Gå videre til hovedindholdet

Lidt krea før flytning...

Nu har vi efterhånden boet her i snart to måneder og er stadig ikke kommet sådan helt rigtigt på plads. Derfor kan jeg endnu ikke vise lækre indretningsbilleder eller noget særlig kreativt, for jeg har hverken nået det ene eller det andet efter vi er flyttet...

Dog kan jeg vise lidt fra før vi flyttede:


Jeg var fast besluttet på at nogle af mine ufærdige projekter ikke skulle flyttes og jeg havde en del trøjer klippet til Elias, som bare ikke var blevet syet sammen og det nåede jeg så...

Super nemme trøjer at køre igennem maskinen. Jeg blev aldrig ven med de to overlockere jeg har haft, så disse er lavet med overlocksøm på symaskinen og jeg er SÅ glad for det - det er lige til og jeg skal ikke døje med at skifte maskine - dog kunne jeg alligevel godt tænke mig en overlocker på et tidpunkt igen...

Mønstret er fra Onion og syet i en str. 104 og alt stoffet er for en gangs skyld købt samme sted - nemlig i Stof2000. Det er bestemt ikke sidste gang der skal sys efter det mønster! Næste gang vil jeg måske vove at lege lidt med noget piping også...

Kommentarer

  1. De ser lækre ud. Jeg vil gerne sy bluser til børnene, men har endnu ikke fundet et godt mønster hvor de kan få hovedet igennem, uden at der skal være knapper i.

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine, håber sådan jeg får tålmodighed til at lære sykunst, når jeg får børn!

    - Anne

    SvarSlet
  3. Du smitter!!

    Jeg går og drømmer om en symaskine! Jeg var inde i en skøn børnebutik i kbh for ikke så længe siden, de havde de lækreste små nederdele og de kostede kassen. de var så enkle og jeg vil tro at jeg kunne tegne mønstret af uden de store problemer, så jeg købte ikke noget - men tænkte at jeg måtte få mig en maskine!

    Forleden gennemgik jeg to store poser med arvetøj, desværre så var det så slidt at jeg ikke engang ville bruge det som ekstra tøj i vuggeren. Men enkelte dele var pæne og af god kvalitet, dog var der en hul eller en plet, og jeg tog mig selv i at tænke, men man kunne jo lige klippe der og sætte en linning på der og vupti... Nederdel!

    Jeg har gemt et par af kjolerne og har tænkt mig at lave dem om til nederdele! Når jeg får stjålet farmors sygmaskine!

    Jeg drømmer faktisk også om at sy julepynt..

    Med til historien er at jeg har syet selv i mange år, men det ligger mange år tilbage. Men med rette inspiration... :D

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...