Gå videre til hovedindholdet

Spaghetti og kødboller...

Ja, jeg er kommet lidt bagud med at blogge om aftensmaden, men sådan går det jo, når der sniger sig rengøring, jobsøgning og andre praktiske gøremål ind i programmet...

Noget jeg har glædet mig til at blogge om er helt klart denne ret, for den er super lækker og så er det faktisk kun anden gang jeg laver den... Første gang fik jeg lavet det efter en anden opskrift med kanel i tror jeg det var og det var bare ikke lige sagen for os, men denne her ramte 100% plet! At billedet jeg fik taget ikke fremstiller retten særlig tiltalende er klart en fejl fra min side - jeg var sulten og skulle bare have smækket noget op på tallerkenen i en fart... Først bagefter huskede jeg på, at der også lige skulle tages billeder af "skønheden"...

Nå pyt, i har mit ord på at denne opskrift er FABELAGTIG, så jeg håber i får lyst til at lave den trods det knapt så gode billede... Opskriften er endnu en gang fra den super lækre kogebog om Pasta, som jeg fik af min veninde og jeg er bare SÅ glad for den kogebog! Så her er opskriften til jer derude...

Spaghetti og kødboller
Til 6 pers. skal du bruge:

25g rasp
2 spsk. mælk
450g hakket oksekød (brug gerne økologisk, hvis du kan, det smager FANTASTISK)
4 spsk. bredbladet persille, fintsnittet
1 æg
1 nip cayennepeber eller chili
salt og peber
2 spsk olivenolie
1½ dl passata (purerede tomater, som kan købes i bl.a. Føtex & Bilka på karton)
½ dåse flåede, hakkede tomater (gerne økologisk)
4 dl grøntsagsfond (brugte lige Fond du Chef, som jeg varmt anbefaler - den bedste bouillon ever!)
1 tsk sukker
450g tørret pasta

Kom kødet op i en stor skål og tilsæt halvdelen af persille, æg og cayennepeber. Krydr med salt og peber og tilsæt rasp og mælk. Rør det godt sammen til farsen er glat.

Form farsen til små kødboller ved at trille dem med hænderne og læg dem fra på et skærebræt eller et fad. Stil dem i køleskabet i ½ time.

Opvarm olien på en stor solid pande. Steg kødbollerne et hold ad gangen, vend dem jævnligt til de er smukt brunede på alle sider. Kom derefter alle kødbollerne tilbage i panden og tilsæt passata, de hakkede tomater med saft fra dåsen, grøntsagsfond og sukker og krydr med salt og peber. Bring det i kog, skru ned for varmen og læg låg på. Lad det simre i 25-30 minutter eller til saucen er tyknet og kødbollerne er gennemkogte.

Bring i mellemtiden en stor gryde letsaltet vand i kog. Tilsæt pastaen, bring det i kog igen og lad det koge i 8-10 minutter til pastaen er færdig men stadig "al dente". Hæld vandet fra pastaen og over i en opvarmet serveringsskål. Hæld saucen over pastaen og vend det let sammen. Drys med resten af persillen og servér straks.

Bon appetit...

Kommentarer

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Sprødstegte Kyllingebryster a´la Jamie Oliver

Sprødstegte Kyllingebryster (2 pers.) Ingredienser 1 fed hvidløg 1 usprøjtet citron (økologisk) 6 sprøde kiks af typen cream crackers (kan fås i Superbest) 25g smør 4 stilke bredbladet persille (STILKE IKKE STÆNGLER) havsalt og friskkværnet peber 2 store spsk. hvedemel 1 stort æg, helst økologisk 2 kyllingbryster uden skind, helst økologiske olivenolie Fremgangsmåde: Pil hvidløget og riv citronen på den fine side af rivejernet. Kom kiksene i en foodprocessor sammen med smør, hvidløg, persille (både blade og stilke), citronskal og et godt drys salt og peber. Lad maskinen køre til blandingen minder om fine, lidt fedtede krummer; hæld krydderraspen op i en tallerken. Hæld melet i en anden tallerken. Slå ægget ud i en flad skål og pisk det let sammen med en gaffel. Rids forsigtigt undersiden af kyllingbrysterne med en skarp kniv, læg et stykke husholdningsfilm over hvert bryst og bank det fladere med bunden af en stegepande eller lignende tungt. Vend først omh