Gå videre til hovedindholdet

Bare fordi - kage

Det er umanerligt længe siden, jeg sidst fandt røremaskinen frem og rørte en kage sammen og sidste weekend havde jeg lige 2 bananer tilbage i frugtskålen, som skreg på at blive brugt og en rest flødeost i køleskabet, så i bedste "stop madspild" stil måtte det jo omsættes til gode sager.

Generelt spiser vi ikke meget kage herhjemme, netop fordi jeg ikke bager så ofte og jeg ikke selv spiser kage, men også fordi er min familie ret selektiv, når det kommer til kage. Derfor måtte jeg jo nødvendigvis forkæle mine kollegaer med en lækker omgang banan cupcakes med Oreo frosting - ren lyserød lørdag style!


Som nævnt, så havde jeg en rest flødeost tilbage i køleskabet og den oprindelige opskrift på Oreo frosting er med mascapone, så jeg erstattede mascaponen med min flødeost - jeg brugte en mindre mængde af det (ca. 50g mindre end opskriften siger) men samme mængde af de øvrige ingredienser. Det smagte ret godt trods udskiftningen.


De gik heldigvis rent ind hos kollegaerne og fik super meget ros for den fine pynt. Jeg brugte gul sugar paste til at lave blomster og blade med og pyntede med en lille sukkerperle i midten. Så hvis vi nu et år ikke kan få fat i gule skumbananer til lyserød lørdags cupcakes, kunne dette jo være en fin løsning til pynt.


Skulle du selv have fået lyst til at give dig i kast med at bage disse lækre og svampede, så finder du link til opskrifterne her ovenfor. Rigtig god bagelyst! 

Kommentarer

  1. Det ser godt ud :) Jeg elsker, at du henviser til Manuela Kjeilen, jeg har vist 2 af hendes kogebøger, men jeg har aldrig taget mig sammen til at lave noget. Det burde man måske lave om på. Næste gang jeg har en banan tilovers så skal jeg teste at lave denne opskrift med banan cupcakes. Mange tak for idéen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender hende desværre ikke rigtig - det er min veninde, som har fundet opskriften, men måske skulle jeg ligge nærmere pp hendes lækkerier 😉

      Slet
  2. Osteglasur er bare altid godt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...