Gå videre til hovedindholdet

Helstegt kylling med pastasalat

Min veninde Carina i Sverige spiser hele tiden kylling og ELSKER det, men det lyder til at hendes kæreste er ved at være ret træt af det... Jeg synes nu også nok, at man kan få for meget kylling, men én til to gange om ugen er helt ok for mig, så i denne uge stod der også 2xkylling på vores menu herhjemme.

Der var tilbud på en stor lækker kylling i Føtex og så var det jo ligesom oplagt at vælge sådan en krabat fremfor brystfilet, når det nu skulle række til flere måltider og det har det sandelig også gjort! Aftensmad til to, sandwich til to og så min frokost også - og der er stadig en hel halv kylling endnu! Det er utroligt!

Denne gang ville jeg prøve noget nyt, for jeg havde ikke flere stegeposer, så jeg krydrede kyllingen med salt, peber og grillmix krydderi og så stoppede jeg kyllingen med appelsinbåde og friske krydderurter (rosmarin og persille) og kødet blev noget så skønt! Carina har anbefalet mig at prøve at pensle kyllingen med smeltet smør, for at få det optimale sprøde skind og så langtidsstege kyllingen i 2-2½ time, så det må jeg prøve næste gang, men det her var nu heller ikke så ringe endda. Kyllingen var lækker og slet ikke tør på nogen måde, så det kan anbefales at fylde kyllingen ud med et eller andet. Det er jo kun fantasien der sætter grænser...

Pastasalaten var bare en hjemmegjort opskrift og der er da vidst heller ingen regler, når det kommer til sådan noget, men i får lige min opskrift alligevel:

Pastasalat a'la Agnethe
2 pers.

100g tørret pasta (skruer, spaghetti eller hvad du bryder dig om)
½ grøn peberfrugt
½ dåse majs
1 håndfuld blandet salat
2 groftrevne gulerødder

Kog pastaen i rigeligt vand med salt og forbered imens resten af ingredienserne og bland dem sammen. Når pastaen er kogt færdig (al dente), gives det et chok under den kolde hane, så det køles ned og ikke koger mere og vendes sammen med de øvrige ingredienser og serveres straks.

Bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...