Gå videre til hovedindholdet

En wok novices historie - endnu en ommer...

Jeg elsker mad, der er lavet i wok! Problemet er bare, at jeg ikke er særlig god til at lave det selv...
Jeg har slet ikke fantasien til at lave et fantastisk wok-måltid og jeg bliver ofte skræmt af wok opskrifter fordi der er så pokkers mange forskellige ting i!

Men jeg er ked af at jeg har en fin wok som bare står og ikke bliver brugt,  så derfor besluttede jeg mig for at forsøge med wok mad endnu en gang...

Jeg har fundet ud af at supermarkedet faktisk har gjort det at lave wok mad en del nemmere, for man kan købe færdigsnittede grøntsagsblandinger friske med bl.a. bønnespirer og alt muligt så du ikke behøver at købe en hulens masse ind for så at risikere, at det ikke bliver brugt til senere måltider - altså ren stop for madspild lige der!

Ned i kurven røg også nudler, woksauce, rød karrypasta, kokosmælk og en dåse babymajs sammen med en pakke svinekød i tern. Altsammen til den nette pris af 90 kr til aftensmad for 6 personer! Det synes jeg knagme er billigt! Okay både kød og grøntsagsblanding var på tilbud men alligevel en ret billig spise...

Alle ingredienserne kommer på bordet og jeg sætter i gang, men allerede fra starten af går det bare galt. Wokken er varmet fint op, men stegefladen i den er alt for lille i forhold til mængden af kødet, så i stedet for at kødet bliver stegt, så koger det altså... Ud med kødet på en tallerken og så i med grøntsager og stege stege stege. I med minimajs og svitse lidt videre - nudlerne (som selvfølgelig er blevet kogt i forvejen) vendes i og hele blandingen overøser jeg med en sur/sød sauce inden kødet kommer tilbage i for at blive varmet igennem igen.

Jeg HADER den der sur/sød sauce som bruges på al kinesermad og wokmad og denne gang er altså ingen undtagelse. Jeg skulle have fulgt mine instinkter og brugt min karrypasta og kokosmælk, for selvom det ser nok så appetitligt ud, så var mine smagsløg altså ikke med på vognen og det var kun for at gøre min kære mand lidt mere interesseret i denne ret, at den sauce blev brugt. Han er nemlig vild med den slags...


Men en ommer, det blev det! Så enten er det op på hesten igen eller også kommer min wok billigt til salg inden længe! Hvordan laver du wok mad???

Kommentarer

  1. Det der sur-sød-sauce er altså også noget fanden har skabt i vrede - desværre er vores holdninger herhjemme lig jeres. Min mand elsker det - jeg hader det! Ville bestemt også foretrække karry-versionen!

    Kinesisk, japansk, thai, whatever! er den nok ikke helt, men jeg har forsøgt at gengive, hvordan jeg laver en god wokret med kylling og masser af grøntsager - og du kan med fordel bruge andet kød også.

    Den ligger på min blog, lige her:

    http://garnkoglen.blogspot.dk/2013/05/wok-med-karry-kylling-og-masser-af.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh hvor dejligt med en åndsfælle ;) og tak for inspirationen - det må jeg lige kigge nærmere på, for jeg kan da ikke bare give op!

      Slet
  2. Mine wok-retter ender ofte i gryderetter :D Jeg VIL altså have sovs til - så der kommer en ordentlig gang kokosmælk i og enten tomatpure eller karry... Og så briger jeg næsten altid ris. Julie har så svært ved pasta og specielt nudler (stadig ingen tænder) og Ida spiser også helst ris :)
    Men jeg kan rigtig godt li wok og har nok lidt samme problem som dig, med at jeg falder fra i opskrifter når jeg ser hvor mange ting der skal i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil også sige, at skal man have ris til, så SKAL der også sauce til. Andet går simpelthen heller ikke herhjemme ;)
      Og så må vi hellere gå til kamp mod de der 100-ingrediens wok opskrifter sammen :D

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo