Overskriften siger lidt sig selv... normalvis spiser jeg min havregrød med et ton sukker, en smørklat og med et stort krus mælk til, for sådan har jeg altid gjort! Men da jeg købte tranebær til boller i sidste uge, så jeg, at de i Super Brugsen havde tørrede kirsebær og så endda på tilbud sammen med tranebærrene. Det måtte jeg prøve og tænkte, jeg nok skulle få dem brugt til et eller andet... En morgen, hvor jeg for en gangs skyld havde god tid, lavede jeg så lige en portion havregrød til mig selv og bestemte mig for at prøve med kirsebærrene, men det var lidt tamt alene, så jeg skar lige et æble i tern og dryssede ud over og jeg havde en rest mandler, som jeg lige hakkede og de kom med oveni... Færdigt arbejde, så var det bare at sætte tænderne og UHMMMMM siger jeg bare! Det smagte ganske enkelt himmelsk! Det er bestemt ikke sidste gang det skal spises og det er mindst lige så sødt og godt som den traditionelle måde at få grøden på og jeg manglede slet ikke min smørklat...