Gå videre til hovedindholdet

Så er der kun 14 dage til 1. december

... og den anledning vil jeg gerne lige vise jer mit juleoverblik.

Jeg har det man nok ville kalde for en juledagbog. Hvert år til jul lægger jeg planer for julen og skriver det ind i bogen. Det er bl.a. beslutninger om årets julekort, gavebudget, hvem der får hvilke gaver, hvilke julesmåkager, der skal bages, oversigt over adventsgaver/kalenderpakker, gøremål i julemåneden og indkøb til julemiddagen. De dage, hvor der foregår noget ekstra særligt, skriver jeg det ned, ligesom man ville gøre i en hvilken som helst anden dagbog. Det kunne være luciaoptog for et af børnene eller nissestreger eller en lille note om, at lige den dag, har bedstemor fået en helt bestemt ting i adventsgave.

Det er på nuværende tidspunkt nok gået op for dig, at jeg ELSKER jul - det ved du også, hvis du har læst med i et stykke tid og denne bog afspejler rigtig meget det, som julen betyder for mig. Julen er ikke hårdt arbejde for mig - jeg hygger mig med det og når jeg ikke alle de planer, jeg har lagt, så har jeg et projekt til næste års jul... Det er vigtigt for mig, at der ikke er stress i julen. 

Derfor har jeg også rigtig god succes med den her juledagbog. 

Min juledagbog er denne her gammel kinabog, som jeg købte i Søstrene Grene for virkelig mange år siden og som bare har holdt rigtig fint i mit univers.

Jeg er så langt med nogle af mine julegøremål, at jeg allerede begyndte at notere ned i bogen i går. Jeg skal til at skabe overblik over de ting, som jeg rigtig gerne vil nå i år og jeg kan mærke, at jeg skal vælge med omhu, for december måned bliver travl på jobbet og så må jeg bare nå dét jeg allerhelst vil.

Inden jeg begyndte en ny side i går, læste jeg lidt af dét, som jeg har skrevet de tidligere år og hvor er det dog hyggeligt at kunne se tilbage på julemånederne. Jeg har skrevet siden julen 2009! I kan også følge noget af min juledagbog her på bloggen. Tilbage i 2010, 2011, 2012 lavede jeg julekalender her på bloggen med en ny låge hver dag. Som jeg husker det, var det noget af et arbejde men hold nu fast, hvor var det hyggeligt! I 2013 havde jeg neddroslet julekalenderen og siden var der simpelthen bare ikke tid til at holde fast i den elektroniske udgave, men bogen holdt ved...

Faktisk har min juledagbog givet mig en idé, som jeg håber kan føres ud i livet til næste år, men det vil jeg fortælle mere om, inden året er omme.

Holder du juledagbog? Kender du nogen, som bruger det som et planlægningsværktøj?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

3. December - Historien om julesokken...

Er julesokken også en tradition hjemme hos jer? Hos min familie har det været en tradition lige siden jeg kan huske og bliver også en tradition, som videreføres til min søn. Det er simpelthen så hyggeligt, at der hver morgen fra d. 1 til d. 24 december er små gaver i sokken fra Julemanden/Julenissen (forudsat at du selvfølgelig har sat grød op til nissen eller småkager og mælk frem til julemanden...) Helt tilbage fra min barndom kan jeg huske forventningens glæde fra dag til dag - hvad var der mon i sokken næste dag... Pakkerne blev åbnet ved morgenbordet, mens vi hørte Morgennisserne i radioen og spiste vores morgenmad inden det blev tid til skole - ihh det var tider! Traditionen med julesokken kender vi nok bedst fra amerikanske film, men selv inden Hollywood slog klørene i julesokken, var der kendte historier omkring dennes oprindelse - den mest velkendte af dem alle må nok siges at være legenden om Den fattige mand og hans tre døtre: " For meget længe siden, levede der