 |
| Billedet er lånt HER |
Det starter med at enten barn 1 eller 2 (eller begge på én gang hvis jeg er rigtig heldig) vækker mig klokken åndssvagt tidligt om morgenen (efter en nat, hvor mindstemusen har været vågen og skulle puttes mindst 10 gange og have en tår natflaske 1 gang og det plejer hun ALDRIG at skulle!) og så køre den ellers derfra: mad til ungerne (flaske og cheerios - jah så politisk korrekt og sund en mor er jeg), jeg børster tænder (og måske når jeg morgenmad her), tøj på ungerne og de aktiveres lige et øjebilk mens manden vækkes, jeg når måske et bad eller ned i kælderen for at sætte en tøjvask over samtidig med at skraldet bæres ud. Tilbage i lejligheden skal børnehavetasken pakkes (og snart dagplejetaske også!) og jeg når måske lige på badeværelset i mellemtiden for at få mit ansigt malet på. Mindstebarnet puttes til formiddagslur, men sætter/rejser sig op 100 gange og griner fjoget indtil hun falder næsen først ned i dynen og sover i den underligste stilling jeg længe har set... Jeg sender mand og størstebarn ud af døren med kys og kram og får lovning på en opringning, når der er afleveret i børnehaven.
Oooog så er det tid til morgenmad, hvis den ikke er indtaget tidligere og så skal der (OFTE) lægges vasketøj sammen, tjekkes mails, sættes mere vasketøj over, tømmes opvaskemaskine, fylde i opvaskemaskine og jeg er lige begyndt at tænke på at sætte mig ned 5 minutter med en kop te og så vågner mindstebarnet igen og så er det tid til second breakfast, for den unge dame vil bestemt kun have flydende føde når hun står så tidligt op... Smøre mad, lege med baby, rydde op (hvorfor er det lige, at der ALITD skal ryddes op???) og så skal der skabes overblik over, om der skal handles ind eller om vi har andre aktiviteter for dagen (senest har det været indkøb til dagplejestart, gaver, dagligvarer og banden og svovlen over, at det bestemt ikke er alle steder, man kan/må have en barnevogn med ind!) Tilbage fra ærinder, aftaler and what not, så er klokken 11-11.30 og sørme ikke om den unge dame er sulten igen... Smørre smørre mad (og hun spiser som en fuldvoksen mand... og griser lige så meget...) skære små tern ud, så de lige kan nappes mellem 2 fingre og haps haps, så har hun spist, drukket og så kan mor ligge med røven i vejret og samle rester op fra gulvet mens mindstebarnet leger og kravler rundt og æder også lige et par ting fra gulvet, som mor ikke fik støvsuget op i går... SÅ er det puttetid, men det er ikke altid lige vi kan blive enige om det og en bonusble eller to senere går hun ud som et lys - igen i den særeste sovestilling længe set...
Så er det endelig lidt mortid.... frokosten forberedes med alt godt fra køleskabet og har jeg handlet godt ind, er der også lækkerier i vente... eller... der skal jo lige ryddes op efter truntens spiseorgie og så kan jeg sætte mig i 5 minutter og nyde min mad og tager antræk til den første bid..... og så lyder der et vræl inde fra soveværelset og miniputten er vågnet fra sin underlige sovestilling (sikkert fordi en arm og halvdelen af hendes ansigt mangler lidt blodtilførsel) og er man heldig, så kan man lige vende hende, lægge hende ned igen og stoppe sovedyret op i ansigtet på hende og så sover hun trygt igen... Er det ikke scenarioet for i dag, så kommer der endnu en bonus ble og så er der INGEN måder at få hende til at sove på bagefter igen... Det var så den frokost og afsnit af Grey's Anatomy (og den tiltrængte lur)... Altså miniputten sættes på gulvet med en spille-musik-baby-rangle-halløj-tingest mens jeg lige sluger min mad og skyller efter med cola (bare rolig, det er zero) og så skal der ellers underholdes baby mens jeg lige forsøger at jonglere en forberedelse til aftensmaden, så jeg ikke står med 2 børn og håret i postkassen senere (længe leve madplan - når man husker at tage kød op!) Tiden går og baby gaber mere og mere og så er det igen tid til en lille flaske og tid til at komme ud af døren for at hente størstebarnet. Der pakkes til baby, der pakkes ekstra eftermiddagssnack til størstebarnet og vand til - HUSK BUSKORT!
Så går turen ellers gennem byen (alt imens jeg prøver at forhindre en overtræt baby i at sætte sig op hele tiden og få hende til at give sig hen til søvnen) op til busstoppestedet, hvor jeg står og krydser fingre for, at der er plads til mig og barnevognen på den næste tur, ellers går der en grum tid inden den næste kommer. Er jeg heldig sover baby nu og jeg kan slappe lidt af på busturen - hvis ikke skal jeg holde et vågent øje med den lille frøken, så hun ikke smider sine sovedyr overbords og vi mister den for altid (som det skete i går!). Busturen vare små 15 minutter og en lille gåur hen til børnehaven. Sover mindstebarnet går jeg selv ind, gør hun ikke, så må hun ud af selen og på armen ind for at finde storebror blandt alle de andre... Vi håber på det hurtige ind/ud scenarie men det er ikke altid lige det jeg får og så når vi at se bagenden af bussen på vej ud fra børnehaven og så må jeg trave ned for enden af Skansevej for at hoppe på bussen, for at stå stille i 10 minutter med en høj-energisk dreng, det er no-go! Så hellere lidt motion til mor...
Tilbage på Aalborgsiden og i lige linje hjem uden afstikkere så hurtigt som muligt. Hjemme igen sætter vi os på gulvet og hygger alle tre - jeg er træt nu, men må lige tage denne halve time med ungerne sammen inden aftensmaden kalder... Ungerne er som regel sultne kl. 17.30-18 og jeg kæmper for at nå denne deadline. Manden kommer hjem og sætter sig til bords - maden indtages i et hurtigt tempo for at nå det almene tidspunkt for sengetid kl. 19... Der har vores unger så ikke tænkt sig at give op og vi bruger de næste ca. 2 timer til at rende efter dem, rydde op efter aftensmaden, tømme og fylde opvaskeren, vaske op, lave flasker, smøre madpakke og kl. ca. 21.30 kan jeg så sætte mig ned ved siden af min mand og åbne for computeren for at begynde jobsøgningen (og jeg har stadig barsel!)... Jeg sidder oppe til kl. 23 (det er ALT for sent) og når knapt nok at børste tænder før jeg udmattet rammer puden og ved at det hele starter forfra lige om lidt...
Nu er mit spørgsmål så - hvordan pokker når i det hele??? I som har job, børn, osv at jonglere og bliver det nogensinde bedre? Jeg har så svært ved at se mig selv få dette til at fungere med et fuldtidsjob ved siden af uden at jeg bliver nødt til at ofre et eller andet og jeg har egentlig allerede ofret ret meget af i form af mindre tid til bloggen og ikke mindst syning... Hvordan forhindre jeg, at mit liv køre videre uden mig selv som en del af det - jeg har ikke fundet løsningen endnu, men har du nogle guldkorn at kaste efter mig, så tager jeg med glæde imod... Undskyld min laaaaange klagesang. Det var lige en "lille" forklaring på fraværet fra bloggen...
Og gider ud ikke læse det hele, er det også okay...
Jeg tror mine 3 bedste råd er som følger:
SvarSletHjælp hinanden som forældre, især om morgenen
Opdrag børnene til at hjælpe til med oprydning, opvasker, vasketøj etc. (Ud fra alder og evner)
Accepter at der bare er dage hvor havregrynene ligger smattet ud og tørrer ind igennem dagen fordi der lige den morgen ikke var tid til at rydde op ;-)
Åhh ja, jeg tror jeg kommer til alle tre dele, når jeg igen får job, for jeg kan umuligt overskue at skulle nå det hele selv! Hmmm måske den der rengøringskone var et glimrende alternativ :D
SletUha søde. Jeg blev da helt forpustet. Her er det samarbejde der er nøgleordet. Manden arbejder i butik og aflevere trolden en time før han skal køre så han kan nå en eller anden form for rengøring: støvsugning, badeværelse eller andet. Derudover gør vi ikke rent i hverdagen. Så ligger der lige en klat havregrød på gulvet man ikke har fået fjernet så går det nok. Vi rydder kun op 1 gang om dagen når trolden er puttet og inden vi rammer sofaen. Skema planlægning er alt og så har vi nok bare lært at sige pyt til rigtig mange ting. Når heller ikke de vilde ting til bloggen, men samler gerne idéer til indlæg sammen til weekenden hvor der så skrives mens trolden sover til middag og mens der spises frokost. Hurra for multitasking ;)
SvarSletPas på dig selv. Du kan og skal ikke nå alt. Knus
Ja det er hektisk nogle dage og min mand arbejder jo også i butik, dog har vi så meget transporttid, at det ikke kan lade sig gøre, at børnene afleveres før og han så kan nå hjem og lave noget inden han skal på arbejde, så det hele skal enten skubbes til weekenden eller også skal jeg ordne det... Ja jeg synes altså den der kalender du anbefalede er guld værd, jeg bruger den rigtig meget og bloggen skal jeg nok få tid til igen - der har bare været rigtig meget også med Elias det seneste stykke tid, så jeg tror lige jeg skal til overfladen og have luft, så kan jeg lidt igen :)
SletDet er godt at få luft for fustrationen ;0)
SvarSletPas på ikke at blive stresset og at husk også at nyde dine unger ind imellem alt arbejdet. Jeg tror også at i må tilsidesætte nogle ting. F.eks kan man forsøge at skubbe tøjvask til en eller 2 gange om ugen og din mand kunne jo også lægge sokker sammen imens han ser Tv om aftenen, så du ikke behøver at få huset til at skinne og det hele ordnet inden han kommer hjem, sød tanke, men det kan man bedre når ungerne er større. Og det med at bruge de sidste 5 minutter af legetiden med ungerne til at hjælpes ad med at rydde op efter leg, så det er fikset i samvær og ikke skal ordnes efter at de er lagt, er guld værd senere hen ;0)
Jeg tror at I er inde i en periode hvor ungerne driller lidt og derfor tager en del ekstra tid ved sengetid f.eks. det går forhåbentligt hurtigt over. Jeg kan huske at vi ret hurtigt brugte at synge /læse for ungerne sammen og derefter blev de lagt hver for sig, det kræver selvfølgelig en tilvænning, men det var dejligt, også når de blev lidt større at man kan give dem begge en god stund inden sengetid også selvom man måske er alene hjemme med dem. Den anden part kunne rydde og /tage opvaske samtidigt og man mødes i sofaen samtidigt bagefter ;0)
Hold ud det bliver ikke ved med KUN at være hårdt arbejde.
Knus Tina
Det må man sige - jeg havde det også bare rigtig godt bagefter ;)
SletNu er jeg så heldig at være udstyret med en mand, der ikke ser tv, men spiller pc i stedet, så den med sokkefoldningen kommer han nok ikke langt med, når hænderne er klistret til tastatur og mus ;) Men jo vi kunne nok godt hjælpes mere om tingene i sæt om aftenen og den med at den største i hvert fald lige hjælper med at ordne legetøjet inden sengetid prøvede vi også en overgang, men den gik i sig selv igen... hmm hvorfor mon det - det virkede jo!
Vi har klart en presset periode lige nu og der er særlige omstændigheder, som har gjort det ekstra hårdt (mere om det i et andet indlæg). Jeg er vidst kommet til at struktur, planlægning og samarbejde må være nøgleordene her og det vil jeg arbejde for :D Tak for de søde ord!
kan kun sige en ting jeg kender det, men ja det går bedre nogle dage, mens andre bare er til at lukke op og sk... i...
SvarSletHåber i får en bedre rutine... ærligt ser jeg frem til mindstemanden skal i VS, så han kommer til kun at sove en lur, for kampen med de to lure og måske en tredje medmindre jeg gerne vil slæbe rundt på skrigende basse mens der laves mad... det er et helvede...
Så hellere en lur og en mindstemand der går i stå om eftermiddage istedet for bare at skrige... men ja det skal jeg nok ikke håbe på... det bliver sikkert det samme om eftermiddagen..
og må så sige sejt gået du er gået i gang med jobsøgning, det har jeg helt opgivet, der er jeg simpelthen for træt..
Du skal nok overleve, det bliver bedre...
KNUS
Det er vildt hårdt til tider og ja den med lurene spøger altså også herhjemme - det er som om at den til formiddag er den der går nemmest fordi hun står så tidligt op og så er det bare nedad bakke derfra... Theresa starter i dagpleje sådan for alvor om små 14 dage og så håber jeg der kommer lidt mere struktur over det...
SletÅhh jeg er skam nødt til at være jobsøgende nu, da jeg kun har små 2 måneder tilbage før min dagpenge periode udløber, så det er med at være om sig og jeg håber virkelig at jeg finder noget snart. Jeg har brug for at min hverdag handler om andet end børn og tøjvask :D
Tak Micha, det håber jeg :D
Det er vist helt legitimt at være træt med din hverdag.
SvarSletJeg husker at jeg selv var så udmattet på barsel, at jeg bare lod huset flyde ... og tænk, vi overlevede alligevel ;o)
Og manden tog over når han kom hjem, det er nemlig ikke halvt så hårdt at gå på arb som at være på barsel (jeg ved det, for vi byttede halvvejs med den første - desværre ikke med den sidste).
Håber du snart finder en løsning der kan give dig mere Agnethe-tid. Dbh. Liv
ps. sådan en vippestols-ting kan altså godt stå foran Ramasjang lidt ... siger det bare ;-)
Åhh ja, vi overlever skam også, nogle dage flytter jeg den ene bunke over på en anden bunke, for at vi kan komme til at spise og så tilbage igen, når måltidet er overstået og så meget er der jo heller ikke at overkomme når man kun bor på 60 kvm og alligevel kan det virke usandsynligt uoverskueligt!
SletIhh det gad jeg godt, at min også havde overskud til - tror jeg må lave et skilt til ham, han kan have rundt om halsen, hvor der står, at kunderne skal være søde mod ham, fordi han skal hjem til sin kone og hjælpe med sine to rollinger efter arbejde og det kan han ikke overskue hvis de bitcher for meget :P
Tak, det håber jeg også Liv - det vil gøre hverdagen noget mere overskuelig og give den luft jeg også har brug for... Høhø og ja angående vippestolen, så er den lille basse 10 måneder, vi har ingen kravlegård og hun er OVER ALT og har fingrene i ALT så tror hun vil blive pænt hys over at blive placeret i sådan en :D
Jeg kender det godt, men har 2 ting jeg synes jeg vil kommentere på. Ja, jeg ved godt, at din kære mand har arbejde og det er også vigtigt at passe, men han må altså lidt tidligere på om morgenen, så I kan hjælpe hinanden der.
SvarSletMin anden ting er, at du bliver nødt til at prioritere - du kan IKKE nå det hele på én gang! Jeg personligt prioriterer fx. overhovedet ikke mit hjem. Jeg lader det gerne sejle til fordel for nogle af de andre ting, og skal man være fair, så er det nok vigtigere i øjeblikket at du får tid til jobsøgningen end at der er pænt og rent og hele tiden lavvande i vasketøjskurven.
Jeg tror dog også, at når I en gang om forhåbentlig ikke så længe flytter skal det nok blive bedre - lidt mere plads og knap så lang transporttid
Men jeg vil også bare lade dig vide - at det er ikke os allesammen der "gør det" - det må du endelig ikke tro. Jeg gør i hvert fald ikke ;o)
SletHehe hvor er du sød Camilla :D Ja, den har vi også snakket om herhjemme. Jeg står til at slutte min barsel om en uge og så skal der max gas på jobsøgningen og vi skal finde ud af en masse nye ting omkring Elias (mere om det en anden god dag) og ja ny bolig og jeg skal gi dig... Jeg håber inderligt, at det giver luft i det hele, at lillepigen kommer i dagpleje også for jeg er ved at sejle og det gør mit hjem allerede... Vi SKAL finde en god løsning og så skal jeg lige hanke op i manden min så han ikke bare gør sig det mageligt ;)
Slet