Hvilket navn har i bestemt for jeres barn?

Et indlæg, som har været længe undervejs, men endelig kan jeg berette om vores lille datters barnedåb. Jeg undskylder på forhånd for et ret billedtungt indlæg.

Hun blev døbt d. 19/1 midt i snestormen 2014 og fik navnet Theresa Lillie Thorsen.

Dåbsritualet i den Katolske Kirke er anderledes end i Den Danske Folkekirke. Det første der sker er, at vi forældre, faddere og dåbsbarnet bliver mødt ved indgangen til kirken med ordene:
Hvilket navn har I bestemt for Jeres barn? Vi svarer: Theresa Lillie Thorsen.

Hvad ønsker I af Guds kirke? Vi svarer: At vort barn må blive døbt.

Præsten henvender sig til forældrene med følgende ord:

Når I nu ønsker dåben for Jeres barn, er I så klar over den forpligtelse, I påtager Jer, nemlig at I skal opdrage Theresa i troen, så det kan elske Gud og næsten, således som Kristus har lært os? Vi svarer: Ja, vi er. Herefter bliver fadderne spurgt om de vil hjælpe os med denne opgave, hvortil de svarer ja.

Theresa var ikke spor begejstret for at blive døbt. Hun skreg i vilden sky, men det var nok mest fordi hun var så træt!

Jeg synes der er så meget symbolik og nærvær i alt det jeg har mødt i den katolske kirke og et andet sted ceremonien skiller sig ud er ved at baby først får dåbskjolen på efter hun er blevet døbt, baby får et dåbslys, der kan følge hende gennem hele hendes liv og som bliver tændt ved store kirkelige begivenheder (konfirmation og vielse) og så blev hun løftet i vejret (lidt ligesom Simba i Løvernes Konge, da han bliver præsenteret for hele kongeriget), så alle i kirken kunne se hende og byde hende velkommen til menigheden.

Theresas ene fadder (hendes fars kusine) holder Theresas dåbslys

Theresa får sin dåbskjole på, som er den samme kjole, som hendes far og storebror blev døbt i.

I Skt. Mariæ Kirke i Aalborg er der en forholdsvis stor menighed og der var mindst lige så mange i kirken (hvis ikke flere) da Elias blev døbt. Vi følte os endnu en gang velkommen og faktisk er det lidt for dårligt, at vi ikke kommer i kirken mere end vi gør - det kunne sikkert give os en hel del nye bekendtskaber også...

Her er så vores ny-døbte lille pige i favnen på vores store præst, som forestod både vores vielse og Elias' dåb:

Da det var overstået i kirken, måtte vi tilbage til lejligheden efter dåbskagen, men den får i ikke at se endnu - den fortjener et indlæg for sig selv...

Vi sendte min svigerfar i forvejen til festlokalerne med nøglerne, så han kunne lukke alle ind og da vi så kom frem hoppede jeg i køkkenet med det samme for at gøre maden parat og velkomstdrinks.

Her blev jeg lige lokket ud af køkkenet for at skåle med:

Og mor har så ikke tabet et gram af sit barselsfedt endnu!

 Mens jeg (min mor og Theresas ene fadder) stod i køkkenet underholdt dåbsbarnet og farmand gæsterne

Tre generationer: Farfar, dejlige Theresa og Far

Maden kom på bordet. Vi havde lavet buffet af Høns i Asparges med tarteletter og rugbrød med kogt hamburgerryg og dertil hjemmelavet italiensk salat. Det faldt i god jord og alt imens folk spiste, kunne jeg lige liste mig til at tage et par billeder af hele herligheden.

De fleste af honeycomb kuglerne er købt i Ikea og et par stykker er fra Søstrene Grene (nogle jeg havde gemt fra min 30 års fødselsdag) Stjernerne, der hænger i baggrunden er også fra IKEA og er vidst oprindelig noget af det julepynt man kunne købe derude sidste år.

Bordene er pyntet med papirsduge og bordløbere fra Metro, lilla duftlys fra Bilka og servietter fra IKEA.

Jeg fik ikke taget billeder af gavebordet, for der stod lillepigen og sov i sin lift. Hun sov fra hele festen og vågnede først, da vi skulle til at rydde op og gøre rent. Men jeg fik lavet en opstilling herhjemme af alle de smukke og dejlige ting, hun var så heldig at få.

Det var en fantastisk dejlig dag og vi takker alle, der var med til at gøre den så speciel.