeg har fået mig et arbejde! Men mere om det senere...) og jeg fik nøjagtig den samme følelse ved at stå der og fotografere, som jeg havde samme dag for 10 år siden, da det var mig, der søgte efter skiltet, hvor der stod CAND.MERC.JUR på. Fælles morgenmad for de nye studerende på Gammeltorv i Aalborg er en tradition, der rækker laaaangt tilbage og det var en fantastisk oplevelse på alle måder. Tusinder af forventningsfulde unge, der er kommet ind på deres drømmestudie og som nu har 3-5 års hårdt slid, fester, nye bekendtskaber, kærester, dannelse og udvikling foran sig - hvem der bare var 22 år igen og stod der med hele verden for sine fødder...
Jeg mindes med glæde mine studieår - det var nogle af de mest givende år jeg har og jeg vil for alt i verden ikke undvære mange af de venskaber og bekendtskaber, der opstod i disse år. De år og de mennesker har været med til at gøre mig, den jeg er i dag og hvis jeg ikke havde været til den morgenmadssamling for 10 år siden, så havde jeg heller ikke mødt den ven, som i dag er blevet til min nye arbejdsgiver. Så tak til Aalborg Universitet for at i har dannet rammen og ledt vejen frem til den dag i dag...
Åh ja - jeg husker det også tydeligt ... bortset fra, at for mit vedkommende er det 17 år siden og jeg var kun 19 år gammel :o) Jeg skulle starte på at læse engelsk og min veninde, som jeg boede med, skulle læse til kemiingeniør. Det blev allerede selv samme dag klart for mig, hvor stor forskel der var på at være forskellige studier. Jeg var hjemme en gang i løbet af eftermiddagen efter en masse info og tørre ting. Min veninde kom sejlende ind ad døren i en kæmpe brandert sidst på aftenen :o) Allerede der burde jeg have vidst, at jeg måske ikke egnede mig til at læse engelsk ;o)
SvarSletJamen hvor bliver tiden af? Det er simpelthen ikke til at forstå og så har du også været pur-ung, da du startede :) Haha ja, måske det havde været en indikator, men det var nu alligevel godt, at dine veje ledtes til Aalborg og jeg lærte dig at kende også :D
SletHusker det også - selv om det er 21 år siden. (nøj hvor man lige blev gammel).
SvarSlet19 år og skulle starte på cand.merc.jur studiet inden i den store by :-) Der er virkelig sket meget siden
Ja, det er løbet meget vand gennem åen på alle de år, kan jeg næsten tænke - hvad laver du så den dag i dag og blev du også udklækket som cand.merc.jur eller nåede du at skifte mening undervejs? :D
SletHer er det 16 år siden jeg første gang gik ind af dørene på Teologi, og 5 år siden jeg gik ind af døren på Pastoralseminariet. Livet er en finurlig størrelse!
SvarSletTillykke med jobbet btw! Send gode vibes denne vej, jeg har to ansøgninger ude, den ene er vist drømme embedet!! :D
Livet er herligt med alle dets krummelurer selvom det nogle gange kan være opad bakke, så er det jo med til at forme os som mennesker og jeg kan slet ikke forestille mig, at du ville være andet end det du er i dag :D Et hjertevarmt menneske, en fantastisk præst og ikke mindst en underskøn mor! :D
Slet