Gå videre til hovedindholdet

Fødselsdagsgaver og Fars Dags gave

Maj måned bød på et par fødselsdage i vores familie. Min bror og hans kæreste fylder begge år i maj og der skulle selvfølgelig gaver til. Jeg vil også lige dele den rigtig fine Fars Dags gave, som vi købte til vores far i år.

Min bror havde ønsket sig en kogebog af Gordon Ramsey, som er udsolgt fra forlaget. Så måtte jeg på jagt efter et fint brugt eksemplar, som jeg var så heldig at finde gennem DBA. Min plan var, at sammen med kogebogen skulle han have lækre ingredienser, som han kan bruge i madlavningen. Pakken kom til at se sådan ud:


Jeg fik desværre ikke taget billede af gaven til min svigerinde, men hun fik en fin lille flaske Rosé, mandler overtrukket med hvid chokolade og en bog om kriminal- og drabssager igennem Danmarks historie. Men jeg fik taget billede af den fine gavepose, som jeg syede til formålet. Jeg er simpelthen blevet så glad for konceptet med gaveposer - det er bare hyggeligt og så kan poserne bruges til alt muligt andet efterfølgende...


Jeg ved ikke med jer, men hvert år, har jeg problemer med at finde på en god gave til min far i Fars Dags gave. I år ville jeg gerne finde noget specielt og hvad giver man lige manden, der har alt? Jeg kan huske, at jeg, for noget tid siden, så et indslag i tv'et om et firma nede i Kerteminde, som lavede chokolade i de vildeste former, som lignede the real deal. Jeg foreslog det for min bror og heldigvis var han med på idéen.



Jeg er blæst bagover og det er jo bare det lækreste kvalitetschokolade, der bruges. Min far blev rigtig glad for gaven, for til trods for hans sukkersyge, så kan han godt spise små mængder af god kvalitetschokolade. Jeg skal også lige huske at sige, at jeg ikke på nogen måde er betalt for denne anbefaling eller hyret til at lave reklame for firmaet. Jeg har selv købt og betalt gaven og det er ene og alene min begejstring, jeg gerne vil dele med jer.

Hvad fandt du på til Fars Dags gave i år og har du også altid udfordringer på den front?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...