Gå videre til hovedindholdet

Fastelavn - we go all minion!

Igen i år kastede jeg mig ud i hjemmelavede kostumer (eller næsten hjemmelavet for Elias' vedkommende) og denne gang 2 stk. Endelig var Theresa blevet gammel nok til at få noget ud af fastelavn og lad mig bare sige, jeg tror bestemt ikke jeg har fået mig en tyl-prinsesse! Mere om det i næste indlæg...

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så har Elias kastet sin kærlighed på de kære Minions fra Grusomme mig (og de er da også vildt søde!) så det gav næsten sig selv, at selvfølgelig skulle han da være sådan en og det er heller ikke det sværeste kostume at sammensætte - troede jeg!



Jeg fik fat i smækbukserne gennem DBA til kun 25 kr. so far, so good... Er du klar over hvor svært det er at opdrive en gul trøje til en dreng i str. 104 år, altså uden at skulle give en formue for den??? Det blev jeg ret hurtig klar over! Jeg havde fået fat i en på Trendsales, men den var så den helt forkerte gule farve! I stof 2000 med mig og hjem til symaskinen i et ruf! Godt jeg har et lækkert blusemønster fra Onion, som jeg allerede havde syet til ham før, så det lå klar til at blive klippet!

Og nu til hatten... ærligt talt så gad jeg ikke rigtig at skulle til at sy sådan en, selvom det nok er det nemmeste i verden... Så jagten gik ind på en gul hue - fundet i name it - pillet fra hinanden og syet tilpas så den passede Elias og så satte jeg ellers øjne på af filt og håret er strimlet kantbånd i noget strik, som jeg havde en rest til at ligge af...


Brillerne er lavet af plakatrør, malet og klipset sammen med bred sort elastik, som er syet på huen, for at holde det hele på plads... Og voila - et styks Gru Minion var klar til fastelavn i børnehaven...


Kommentarer

  1. Simpelthen så fint....nogle gode løsninger du har fundet frem til undervejs :-)

    SvarSlet
  2. Ej hvor er det fedt..og ej hvor er det svært at finde gule huer og bluser for ikke at nævne smækbukser i str 128 til drenge 😃😱

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jah det kan ikke være en helt let opgave :-) håber det lykkes ellers skulle det vist være til at finde et reelt minion kostume i år efter filmen udkom sidste år :-)

      Slet
    2. Tusind tak! Jah det kan ikke være en helt let opgave :-) håber det lykkes ellers skulle det vist være til at finde et reelt minion kostume i år efter filmen udkom sidste år :-)

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo