torsdag den 5. januar 2012

Welcome to my kitchen Mrs. Lawson - nem aftensmad del 8

Endelig.... Da jeg sad og slavede over madplanen i søndags, besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg stifte nærmere bekendtskab med en vis dames madlavning - the queen of food porn (som hun også er kendt som) - Nigella Lawson... Hun taler om mad, så det nærmest når orgasmiske højder og der er slet ikke nogen tvivl om, at denne kvinde ELSKER mad i alle afskygninger...

Min kære mand forærede mig sidste år et eksemplar af hendes "Nigellas Køkken" og nu synes jeg det var på tide, at få afprøvet hendes opskrifter... Blev det så en god start???

Ohh yeah!!!

Ikke fordi det var nogen overvældende eksplosion af smagsoplevelser med et raffineret touch af perfektionisme men mere en oplevelse af, at det er super lækker down to earth madlavning... Det er HYGGE! 

Jeg har altid påstået, at for at kunne lave virkelig god mad, så skal man tilsætte en portion af sin egen kærlighed i retten ellers bliver den aldrig perfekt og der mangler lige det ekstra, når der smages på den... Når du ser Mrs. Lawson lave mad, så er du slet ikke i tvivl om, at hun har overøst sin mad med uendelige mængder af kærlighed og det var hvad jeg skulle prøve at leve op til med dagens ret... En lettere udfordrende opgave med en pylret baby hængende i skørterne, men jeg synes faktisk at resultatet blev ok... Retten smagte kun lettere stresset..

Ej pjat... Retten jeg fik lavet var lettere middelmådig desværre... Kartoflerne smagte ikke af voldsomt meget (Nok fordi det ikke var nye kartofler, som opskriften foreskriver) og så synes jeg der var en del fedt tilbage i fadet fra både kylling og chorizo, som ikke rigtig var så lækkert igen. Dog smagte kyllingen fortrinligt, det samme gjorde den liiiiidt for stegte chorizo og alt i alt var det et okay måltid... Opskriften kan helt sikkert spiffes en del op, men jeg har ikke lige fantasien til det lige nu. Den får lov til at ligge og hvile lidt, så kan det være jeg tager den op på et senere tidspunkt... Men i skal da ikke snydes, så her kommer originalopskriften på:

Spansk kylling med chorizo og kartofler

Til 6 personer skal du bruge:

2 spsk. almindelig olivenolie
12 kyllingeoverlår
750g chorizo-pølser, hele, hvis de er små eller skåret i 4 cm store stykker, hvis de er almindelig størrelse
1 kg nye kartofler, halverede
2 rødløg, pillet og hakket groft
2 tsk. oregano
revet skal af 1 økologisk appelsin

Forvarm ovnen til 220 grader. Kom olien i bunden af 2 lave bradepander, 1 spsk. i hver. Gnid kyllingens skind ind i olien og vend stykkerne med skindsiden opad, 6 stykker i hver bradepande.

Fordel chorizo-stykkerne og de nye kartofler mellem de to bradepander. Drys løg og oregano over, hvorefter appelsinskallen rives over indholdet af de to bradepander...

Steg kyllingestykkerne i 1 time, men byt efter 30 minutter om på bradepanderne, så den øverste kommer ned i bunden. Dryp ved samme lejlighed den orangefarvede væde fra bradepanden ud over kyllingestykkerne...

Server lige fra ovnen - nemmere kunne det ikke være... Bon appetit...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...