Gå videre til hovedindholdet

Farvel og tak kage

Så gik maj måned også med lynets hast og dermed var min tid hos Borean Innovation også slut. Min kollega kom tilbage fra barsel og så måtte jeg sige farvel til gode kollegaer og takke for et spændende og lærerigt år og man kan næsten ikke sætte et bedre punktum end med kage.

Jeg havde lidt udfordringer med designet denne gang. Min hjerne var nærmest helt tom for idéer - det eneste jeg vidste var, at kagen skulle være sekskantet, fordi logoet for Borean er sekskantet. Men derfra og så til en wauw-kage synes jeg bare, der var langt! Jeg har ikke en sekskantet bageform, så jeg måtte skære kagen ud fra en rund kage og det synes jeg til gengæld, at jeg slap rigtig godt fra!


Jeg brugte igen opskriften på de lækre luftige kagebunde fra Frederikke Wærens (jeg er fan, hvis du skulle være i tvivl!) og så gik jeg efter konceptet "brug hvad du har på lager" til fyld - så det blev til en hvid chokolademousse, fordi jeg havde hvid chokolade på lager og en kirsebærmousse, fordi jeg havde en brik med kirsebærsauce på lager tilbage fra jul... Det fungerede afsindigt godt sammen og opskriften på kirsebærmousse fandt jeg hos Mummum. Super lækker mousse! Jeg havde en rest af kirsebærsaucen og bærrene tilbage efter jeg havde puttet det i moussen, der skulle bruges, så det blev blendet sammen og brugt til at smøre ud over den nederste bund under kirsebærmoussen. Det var så lækkert!

Tilbage til designet. Jeg lod sekskanterne være gennemgående og valgte farven orange til at afspejle farverne i logoet også...



Kollegaerne var heldigvis begejstrede for kagen og ikke mindst smagen, så jeg var super glad og med på vejen fik jeg den fineste afskedsgave.


Der er tradition for, at når man rejser fra Borean, så får man et "Kontor-dyr" med i gave, som skal afspejle kollegaernes syn på en. Jeg fik denne skønne ugle fra Andersen. Jeg må indrømme, at jeg er glad for, at det ikke var en elefant eller en abe ;)

Og med kage og gaver fik jeg sagt farvel til søde kollegaer gennem det sidste år og med bagagen fyldt af ny erfaring, drager jeg videre mod nye græsmarker hos Region Nordjylland, hvor jeg slutter mig til Kontraktsenheden og skal arbejde indenfor både nye og kendte juridiske discipliner. Det har jeg glædet mig til, siden jeg fik at vide, at jeg havde fået jobbet allerede i slutningen af april måned og jeg tror, jeg har fundet min helt rette hylde!  


Kommentarer

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Nyt fra symaskinen - sommertøj skal der til - del 17

Med sommervejret er lysten til at sy sommertøj kommet bragende og det er i den anledning blevet til nyt sommertøj til både mig og mindstebarnet. Det meste er syet efter mønster, men jeg har også fundet inspiration hos Johanne Kohlmetz (som i øvrigt lige har udgivet en fin bog, som jeg har planer om at give mig selv i fødselsdagsgave) og for nylig er jeg begyndt at følge en gruppe af norske sy-piger på Instagram, som også laver enormt meget fint ud af genbrugsstof (duge, gardiner, sengetøj m.v.) og jeg synes det er helt fantastisk! Det har givet mig blod på tanden til at sy lidt mere i fast stof end jeg tidligere har gjort. Ikke kun til mindstebarnet, men også til mig selv... Først vil jeg lige vise jer mit første forsøg på at sy en etagenederdel: Nederdelen er syet i en lækker viscose som er købt hos Stoff og Stil og mønstret er også derfra. Jeg er meget tilfreds med den og så er jeg vild med farven! Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil bruge den rest, der er tilovers til... Je