Gå videre til hovedindholdet

Sy 15 på 30 dage

Hvert år i oktober har der været sådan en lille udfordring i de sygrupper jeg er medlem af på Facebook om at få kørt nogle af sine projekter igennem maskinen i løbet af oktober måned. 

Udfordringen går ud på at nå at sy 15 ting på 30 dage. Jeg har aldrig før deltaget og i år har jeg heller ikke sådan officielt deltaget, men jeg har fået syet væsentligt mere i oktober måned end hvad jeg plejer og det er trods lyserød lørdag, masser af møder i forbindelse med begge børn og en fyldt efterårsferie. 

Jeg nåede faktisk mere end de 15 ting, og jeg tænkte, at jeg ville vise jer her, hvad det er blevet til igennem måneden. Der er desværre nogle ting, jeg ikke kan vise endnu, da det er julegaver og kostume, så det må lige vente lidt...

Det første, der røg igennem maskinen i oktober var denne fine kjole:


Syet ud af stof fra lageret, købt i en lykkepakke fra Stof og Stil for længe siden og ud fra mønstret fra Onion nr. 2035 dog modificeret til at passe henover barmen. Den er super hyggelig og lækker at have på - det bliver en efterårsfavorit.

Der er også kommet nogle julegave/kalendergaveposer igennem, fordi jeg i år har besluttet mig for at alle børnenes kalendergaver skal gives i hjemmesyede gaveposer og de fleste af julegaverne skal også foræres i gaveposer. De nogle af dem er syet i genbrugesstof fra lageret, købt på genbrug og nogle er syet af fine patchworkstoffer fra bl.a. Stof og Stil og Panduro.



Derudover en gavemulepose og scrunchie til en fødselsdagspige fra Theresas klasse og en scrunchie til Theresa selv:



Det er også blevet til julesokker!


Endnu en efterårskjole til mig selv i meleret sort stof fra Mind the Maker købt hos LuieLuie og efter et gammelt AOH Symagasinet mønster:


Der kom også dette fine sæt til Theresa igennem maskinen - Hoodie efter mønster fra Jubel og Baluba og leggins efter mønster fra Minikrea. Stoffet har jeg haft liggende på lager i ca. 2-3 år og nu var det helt rigtige projekt der endelig til at få det brugt.


Til sidst har jeg fået syet nogle nye rensefirkanter af restestof fra den første kjole, jeg fik syet.


Udover hvad jeg har vist frem her, så er det blevet til to julegaver og en kappe til mandens halloweenkostume, som jeg glæder mig rigtig meget til at vise frem. Den kappe var super udfordrende at sy og til trods for et meget nemt mønster, så gjorde materialet, at det tog en krig at sy og det var ikke det bedste jeg har syet til dato, men som kostume, var det ganske tilfredsstillende...

Kommentarer

  1. Sikke mange fine ting du har syet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak 😊 jeg er selv ret overrasket over, at det blev til så meget alligevel 😆

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...