Som i nok har opdaget, så er jeg ikke den, der møder tomhændet op på besøg og heller ikke, når det gælder virksomhedsbesøg på min sidste praktikplads (hvor jeg inderligt håber på, der kan blive plads til mig efter endt barsel). Jeg troppede op derude på en helt almindelig tirsdag formiddag, viste baby frem og svingede lige en kage på bordet til de ret så kage-elskende drenge og piger derude. Det gik rent ind og den chokoladekage jeg havde medbragt er bare en af de bedste, jeg nogensinde har smagt!
Jeg smagte faktisk ikke på kagen, før jeg havde den med ud på besøget - jeg smækkede bare en limeglasur på og nogle hakkede usaltede pistacienødder og så af sted og det var først om aftenen, at jeg smagte på det restekage, jeg havde tilbage, at jeg fandt ud af hvor lækker den egentlig er!
Så inden i begynder at tigge og bede om opskriften på denne herlighed, må jeg hellere skrible den ned til jer her:
Mormors Amerikanske Chokoladekage
1 bradepande
6 spsk. kakao
250g hvedemel
300g sukker
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
et nip salt
2 æg
150g smør
2½ dl vand
Sigt kakao, mel, sukker, natron, bagepulver og salt sammen i en skål. Smelt smørret, bland det med vand og kom det i dejen sammen med æg. Pisk hurtigt dejen let og cremet.
Hæld dejen i en bradepande (30x35 cm) smurt eller beklædt med bagepapir. Bag kagen på næstnederste rille i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 40 minutter. Afkøles i formen.
Når kagen er kold, kan du smøre valgfri glasur på. Jeg valgte at lave en limeglasur og brugte flormelis, friskpresset limesaft og lidt vand. De hakkede pistacienødder blev drysset ud over kagen før glasuren stivnede, så sidder de bedre fast.
Bon appetit...

Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...