Gå videre til hovedindholdet

Mandag, der føles som søndag

2. påskedag og alt ånder fred og ro... Ærligt talt har det været en absolut kedelig dag og den eneste udfordring jeg har haft i dagens løb har været at få skrevet 2 ansøgninger med sidste ansøgningsfrist i morgen...
Det er ellers en forholdsvis begivenhedsrig uge jeg har i sigte - i morgen skal manden til tandlæge - så skal der gøres rent, for det er bare nemmere at få det gjort, når han ikke er herhjemme... Onsdag står den både på netværksmøde og rådighedssamtale og prøv lige at gæt hvor psyked jeg er til det... Jeg orker ikke at skulle sidde over for en, som siger; "du skal bare ringe til virksomhederne - det virker!" Det gør det da ikke, hvis der bare er en telefonsvare slået til hele tiden og der så ikke bliver ringet tilbage, når man har bedt om det... JØSSES!

Nå, men det har ellers været en stille påske - ingen gæste og ingen planer... jeg har fået bagt lidt og ellers bare lavet småting - er begyndt på mit kage-portfolie, har fået set samtlige episoder af Cake Boss på tv-shack, tudet igennem til P.S. I Love You (kan forresten varmt anbefales) fundet ud af at Revolutionary Road er en ret kedelig film og er blevet enig med mig selv, at der skal ryddes op i kagegrejet... der er nok at gå i krig med i den kommende uge...

Åhh ja til sidst skal jeg da lige flashe et billede af min nyeste kage, som jeg jo lovede det i min sidste post... Her kommer den:

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...