Gå videre til hovedindholdet

Så ligger jeg her...

15.06.2016


På Hobro sygehus...

Snart skal jeg køres op til operation for galdesten. Jeg er ikke bange, men jeg tænker meget på efterspillet...
Begge gange jeg før har været indlagt i forbindelse med mine fødsler, har der været et træls efterspil, så det er lidt min historie... Jeg håber det hele grå problemfrit og så bliver jeg jo sendt hjem med et mindre apotek i lommen - bare for en sikkerheds skyld.


Lige nu er jeg møgsulten og træt! Det skal bare overståes nu, så jeg kan få noget mad!
Vi ses på den anden side...

18.06.2016

Sådan nåede jeg lige at skrive inden det gik løs i onsdags og det har egentlig bare ligget og ventet på at blive udgivet. Nu er jeg næsten kommet til overfladen igen - eller jeg er da begyndt at gå lidt mere rundt herhjemme og sidde mere op også uden at blive svimmel og have behov for en lang lur bagefter. 

Sikke en omgang kan jeg bare sige,,. Mine bekymringer for efterspillet, blev desværre lidt af en realitet, da jeg blev møgdårlig af narkosen. Jeg kastede op og havde meget meget svært ved at komme til mig selv og det hele foregik nærmest i en rus. Jeg kunne knapt nok selv stå på benene, da jeg kom ud af sengen og måtte tage turen ned til bilen i kørestol! Jeg småsov hele turen tilbage til Nørresundby og bare turen op til 1. sal og ind på sofaen tog så mange kræfter, at jeg nærmest kolapsede. 

Så skulle man jo tro, at det hele er veloverstået og at jeg nu bare skal hele og så er det videre, men nej...

Mens jeg stadig lå på opvågningen, kom min læge ned og fortalte, at de havde fjernet galdeblæren uden problemer og at det ikke havde været en næsten 4 cm stor sten, der lå derinde, men en del mindre sten i samlet flok. De nedslående nyheder var dog, at de havde forsøgt at sprøjte kontrastvæske i de nedre galdegange, for at få klarlagt om der var fri passage - det var der ikke. Der ligger stadig sten i mine nedre galdegange, som kan give komplikationer og disse skal fjernes med et helt andet slags indgreb. Ikke et jeg overhovedet ser frem til!

Nu skal jeg lige hele (føler mig som en helstegt pattegris med alle de huller!) og så bliver jeg indkaldt til røntgen. Derfra besluttes det, hvad der skal ske...

Nu skal jeg bare hvile igennem, så jeg er klar til at børnene skal hentes hos deres bedsteforældre i morgen...

Kommentarer

  1. Puha det lyder som en slem omgang. Sig til hvis der er noget jeg kan gøre for dig, er jo hjemme hver dag.
    God bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh tak søde Karin :D Det er virkelig pænt af dig!

      Slet
    2. Kram! Jeg har været heldig med at Thomas har kunne hente og bringe børn og at jeg nu er så mobil, at jeg ikke behøver at sove to timer efter at jeg har været i bad eller en tur hos lægen, så det går virkelig fremad nu. Nu mangler jeg bare lige at det rådne sår ved navlen vil vokse sammen i stedet for at det bliver ved med at væske... Måske skulle jeg da have gjort brug af dine sygeplejerske evner :D nå vi ser hvad lægen siger i dag ;)

      Slet
  2. fy for katten :( Jeg har selv været omgangen igennem. Jeg havde svært ved at vågne af nakosen og under et døgn senere røg jeg i narkose igen, da de skulle ind via munden og ned, for at få de sidste sten i gangevejene. Her skulle man ligge på maven og det kunne jeg af gode grunde ikke. Jeg brugte næsten 1 døgn på at vågne af 2.omgang narkose - det var så grimt!
    Derefter var jeg så svimmel (ligesom ved mine fødsler) og efter 4 døgn på sygehuset blev jeg sendt hjem (noget der kun skulle have taget under 1 døgn. blev sendt hjem med mega kvalme og ingen kvalmestillende. Kastede op hele aftenen - hvilket jeg kan skrive under på gør vanvittig ondt når man er nyopereret i maven!
    Der gik en uge, så kom jeg på arbejde igen. Det tog 14 dage i alt med sygemelding. Efter en mdr. skulle jeg så ind og have fjernet et lille plastikrør de havde sat i galdevejens åbning. Den fjernede de med et kamera og pincet ned gennem spiserøret...

    jeg kan bestemt godt forstå at du er udkørt, træt og har ondt og kvalme!!
    jeg håber dog at du har det bedre nu. Og når det først er overstået så slipper du for at få galdestenssmerter igen - for det er trods alt mange gange værre!!

    Det blev en lang smøre, men jeg føler virkelig med dig! Store krammer til dig!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Aiii søde Ann, sikke en omgang! Jeg er da ret lettet over at de har valgt at dele mit over to, så jeg kan nå at hele, men det lyder som om de ikke vil give narkose ved mit andet indgreb, så der ved jeg ikke helt, hvad jeg skal forvente...
      I dag må jeg en tur forbi min egen læge, for et af sårene heler ikke som de andre og væsker stadig - det bryder jeg mig ikke om!

      Tusind tak for kram!

      Slet
    2. 2. omgang skulle heller ikke have været i narkose - det var kun fordi jeg ikke kunne ligge på maven at de gjorde det.
      Nej det lyder ikke helt rigtig! Håber der er styr på helingen nu! <3

      Slet
    3. Ohh så håber jeg at anden omgang går smooth her - ser dog frem til at have det hele overstået, for jeg fik skisme et nyt anfald natten til tirsdag!
      Tak det håber jeg også - det væsker stadig, så lægesekretæren ville gerne have mig forbi lægen i dag - det er altså også et tricky sted der i navlen!

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo