Gå videre til hovedindholdet

Sommergaveregn...

Min veninde og jeg har en sød lille tradition med, at vi sender en lille ting til hinandens børn omkring deres fødselsdage. Det er blevet til en tradition, men aldrig en forpligtende en af slagsen - men så har jeg en undskyldning for at få lov til at lave noget til lidt mindre børn end jeg selv er indehaver af...

Jeg skulle finde på noget til Lasses fødselsdag, men så faldt jeg over nogle mønstre, jeg rigtig gerne ville afprøve også i mindre størrelse og så blev det så også til en lille "før-fødselsdagsgave" til hans lillesøster Laura.

Lasse fik en sej bluse - syet udfra Onion mønstret med ranglan ærmer, som jeg er så glad for og så vidt jeg husker, var der også lidt Play Doh i pakken...





Laura blev en del mere forkælet - det er altså bare lidt sjovere at sy til piger nogle gange, så jeg gik amok...


Der var en lille sommerbluse/vest med et lille skørt på - mønstret er fra Ottobre (Spotfish hedder det, men jeg kan ikke huske nummeret på bladet)



Stoffet er en rest, som jeg købte i Stof2000 for snart længe siden, men jeg har ikke fået taget hul på det, så efter jeg havde fået klippet en kjole til Theresa af samme stof, var der lige til den lille top her... Det er forøvrigt første gang jeg forsøger mig med sådan et lille skørt på blusen - det var egentlig fordi jeg løb tør for stof til forstykket, så et eller andet måtte jeg jo gøre for at den ikke skulle blive for kort...

I pakken kom også en lille flagranke - syet af stof fra mit lager af rester...


og endelig et par små bloomers og dertilhørende body (købt i Føtex)



Jeg har modtaget billeder af at det meste af tøjet er taget i brug og hvor er det skønt, når det man laver falder i god jord... Nu har Laura snart rigtig fødselsdag - så må vi se, hvad der kan komme ud af maskinen til den tid...

Kommentarer

  1. Sikke dog noget skønt tøj! Det er da vist lækkert at være på gav med dig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ann :D Hehe det håber jeg da, at modtagerne synes at det er ;)

      Slet
  2. Lækker gave! Hvor er de bloomers bare søde.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Christina :D Jeg var også bare solgt, første gang jeg så mønstret og vidste, at dem måtte jeg lige have et par stykker igennem maskinen af :D

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...