Gå videre til hovedindholdet

Fastelavn 2021 og DIY vejledning

 Det er som om vi halter lidt bagud med alt i år og med den pludselige skoleåbning for 0-4. klasserne først i februar, gik fastelavnsfejringen lidt i glemmebogen, da der helt sikkert var en masse andre tiltag, der skulle op og køre igen og børnene skulle sluses trygt tilbage i skolegangen...

Børnene var en smule skuffede over at fastelavn tilsyneladende var aflyst, så vi fejrede en smule fastelavn derhjemme i privaten. Det blev dog kun til et fastelavnsris og lidt slik til børnene, men lidt har også ret...



Inden vinterferien fik vi dog en besked på AULA, om at der fredag i uge 9 ville blive afholdt klassevis Fastelavnsfejring med tøndeslagning udendørs for almenskolen. Så jeg havde en meget glad og ivrig pige herhjemme, der lige nøjagtig vidste, hvad hun ville klædes ud som... Jeg måtte så købe stof ind til formålet, men endte faktisk kun med at bruge ganske lidt af det, fordi jeg blev inspireret på Youtube til at gå en anden retning end at sy fra bunden af. Hvis du kunne have lyst til at følge mit eksempel til næste Fastelavn eller Halloween (hvis i er med på den fejring) kan du se min vejledning i slutningen af indlægget...

Nå, men pigebarnet havde besluttet sig for, at hun ville være sygeplejerske til fastelavn... Jeg synes, det var en overvældende udfordring og søgte derfor vidt og bredt efter en DIY vejledning på nettet. Jeg faldt så over en rigtig fin video på YouTube eller to faktisk for det er jo et todelt kostume... Jeg har ikke kunne finde noget tilsvarende på dansk, så jeg valgte at foto-dokumentere arbejdet, så kan andre evt. også få glæde af det.

Vi har sendt denne fine sygeplejerske af sted i skole i dag og håber bare hun får en rigtig sjov dag! 


DIY - sygeplejerske kostume

Først har du brug for:

  • 1 hvid herreskjorte
  • Markeringskridt/blyant til at tegne af med
  • 1 t-shirt eller langærmet bluse som passer dit barn eller er lidt større end dit barn (jeg brugte en af storebrors t-shirts og en langærmet t-shirt af hendes egen til at måle længden på ærmerne)
  • Saks
  • Symaskine
  • 1 stykke hvidt bomuldsstof på ca. 75x60 cm
  • 1 lille stykke elastik på 9 cm
  • 1 stykke rød filt ca. 15x15 cm 

Læg t-shirten oven på skjorten, så skuldersømmet flugter med skjortens skuldersøm (lyseblå linje). Tegn ærmesømmet af fra t-shirten (mørkeblå linje) og bredden fra t-shirten (sorte linje). Klip delene ud.

Læg den langærmede t-shirt, så skuldersømmet i ærmet flugter med skuldersømmet på skjorteærmet, som du har klippet af. Tegn af omkring t-shirtens, så skjorteærmet passer i længden og bredden og klip ud, så du har et ærmestykke. Gentag med det andet ærmestykke.


Nål ærmestykket fast til ærmeåbningen og sy det fast.


Inden skjorten syes sammen i ærme- og sidesøm, skal korset syes på. Tegn et kors på 7x7 cm på filtstykket, klip det ud og nål det fast på skjorten, så det bliver siddende. Sy det fast med små tætte zig-zag sting. 


Derefter sys ærme- og sidesøm sammen. Fold ærmet 2 cm. op og sy fast. Ønsker du at gøre skjorten kortere, skal du klippe af i længden forneden og lægge kanten op 2 cm og sy fast.

For at sy sygeplejerskens kyse (hedder det det???) skal du tegne mønstret op på det hvide stykke stof.


Klip 2 stk. og sy dem sammen. Lad en åbning på 6 cm stå enten nederst (lilla linje) eller øverst (blå linje) i T'et til at vende. 


Klip hjørnerne inden du vender, pres og sy åbningen sammen.


Lav en markering ved den stiplede linje i hver side, fold og pres.



Sy en stikning langs den lange blå linje 0,5 cm fra kanten.


Fold stykket i midten op og tag snippen fra den korte fold og bøj ned parallelt med midterstykkets ende og sy det fast som vist nedenfor.




Mål elastikken op og sy den fast på den syning du lige har lavet med zig-zag sting.


Fold stykket under elastikken op og sy fast i hånden med sting tre steder som vist nedenfor.




Nu skal korset syes fast. Klip korset (6x6 cm) og nål det fast, så det bliver der, når du starter med at sy. Sy det på i hånden.



...og færdig! Du kan vælge at sætte en elastik på i hver side, så kysen kan blive på, hvis det blæser lidt... 


Tak fordi du læste med så langt. Jeg håber du kan bruge min DIY og hvis det hele ikke giver så meget mening, kan du se videoerne, jeg har fået inspiration fra lige her: Nurse cap DIY og DIY doctors coat for kids.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...