Gå videre til hovedindholdet

Forsinket fødselsdagsgave og and...

Uff hvor kan sådan en weekend altså flyve forbi på ingen tid! Det er jo så også godt hjulpet på vej af alle de gøremål man har skubbet til weekenden og planer der er lagt... Vores weekend har halvt været en arbejdsweekend og halvt afslapningsweekend.

Fredag brugte jeg aftenen på at lave lidt ny julepynt - egentlig en adventsgave til min veninde, som bare skulle være færdig...



Thomas var på arbejde lørdag, selvom det var hans fri-lørdag og jeg tog også en tørn, for at hjælpe en veninde. Så var halvdelen af lørdagen væk og den anden halvdel brugte jeg sammen med min veninde fra KBH, som lige var en tur hjemme i Aalborg på besøg. Hun overraskede med gaver! En forsinket fødselsdagsgave til mig og en lille fin gestus til baby i form af en krammebamse med et tæppe...
 
Min fødselsdagsgave så sådan ud:



To rigtig dejlige bøger med kager og desserter! Ihh altså - det kan man jo slet ikke få nok af... hehe Super dejlig gave, som jeg nok skal få brugt rigtig meget!
Som den nysgerrige sjæl jeg er, har jeg allerede snuset gennem bøgerne og fået god inspiration og kan se, der er en del lækre ting og sager, som familie og venner skal udsættes for på et tidspunkt... Nu skal der bare lige være tid til det også...


 
Ellers har jeg også bare haft pengepungen fremme denne weekend og dankortet er for alvor blevet rødglødende. Det startede egentlig lørdag aften, hvor jeg liiiiige kom til at kigge et smut forbi Amazon og bestille nogle julefilm (7 for at være mere præcis) og én julebog, men det var BILLIGT...

Men men men... shoppetrangen sluttede desværre ikke der... før jeg fik set mig om, fik jeg på vores tur i Aalborg Storcenter (hvor vi egentlig skulle have kigget på barnevogne, men de havde lukket i Ønskebørn) brugt penge på: et par bukser, hårfarve, en mascara og en fødselsdagsgave til min veninde, som har fødselsdag på søndag! Som om det ikke var nok, så fortsatte jeg lige en tur på nettet herhjemme igen, for jeg fik jo ikke fat i det papir, som jeg skulle have haft til julepynt. Mig en tur ind på Creative Company's hjemmeside og så blev der også lige brugt en mindre formue på designark og flettestrimler... Nu må det også være slut! Fra nu af skal der kun bruges penge på julegaver! nå ja og så lige en klipning, for det trænger jeg VIRKELIG til...

Resten af søndagen er gået med at få startet op på årets julekort-produktion. Jeg er kommet godt fra start og det er kun et spørgsmål om tid før det første kort ligger klar. Vi tog forskud på Mortens Aftens glæderne og fik andelår, brunede kartofler og lækker sauce til aftensmaden. Jeg manglede dog lidt den traditionelle waldorfsalat, som jeg glemte i al shoppingvirvaret desværre. Det må komme med næste gang...
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...