Gå videre til hovedindholdet

En prøvesmagningskage eller tre...

Denne weekend og ja faktisk helt siden onsdag har stået i kagens tegn for mig. Til juni har Signe og Lars nemlig besluttet sig for, at de skal giftes og at jeg skal have æren af at kreere en bryllupskage til dem.

Nu siger jeg kreere, fordi det er lidt af en opgave de har sat mig på de to... Temaet er James Bond, glamour og klassisk lækkerhed og ud fra dette har jeg så lavet en sketch til dem med mit bud på en bryllupskage i sådan en kaliber. Jeg afsløre ikke sketchen her, da det er et "work in progress" og det er meget sjældent, at kagen ender ud med at ligne det første design.

For at teste smag og design, har Signe og Lars i dag hentet de prøvekager, som de godt kunne tænke sig at smage og jeg har fået mulighed for at afprøve nogle af de designelementer, jeg har brugt på sketchen og her er hvordan resultatet kom til at se ud fra ugens hårde slid og igen undskylder jeg for lettere dårlige billeder - det skulle gå lidt stærkt med kameraet fra morgenen af og lyset var ikke det bedste desværre...

Nr. 1 - Cocktails and Classic Glam




Denne kage indeholder Passionsfrugt mousse og Mørk Toblerone mousse lagt mellem lyse nøddebunde og smurt op med svejtsisk smørcreme. Pynt og overtræk er Wiltons fondant.


Nr. 2 - Classic Romantic




Denne kage indeholder: Brombær mousse og Hvid chokolade mousse lagt sammen mellem bunde af luksus chokoladekage og smurt op med svejtsisk smørcreme. Pynt og overtræk er lavet af Satin Ice Gum Paste, sukkerperler fra Dr. Oetker og Wilton Fondant.

Nr. 3 - Vintage Diamonds




Denne kage indeholder: Lime mousse og Passionsfrugt mousse lagt sammen mellem bunde af drømmekage og drysset med stykker af mørk chokolade. Kagen er smurt op med svejtsisk smørcreme. Pynt og overtræk er lavet af sukkermasse, sukkerperler fra Dr. Oetker og Wilton Fondant.

Kommentarer

  1. Flotte flotte kager! Og lyder som lækkert fyld!

    SvarSlet
  2. Tusind tak Ann :D Jeg selv er noget skeptisk med smagskombinationerne nogle af smagskombinationerne, men det er jo ikke mig, der bestemmer ;)

    SvarSlet
  3. Smukke kager :-) Alle 3

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  4. Hvor er de fine :o)

    Er det ikke et kæmpe arbejde? hvor store er de?

    SvarSlet
  5. Marianne: Tusind tak for de søde ord :)

    Camilla: Tusind tak søde! Det er et kæmpe arbejde, dog havde det været værre, hvis det var minikager - disse er 15 cm i diameter og der er nok til 7-8 pers. i hver kage...

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...